Det var dæleme ikke godt af Laszlo Köteles i FC København. Navnet Clemens Zwijnenberg kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver AaB’er. Og hvad med Hannes Sigurdsson? Kan I huske ham, Brøndby-fans?
Tre kæmpe fiaskoer, men ingen udenlandsk spiller har formentlig haft et værre ophold i dansk fodbold end hollænderen Milan Massop. Modsat trioen Köteles, Zwijnenberg og Sigurdsson skyldtes det dog ikke præstationerne på banen – så langt nåede Massop nemlig aldrig.
Her er i korte træk, hvad der skete: I 2019 hentede Silkeborg IF Massop til klubben – tænkt som en stor profil til venstre back – men hollænderen blev knæskadet med det samme. Og det kom han sig aldrig over. Milan Massop var tilknyttet Silkeborg IF i tre år, men nåede aldrig at spille et eneste minut for klubben. Da kontrakten udløb, var hollænderen fodboldinvalid.
Bagefter tog Milan Massop sin familie i hånden, daffede hjem til Holland med første flyafgang og glemte ellers alt om mareridtet i Silkeborg. Det er nok, hvad mange forestiller sig.
Den sande historie er dog lige modsat.
Milan Massop, der i dag er 30 år, bor stadig i Silkeborg med sine to børn, og han elsker livet i Danmark. Et liv, der skulle have budt på et fodboldeventyr, men udviklede sig helt anderledes.
– Jeg følte mig selvfølgelig ensom dengang i Silkeborg IF, og så skal man huske, at der også var Covid-19 på det tidspunkt. Jeg var meget isoleret i et fremmed land. Samtidig har jeg det sådan, at hvis du spurgte en ung knægt, om han ville have en karriere identisk med min, ville han nok ikke tøve med at svare ja, siger Milan Massop til Tipsbladet.
Hollænderen har blandt andet spillet 41 kampe og scoret seks mål i Æresdivisonen samt spillet 26 kampe i den bedste belgiske række. Han tørnede ud for De Graafschap, Excelsior, FC Eindhoven og Waasland-Beveren, inden han tog til Silkeborg IF.
Og så var det, at det gik skævt.

Troede ikke på Silkeborg
Under sit lange skadesforløb var der ikke ret mange opture for Milan Massop, og det var til tider svært at håndtere for den unge hollænder, der på papiret nærmede sig sin bedste fodboldalder.
Engang imellem er det stadig svært for ham, at det gik, som det gjorde.
– Af og til kan jeg godt se fodboldspillere på TV og tænke ‘det skulle have været mig’. Men jeg har mere eller mindre affundet mig med, at det gik, som det gik, og det er nok meget normalt, at det tager noget tid at bearbejde det.
– Havde du stillet mig spørgsmålet for tre år siden, ville jeg have svaret, at det var den mest frustrerende tid i mit liv. Nu vil jeg sige, at det var én stor læringsproces. Jeg var ukomfortabel og frustreret på det tidspunkt, og det medførte, at jeg gjorde nogle ting, jeg ville have gjort anderledes i dag.
– I dag er jeg 100 procent overbevist om, at Silkeborg gjorde alt, hvad de kunne for at få mig tilbage på banen, men sådan havde jeg det ikke dengang. Jeg tænkte, at Silkeborg udelukkende havde dem selv i tankerne. Det fik mig til at gå mine egne veje i stedet for at tage imod hjælp. Det havde måske ikke ændret slutfacit, men jeg skulle have handlet anderledes. Mine tanker var nok meget naturlige i situationen, men de var ikke fair, siger Massop.
Forsvarsspilleren forsøgte at forhandle en fratrædelse med Silkeborg IF, da han var inde i det sidste år af sin kontrakt, men det kom aldrig i stand.
– Med ni måneder tilbage forsøgte vi at finde en løsning på kontrakten, for vi vidste godt, at jeg ikke kunne komme tilbage og spille for Silkeborg IF. Vi fandt ikke en løsning, og det var fair nok. Jeg ville have mere, end de ville betale, og sådan er det. Jeg forstår dem godt.
Man siger, at en ulykke sjældent kommer alene, og det kan Milan Massop om nogen skrive under på. For mens han var skadet i Silkeborg, indtraf en endnu større ulykke, som var med til at sætte tingene i perspektiv. Han og hustruen mistede en datter mod slutningen af graviditeten.
– Det gjorde, at mine tanker var meget modstridende i forhold til min skadessituation, for hvem fanden bekymrer sig om et skadet knæ, når der sker sådan noget? Jeg ville bare gerne have mødt min datter. Jeg forsøgte at tale med folk om, hvordan jeg havde det, men jeg er også en person, der tumler meget med tingene for mig selv. Også på det punkt har jeg lært en masse. Jeg ved nu, at alle har brug for mennesker at støtte sig til engang imellem. Det var en fejl fra min side, at jeg ikke lukkede andre ind.

Kunne have været rig
Milan Massop endte med at indstille sin karriere cirka 10 år tidligere, end han nok havde regnet med, og det siger sig selv, at det ikke er småpenge, han dermed er gået glip af. Mange fodboldspillere tjener en løn, den gennemsnitlige arbejder kun kan drømme om.
Der er dog nuancer til den kongstanke, lyder det fra Milan Massop.
