Solgt for millionbeløb: PC vragede mig faktisk

”PC” droppede ham til førsteholdet, men ungdomstrænerne fik ham overtalt til at blive som amatør. Nu spiller Jonas Bager snart i Belgiens bedste række.



Jonas Bager var en af dem, der så ud til at blive til noget.

Han havde været med omkring DBU’s udvalgte hold siden sin U/16-landsholdsdebut i 2011, og det havde været naturligt at vælge at spille i Randers FC for Bager, der kommer fra Hadsten omtrent halvvejs mellem Randers og Århus.

– Hadsten var del af Klubsamarbejdet Kronjylland, så det var fuldstændig naturligt, at jeg tog til Randers. Det passede også perfekt med, at jeg gerne ville gå på Randers Realskole, siger Jonas Bager.

– Jeg følte, at jeg havde været godt kørende på U/17- og U/19-holdene, og der var indikationer på, at jeg skulle på førsteholdet, fortæller Jonas Bager.

Og så blev han vraget.

Bager er et af de 11 tidligere Randers-talenter, som er kommet på Randers FC’s “ungdomsdrømmehold”. Tipsbladet er i gang med at talenttjekke de 12 Superliga-klubber samt Esbjerg og Silkeborg – de 14 hold, der spiller i de bedste ungdomsturneringer i Danmark – og i det arbejde har vi sat os for at sætte et drømmehold på hver af de 14 klubber.

Læs mere om Randers’ hold og se kriterierne for udvælgelsen her.

RandersFC

Mads Agesen, Mads Fenger og Jeppe Tverskov var på kontrakt, det samme var den et år ældre Jacob Dehn, så Jonas Bager var der ikke plads til.

– Så fik jeg via min daværende agent at vide, at jeg ikke skulle fortsætte på førsteholdet. Så tænkte jeg godt nok ‘hvad fa’en’. Der blev jeg en del i tvivl om, om det skulle være mig og fodbold, fortæller Jonas Bager.

– Der stod det godt nok ikke skrevet i kortene, at jeg skulle blive professionel fodboldspiller. Jeg havde en god snak med Rasmus Berthelsen og Peter Elstrup, der foreslog mig at give det et halvt til et helt år. Jeg kunne træne med førsteholdet, blive tryg ved træningen og så arbejde mig til en kontrakt, siger Jonas Bager.

– Det var faktisk ”PC” (Peter Christiansen, daværende sportschef), der vragede mig, mens Rasmus Berthelsen og Peter Elstrup mente, at jeg burde have fået kontrakt. De troede på mig. Jeg tænkte ‘I er så kloge’, men i dag kan jeg jo se, at de havde helt ret. Og det er jeg meget taknemmelig for.

– Så den idé købte jeg. Det er samme model, som for eksempel Kasper Junker og Nicolai Poulsen brugte til at komme ind på førsteholdet. Jeg er taknemmelig for, at Rasmus og Peter fik mig overtalt til at blive og kæmpe.

– Jeg spurgte faktisk Hobro, om de var klar på at give mig en deltidskontrakt, men det var de ikke. Og det er jeg jo virkelig glad for i dag. Havde jeg fået en aftale i Hobro, er jeg ikke sikker på, at jeg havde været fuldtidsprofessionel i dag, siger Jonas Bager.

Lagerarbejde og amatøraftale
Forsvarsspilleren var med på træningslejr, han fik debut mod Sánt Julia fra Andorra i Europa League i juli 2015, men der skulle knokles, før fuldtidskontrakten kom i hus.

RandersFC

– Jeg arbejdede deltid på et lager, hvor jeg plukkede ordrer, mens jeg trænede med førsteholdet i Randers FC og spillede på amatørkontrakt. Det var ikke det, jeg havde drømt om.

– Men i dag er jeg enormt glad for, hvordan det hele formede sig.

– Det er noget af det, Randers FC kan. Det er et godt sted at være stortalent. Men det er også et godt sted for dem, der ikke nødvendigvis er de bedste i deres årgang hele tiden. Randers er god til at samle spillere op og give dem den ekstra chance. Den havde jeg næppe fået, hvis jeg havde spillet i de store klubber som FC Midtjylland, AGF, FC København eller Brøndby.

