Det lykkedes for de forsvarende danske mestre fra FC Nordsjælland at vinde 4-1 over SønderjyskE i fredagens Superliga-kamp. Kasper Hjulmands tropper har nu ikke tabt i ni kampe hjemme på Farum Park, og storsejren giver dem en delt førsteplads.
Hjemmeholdet fik en drømmestart, da Joshua John scorede til 1-0 efter fire minutter. Lejesvenden afsluttede fra venstre side i feltet, og bolden gik i mål til hollænderens sjette Superliga-mål, hvilket bringer ham op på topscorerlistens førsteplads. En scoring, som SønderjyskE-målmanden Håkon Opdal burde have afværget uden problemer. Det var i øvrigt kampens første afslutning.
SønderjyskE fik tilkæmpet sig en stor chance til nyindkøbte Niels Lodberg efter 16 minutters spil. Bolden faldt ned til forsvarsspilleren midt i feltet efter et hjørnespark, men han flugtede tæt forbi målet. Udeholdet fortsatte det høje pres efterfølgende, og to minutter senere lykkedes det faktisk for Lasse Vibe at få bolden i nettet. Desværre for sønderjyderne blev målet korrekt annulleret for offside.
Til trods for føringen til FCN havde de danske mestre svært ved at få spillet til at glide mod de klogt spillende sønderjyder. Mikkel Beckmann havde dog chancen for at udbygge føringen til 2-0, men denne gang var keeperen Opdal på plads og lavede en god redning på spillerens afslutning midt på mål.
I det 33. minut fik SønderjyskE et frispark midt på hjemmeholdets banehalvdel, og Henrik Hansen sparkede bolden højt ind i feltet, hvor angriberen Quincy Antipas nåede højest og udlignede til 1-1 på et flot hovedstød.
Begge mandskaber havde chancerne til at komme foran inden pausen, hvor både FCN’s Joshua John og Sønderjyskes Lasse Vibe var tætte på at score.
FCN virkede opsatte fra anden halvlegs start, og igen lykkedes det for Kasper Hjulmands tropper at lave en tidlig scoring. Det var venstrebacken Patrick Mtiliga, der først tog bolden ned med brystet og efterfølgende hamrede den op i nettaget til 2-1 efter 51 minutter. Den målgivende aflevering blev slået på flotteste vis af Michael Parkhurst.
Og det stoppede ikke ved denne scoring. Allerede fire minutter senere blev det også til 3-1 til FCN, hvor anføreren Nicolai Stokholm sendte en stikning til Søren Christensen, som trak uden om SønderjyskE-målmanden og let kunne sende bolden i kassen.
Midtvejs i anden halvleg faldt nordsjællændernes niveau igen, hvor de begyndte at lave en del fejlafleveringer. Men SønderjyskE formåede ikke rigtig at skabe de store chancer. I det 73. minut havde Henrik Hansen et frisparksforsøg, og han fik bolden uden om muren, men afslutningen var for svag.
Både Andreas Laudrup og Morten Nordstrand blev sendt ind på banen med små tyve minutter igen, og sidstnævnte havde en fod med i målet til 4-1 til FCN efter 78 minutter. Nordstrand lagde nemlig en god bold i dybden til Mikkel Beckmann, som sendte et følt skud over i det lange hjørne til slutresultatet.
FCN fører nu Superligaen med 14 point efter syv runder. FCK har dog stadig en kamp i hånden, når de møder Randers FC i morgen.
LIVE
TransferLIVE: Tidl. SL-profil skifter klub
INTERVIEW
FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’
KARAKTERER
Frygteligt! ‘CV’ er pisket til transfers
TOPNYHED
Spår FCK-fiasko
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brasiliansk U17-VM-vinder til Danmark
MEDIE
Jeff Bezos overvejer at købe sig ind i Livepool
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
INTERVIEW
Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København nærmer sig køb af Sørensen
NYHEDER
Beijmo med kontant AGF-udmelding
MEDIE
Kasper Høgh jagtes af storklub – spår spotpris
MEDIE
På blokken i FC København: Nu er der faldet bud
TRANSFER
OB henter forsvarstalent i Brøndby
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
De har genoptaget dialogen med Mathias Jensen
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Jeg tror, at de skuffer fælt’
MEDIE
Dansk stjerne i milliontransfer
‘Rødt kort er svært at vurdere’
INTERVIEW
På blokken i Brøndby – drømmer om udlandet
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
OPTAKT
Randers FC – Silkeborg IF
TRANSFER
‘De har haft det værste transfervindue’
RØVEN I KLASKEHØJDE
Superliga-gennembrud? ‘Han ser vildt spændende ud’
AVIS
FC København interesseret i Jonas Kersken
NYHEDER
‘Der er ikke styr på noget som helst i FCK’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold
INTERVIEW
Ny FCK-juvel? ‘Han excellerer på de områder’
Superliga-LIVE: FCM-chok – stjerne slemt skadet
AVIS
Roony Bardghji og Barcelona er uenige
AGF får drømmelodtrækning i Champions League
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
INTERVIEW
Superliga-træner måtte give meget svær besked
TOPNYHED
Uventet dansk mester? ‘Kan løbe med det hele’
OPTAKT
AC Horsens – FC Nordsjælland
AVIS