Horsens-træner er bekymret for defensiven

Cheftræner i AC Horsens Jens Berthel Askou er mere bekymret for Horsens’ defensiv end holdets offensiv.



AC Horsens har efter ni spillerunder i Superligaen blot scoret otte mål. Det er færrest af alle hold sammen med bundholdene AaB og Lyngby.

I alt har Horsens desuden haft 113 afslutninger, hvilket vil sige, at mandskabet i gennemsnit har brugt lidt over 14 skud per mål.

Det er den laveste scoringsprocent af alle hold i landets bedste fodboldrække.

Cheftræner Jens Berthel Askou erkender, at han gerne snart vil se flere mål fra sit mandskab, men han har sit fokus et helt andet sted. Han er nemlig mere bekymret for Horsens’ defensiv.

– Det har jeg overhovedet ikke tænkt over (manglende skarphed i offensiven, red.). Vi vil selvfølgelig gerne score nogle flere mål, men det, der bekymrer mig mest lige nu, er, at vi lukker for mange mål ind.

– Vi har haft chancer til flere mål, og vi kunne sagtens havde fundet tre eller fire mål mere i vores tidligere kampe, som kunne have givet os nogle flere point.

– Jeg er ikke bekymret, fordi jeg synes, at vi har dygtige folk i vores offensiv, og vi kommer trods alt frem til mange fine chancer i vores kampe, siger Askou.

Han tilføjer desuden, at det formentlig blot er et spørgsmål om tid, før Horsens begynder at score mange flere mål.

– I nogle perioder vælter målene ind, mens man bøvler lidt mere med det i andre perioder. Vi er ikke det eneste hold, der har det sådan, siger han.

Angrebsprofilen Anders K. Jacobsen, der indtil videre har scoret to mål i Superligaen, efterlyser omvendt lidt mere kvalitet rent offensivt. Han er dog heller ikke bekymret på lang sigt.

– Mange af vores chancer opstår som regel efter noget tumult, og jeg synes ikke, at vi er dygtige nok til at skabe åbne chancer.

– Jeg synes, de helt store og åbne chancer har været en mangelvare. Nogle gange går de mindre chancer ind, og i andre perioder gør de ikke. Sådan er det for alle hold.

– Vi har selvfølgelig ikke scoret på alle de chancer, vi har haft, men det kommer vi ikke til at gøre på noget som helst tidspunkt i sæsonen, siger Jacobsen.

AC Horsens ligger på syvendepladsen i Superligaen med 11 point efter ni kampe. I næste spillerunde får mandskabet besøg af førerholdet FC Nordsjælland.

/ritzau/





Vil glemme dansk pokalfinale: En kæmpe skuffelse




► LIVE

LIVE: FCK-profil ude mod FC Midtjylland

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

BIF-flop på rampen: Har ambitioner om noget større

Brian Priske overgår alle i ligaens historien

‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’

‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’

Martin Jørgensen afslører: Jeg nægtede



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Brøndby IF – Lyngby BK

FC Midtjylland – FC København

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!

Forsvarer dansker: Alle ser potentialet

Afslører: Sådan reagerede han efter AGF-blamage



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Skidt lodtrækning for Danmarks U21-landshold

‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’

– Her er sandheden om Olti Hyseni, FCK og FCM

Ser gode muligheder for FCK-transfer

Venner genforenet i Danmark – nu er de rivaler

En stor skuffelse han skiftede til Brøndby

Begræder trist Kasper Dolberg-nyhed

I angreb: ‘De gør sig selv til grin’



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Journalist åbner for chokskifte

Antyder chok-beslutning

Håkon Evjen i kæmpe nedtur

Afslører: Jeg ville væk fra FCM i vinter

AGF – Sønderjyske

– Er det Alt for damerne, det her!?

Føler intet pres fra sin FCM-forgænger

Froholdts præstationer sender millioner til FCK

Silkeborg IF – AC Horsens

De Røde afviser Gul Fare

Her kan du se Real Madrid mod Villarreal