Efter Jonas Bagers mening passer de unge spillere, der kommer fra ungdomsafdelingen i Randers, særdeles godt ind på førsteholdet i klubben.

– Jeg synes, det er kendetegnende for de spillere, jeg spillede med,og som ellers er kommet op fra ungdomsafdelingen, at de ikke kommer sovende til noget. De har alle sammen lært værdien af hårdt arbejde.

– Jeg synes også, det er meget strømlinet i forhold til passe til førsteholdet med Thomas Thomasberg som cheftræner og Rasmus Berthelsen som assistenttræner. Det er i hvert fald noget af det, jeg kender dem for, det hårde arbejde. Ikke at man ikke også arbejder hårdt i andre klubber, men i Randers får alle den solide base, siger Jonas Bager.

Den indstilling til det professionelle fodboldliv bør andre klubber, der køber spillere i Superligaen, også efterhånden kunne se, mener Jonas Bager.

– Der er så noget strukturelt omkring de priser, Randers FC kan få for de egenudviklede spillere. Der bliver Randers stadig betragtet som en mindre klub. Jeg kan ikke se, hvorfor unge spillere fra Randers ikke skulle kunne sælges til de samme priser som spillere fra for eksempel AaB, siger Jonas Bager.

Optur i udlandet
I 2019 blev Jonas Bager solgt til Union Saint-Gilloise i Belgiens næstbedste række.

Første sæson skulle have været det udenlandske gennembrud med den tidligere FC Barcelona-spiller Thomas Christiansen, men det meste af sæsonen tilbragte Jonas Bager på bænken.

I denne sæson spiller han til gengæld fast på holdet, der er snublende tæt på oprykning til bedste række med adskillige runder tilbage, og forsvarsspilleren kobler selv sæsonens medgang til noget af det, han lærte i den sværeste tid i Randers.

– Det er jo det med at blive og kæmpe. Jeg er glad for, at den der stædighed, jeg også udviste tilbage i året som amatørspiller, også betalte sig denne gang. Jeg spillede slet ikke nok i min første sæson, og jeg syntes ikke, at det var retvisende i forhold til, hvad jeg kan. Jeg fik chancen og greb den, og det er sindssygt fedt, at det er gået så godt, siger Jonas Bager.

– Jeg kan ikke bede om mere. Vi er en sejr på lørdag fra at rykke op, og vi har et godt og dynamisk hold med en blanding af dygtige teknikere med belgisk og fransk baggrund, og så nogle spillere fra blandt andet Danmark og England, der får løbet nogle kilometer og knokler hårdt. De hold, der rykkede op foran os i sidste sæson, ligger nummer seks og otte lige nu, og vi tror bestemt, at vi kan spille med, hvis vi rykker op, siger Jonas Bager.

Læs her, hvad Randers FC talentchef, Peter Elstrup, siger til klubbens ungdomsdrømmehold, og hvilken rolle ungdomsarbejdet har spillet for klubben, der blev til ved en fusion tilbage i 2003.






TransferLIVE: Brøndby henter stort talent




LIVE

VM-LIVE: Kenneth Perez saver VM-hold over

FC København-boss tæt på kæmpe job

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

‘Det SKAL give stjernespillere til FCK’

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Her er Tysklands vej til VM-finalen

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’

AaB dæmper superligaforventninger



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud

Stor bet: Norsk profil misser Frankrig-brag

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Supercomputer: Her er VM-finalen

AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli  

Pokerspil i gang – de kæmper om Jens Stage

Norge – Frankrig

Afslører: FCK ringede aldrig

Vildt! Everton-stopper kan ende i Superligaen

Afslører danskers pris – så meget vil OB få

Bo Henriksen: Det er en katastrofe

Senegal – Irak

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen

De er enige med Mathias Jensen

Delaney: ‘Han har niveauet til FC København’



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Kap Verde – Saudi-Arabien

Egypten – Iran