– Jeg er ikke enig i den betragtning, mange har – at fodboldspillere bare har røven fuld af penge. 70 procent af alle fodboldspillere har ikke mange penge på kontoen, når de stopper. Er det deres egen skyld i mange tilfælde? Ja. Men der er også mange fodboldspillere, der tjener det samme, som du og jeg gør i vores helt normale job, siger han.
– Jeg var heldig nok til at tjene en rigtig god løn, og jeg vil sige, at jeg har været smart i forhold til de penge, jeg har tjent. Men jeg har også brugt mange penge på at komme mig – både mentalt og fysisk.
– Men tænker jeg af og til på, hvad jeg kunne have tjent? Ja, selvfølgelig! Det gør alle fodboldspillere. Især når man som jeg var nødt til at stoppe alt for tidligt. Jeg hører jo også, hvad fodboldspillere tjener nu om dage – selvfølgelig havde det da været rart, hvis det var mig.
Følte du nogensinde dårlig samvittighed, når der tikkede løn ind fra Silkeborg? Du spillede jo aldrig en eneste kamp for de penge.
– At en spiller bliver skadet er en risiko, begge parter er bekendt med. Og så skal man huske, hvor vanvittig hårdt jeg arbejdede på at komme tilbage. Jeg tror, at jeg arbejdede flere timer, end de spillere, som ikke var skadede. Betyder det, at man har værdi for klubben? Absolut ikke. Men det er fair, at man får løn, for man arbejder hårdt. Jeg havde ingen dårlig samvittighed på noget tidspunkt.
Bor stadig i Danmark
Som nævnt i starten af denne artikel bor Milan Massop – stik imod manges forventning – stadig i Silkeborg.
Han arbejder til dagligt for virksomheden PowerGo, der sælger ladestandere til EL-biler. Privat har han to børn.
– Silkeborg er en dejlig by, og jeg har det godt her. Jeg har været væk fra min hjemby, siden jeg var 17, og mine børn har det godt i Danmark – den yngste er født her. Det er hjem for dem, og jeg synes, skolesystemet i Danmark er fantastisk. Hvis jeg var helt alene, var jeg nok taget hjem til Holland, men når man har fået børn, drejer det sig udelukkende om dem, og at være i Danmark er den bedste løsning lige nu.
Hvordan er det egentlig at have et normalt job sammenlignet med at være fodboldspiller?
– Det er noget lort. Altså, jeg kan jo lige så godt svare ærligt. Intet i verden slår den følelse, man har, når man kan udføre sin store passion hver eneste dag. Men man kan ikke sammenligne det, for alt her i verden har en ende, og jeg er meget glad for mit arbejde. Men er det mit drømmejob? Nej, for det var at være fodboldspiller, siger Milan Massop og tilføjer:
– Behandlede jeg det så som mit drømmejob? Nej, desværre. Man skal ikke have ondt af mig, men fodbolden var det, jeg drømte om. Havde jeg for fanden da bare nydt det noget mere. Det er noget, jeg fortryder. Jeg skulle have nydt det meget mere, for lige pludselig var det bare slut.
For Milan Massop sluttede det i Silkeborg IF – alt, alt for tidligt.
LIVE
LIVE: Chok – profil stopper karrieren som 30-årig
NYHEDER
Kontant Eriksen-besked: ‘Ændrer ingenting!’
NYHEDER
Peter Schmeichel lander stort job
NYHEDER
Medie: Køber Højlund for 330 millioner
AVIS
Vild udvikling – melder 3 danskere færdige
NYHEDER
‘Ansæt denne træner, Brøndby – og få stjerne med!’
HELT VILDT
Trækker overskrifter – i svime over Braithwaite
EKSKLUSIVT Kommende FCK-stjerne? ‘Han har alt, der skal til!’
MEDIE
FCK sendte stort bud – nu jages han af storklub
NYHEDER
Stort medie: Bo Henriksen kandidat til dette job
NYHEDER
‘Sæsonens dårligste kendelse’ – nu svarer dommer
Træner fyret: Medie nævner Jacob Neestrup
MEDIE
United nærmer sig vanvittig sponsoraftale
AVIS Tror på millionkøb af FC København-spiller
NYHEDER
Ekspert: Hvis det sker, bliver Tullberg fyret!
NYHEDER
Frygter Christian Eriksen-problem
EKSKLUSIVT
Afsløring: Færdig i Silkeborg
MEDIE
AGF køber dansk profil
OPTAKT
Liverpool – Chelsea
EKSKLUSIVT Erik Sviatchenko giver klart råd til FCM
TOPNYHED
Skæbnedag venter Yuito Suzuki
NYHEDER
Her er scenarierne: Sådan bliver AGF mestre søndag
NYHEDER
Morten Bruun: ‘Velkendt at FCM har dette problem’
NYHEDER
Kritiserer SL-dommer: ‘En svinestreg af rang’
TRANSFER
Peter Schmeichel overrasker: Køb ham, Man Utd!
MEDIE
Man Utd lurede – nu skal han til Superligaen
MEDIE
Stor klub har FCM-profil på blokken, men…..
TOPNYHED
Trænerskifte: Steve Cooper meldes i spil
MEDIE
Jagter Brøndbys drømmetransfer fra i sommer
Dansk træner vinder stor pris
MEDIE
Thomasberg lokker Superliga-dansker til Polen
NYHEDER
Kristiansen om FCK: ‘Jeg har en livline derinde’
TOPNYHED Overfuset: Victor Kristiansen meldes færdig
EKSKLUSIVT
‘Vi må se, hvad FC København vil’
NYHEDER