Hvad vil Global Football Holdings med Brøndby IF?

Dansk fodbolds bekendtskab med amerikanske ejere har ikke været nogen udelt succes – spørg bare i Esbjerg, Sønderjyske eller på Amager – men for sportsøkonom Lars Christensen fremstår Global Football Holdings som nogle, der har en bedre forståelse for, hvad de er gået ind til. Omvendt har han siden ejergruppens første pressemøde spurgt sig selv, hvad den reelt vil – og har endnu ikke fået et klart svar.

Selskabet bag Brøndby IF har i årevis været en dårlig forretning; alene de seneste ti regnskaber har samlet bud på otte underskud. Sammenlagt har klubben lavet næsten 300 millioner kroner i minus i perioden.

Derfor kan det undre, at en gruppe amerikanske forretningsfolk valgte at overtage netop Brøndby.

Hvorfor give sig i kast med en underskudsforretning? Det har Lars Christensen et bud på.

”Det er præcis det, der er incitamentet. Når man taler med nogle amerikanske investorer, så er der en opfattelse af, at europæerne bare er dårlige til at tjene penge på sport. Så amerikanerne har en opfattelse af, at det der, det kan vi sgu gøre bedre,” siger han.

I de seneste år er det Jan Bech Andersen, der har holdt hånden under Brøndby IF, men klubben er langt fra ene om at være afhængig af én eller flere velgørere. Det har tværtimod været normen i dansk og europæisk fodbold i årtier, at de enten jævnligt eller før eller siden har brug for penge udefra for at overleve.

Amerikanske investorer i hobetal har købt sig ind i europæiske fodboldklubber de seneste år. Ifølge Lars Christensen bringer de generelt set en tiltrængt økonomisk tænkning med sig, men også lige lovlig stor tiltro til egen exceptionalisme.

”Jeg synes, amerikanerne i europæisk fodbold tilfører noget viden og noget dynamik, der er nødvendigt for at få europæisk fodbold til at blive langtidsholdbart økonomisk. Det er også efter min mening det, der sker i Brøndby. Men der er også et element af naivitet hos de amerikanske investorer generelt. ’Vi kan bare lige lave copy-paste fra en amerikansk model til en europæisk model.’ Men fordi strukturerne, kulturerne, normerne og politikken omkring europæisk fodbold er så meget anderledes end i amerikansk sport, så er det ikke bare lige til,” siger han.

”Der er ikke ret mange, der har været i stand til at knække den der. Amerikanerne har en idé om, at de kan gøre det, og jeg synes, de er en lille smule naive omkring det. Men de investorer, der er i Brøndby: I modsætning til nogle af dem, der har været i nogle af de andre danske klubber, så tror jeg har faktisk, de har en bedre forståelse og er langt mere gelinde, end de har ry for.”

Yousef Salech fra Waasland-Beveren, hvortil han er udlejet. 

Hvad rører sig under overfladen?
I efteråret 2023 gjorde en gammel kending et bemærkelsesværdigt comeback i Brøndby IF. Ejendomsinvestor og tidligere bestyrelsesformand i klubben Torben Røsler opkøbte aktier for omkring 20 millioner kroner i Brøndby IF og nåede dermed over de fem procent, der skal til, for at man eksempelvis fremgår af CVR.

Røsler, der også er tidligere investor og formand i Lyngby BK, sagde til Ekstra Bladet, at han blandt andet gjorde det, fordi det for ham var uklart, hvad de nye amerikanske ejere havde af planer med klubben.

”Jeg håber, jeg med mit opkøb kommer lidt tættere på beslutningerne, får lidt større kendskab til planerne og får mulighed for at få en snak med ejerkredsen i GFH,” sagde han til Ekstra Bladet.

Andel i mange hold
For Lars Christensen står det heller ikke tindrende klart, hvad Global Football Holdings vil med Brøndby. Som han siger:

”Hvad er det egentlig, de er i gang med? Det vil jeg også sige, det undrer mig. Det undrede jeg mig over fra det første pressemøde. Hvad er den underliggende plan?”

”Det kan du jo så også sige om de store aktionærer i både FC København og FC Midtjylland. Hvad laver aktionærerne i FC København? Hvad er det egentlig, der er formålet med den investering? Og hvad med Anders Holch Povlsens investering lige pludselig i Midtjylland? Hvad fanden har han fået ud af det?”

Som man kan læse andetsteds på disse sider, ejer GFH også andele i en række andre fodboldklubber, og folkene bag er involveret i endnu en række sportshold i Europa og USA, så det ville være oplagt, at Brøndby skulle indgå i at styrke det netværk. Endnu har klubben dog har været med til at sende et hav af spillere rundt i en intern karrusel. Brøndby har været involveret i tre handler med sine søsterklubber: lejeaftalen med Frederik Winther i Augsburg samt udlejningerne af Justin Che til ADO Den Haag og Yousef Salech til Waasland-Beveren.

”Det er jo ikke sådan, at der er fem Crystal Palace-spillere på leje i Brøndby. Eller omvendt. Så det virker ikke, som om det er det, der foregår. Jeg har haft det sådan lidt: What's in it for them? Hvad er det, de får ud af det,” spørger Lars Christensen retorisk.

Der kan også være andre formål med multiklubejerskaber end spillerkaruseller, medgiver Christensen.

”Det kunne være talentudvikling, akademi, markedsføringsstrategier. Der er en masse af de her interne systemer. Nogle af de store klubber har nogle AI-baserede systemer til at tracke fanaktiviteten på vej til stadion. Hvor kommer de fra i byen, hvor skal du have reklamer op? Hvor køber de, hvad for nogle butikker? Det er jo sådan nogle ting, hvor man kan få penge ud af det, hvis man kan investere det i tre klubber eller fire klubber i stedet for at gøre det i én klub. Så er der stordriftsfordele ved det,” siger han.

”Men der er intet, der tyder på, at det er der, hvor vi er i Brøndby.”

Tipsbladet ville gerne have interviewet en af repræsentanterne for Global Football Holdings, men Brøndby IF er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.