FC Midtjylland-træner Thomas Thomasberg er ærgerlig og forundret over, hvor store fejl hans hold begik i søndagens sæsonpremiere i Superligaen, hvor FC Midtjylland måtte nøjes med 3-3 hjemme mod oprykkeren OB.
Ved fynboernes tre mål var der tale om FCM-fejl af en karakter, holdet ikke har for vane at lave, mener cheftræneren.
– Jeg synes, det var atypisk med tre så grove fejl. Jeg synes ikke, at OB producerede så meget ud over det. Det var fejlagtige beslutninger og dårlige udførelser af forskellige ting, som ikke har været typisk i den tid, jeg har været her.
– At det så var så mange i samme kamp, havde jeg ikke regnet med at se. Det er absolut heller ikke det, som jeg forventer at se fremover, siger Thomasberg ifølge Bold efter kampen.
Ved det første mål kvajede keeper Jonas Lössl sig.
Han kom ud af feltet, men fik clearet bolden direkte ind på Noah Ganaus, så tyskeren kunne score til 1-0 i et tomt mål.
Målmanden påtager sig skylden for den scoring.
– Jeg synes, vi spillede en rigtig god kamp, men det er klart, at de fejl, nogle af os lavede, mig selv inklusive, fylder mest. Vi viste power og klasse i forhold til at komme tilbage, men selvfølgelig er det svært, når vi lavede tre individuelle fejl.
– Fejl er en del af fodbold, men at der falder tre i samme kamp er naturligvis ekstremt. Et point er skuffende. Vi skulle have haft tre point, siger målmanden til FC Midtjyllands hjemmeside.
Ved 2-0-målet sparkede den sydkoreanske forsvarsspiller Lee Han-beom hul i luften, så Jay-Roy Grot let kunne score.
Ved OB’s 3-2-mål begik Aral Simsir et tosset straffespark, som Jan-Fiete Arp udnyttede.
FC Midtjylland kom tilbage og fik det ene point, men pointtabet er en skuffelse, når klubben har en udtalt ambition om at vinde Superligaen.
I modsætning til den fejlbehæftede defensiv så Thomasberg lovende takter i den anden ende af banen.
– Det fylder allermest, at vi ikke vandt kampen. En hjemmekamp i første runde skal vi vinde, så det er jeg ærgerlig over.
– Når jeg kigger på det rent offensivt, synes jeg, vi skabte de chancer, der skulle til. Hvis det er normen for, hvad vi skaber offensivt i den her sæson, kommer vi til at vinde mange fodboldkampe, siger Thomasberg til FCM’s hjemmeside.
Midtjyderne tager torsdag hul på Europa League-kvalifikationen hjemme mod skotske Hibernian, før Sønderjyske gæster Herning på mandag i anden spillerunde.
/ritzau/
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
OPTAKT
Holland – Marokko
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
TRANSFER
Spændende melding
Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
TOPNYHED
Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
OPTAKT
Brasilien – Japan
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
MEDIE
Transferbombe på vej