Ud og hjem igen.

Undertitlen på J.R.R. Tolkiens klassiker Hobbitten kunne ligeså godt være titlen på de seneste to år af Jacob Buus' karriere.

For halvandet års tid siden forlod han AC Horsens og Superligaen for at drage på udlandseventyr og spille for belgiske SK Beveren. I januar vendte han så tilbage til Den Gule Fare efter det, han over for Horsens’ hjemmeside selv kaldte en “turbulent” og “kaotisk” periode.

Udlandseventyret fik ellers en fin start for 25-årige Jacob Buus personligt. Han fik spilletid i 23 af 28 ligakampe i sin første sæson, langt de fleste fra start.

Men den var også præget af udskiftninger på de ledende poster i klubber. Sportsdirektøren, der hentede Jacob Buus, forlod hurtigt klubben. Han blev afløst af en spanier, der fyrede træneren og indsatte sig selv som cheftræner. Og i sommer kom der en helt ny træner til klubben, som ikke havde et godt øje til klubbens danske højre back.

– Allerede i sommer var spørgsmålet, om jeg skulle videre. Jeg kunne se på træneren, at han et eller andet sted gerne ville have nogle andre ind, men så begyndte jeg at spille alligevel og fik tre kampe i starten af sæsonen. Så blev jeg skadet i lysken, og så kom jeg ikke tilbage i truppen efter det. Holdet klarede sig bedre, og jeg spillede jo ikke, siger Jacob Buus til Tipsbladet.

Derfor var danskeren ikke med i truppen en eneste gang i efterårets sidste 14 kampe eller i forårets første.

Og det ligger jo i navnet, at det ikke er holdbart. En fodboldspiller vil spille fodbold.

– Jeg var pissetræt af ikke at spille, hvis jeg skal være ærlig, men sådan er fodbold. Jeg var skadet i fem uger, og der begyndte holdet at klare sig godt. Der var det svært for træneren at ændre på forfærdelig meget.

– Det var pissehårdt, frustrerende og røvnederen, at jeg ikke skulle spille. Et eller andet sted vil man jo altid spille, og man finder altid en masse undskyldninger for, hvorfor den anden ikke burde gøre det. Men set tilbage er det svært for træneren at skulle tage en spiller af, når man spiller så godt, som holdet gjorde.

Men selvom det endte i flere måneder uden spilletid, lærte Jacob Buus en masse, han kan tage med videre.

– Man får noget mental styrke. Det, jeg tog med mig derfra, er, at selv når det virkelig ser sort ud, skal man prøve at finde de små glæder i hverdagen. De ting, der kan hjælpe en igennem det. Det kan være, at man siger til sig selv, at det er en begrænset periode, og nu kan man bruge den på at træne på indlæg eller styrketræne. Man kan bygge ting på, som man normalt ikke kan, når man er i det her kampflow.

– Jeg var jo ligeglad med at overbelaste mig selv, fordi jeg vidste godt, at jeg ikke skulle spille alligevel. Og når man er langt væk hjemmefra og kun har det, kan man bruge rigtig meget tid på det. Man tvinger sig selv til at finde en mening, fordi nogle gange kan man spørge sig, “hvorfor fanden spiller jeg fodbold, hvis jeg er så langt væk fra det hele og ikke får spilletid overhovedet?” Og måske savner man også sin familie og venner.

– Et eller andet sted lærer man meget om sig selv. Man begynder måske at hvile i sig selv og tænke, at man er god nok, og så venter man på bedre tider, tror jeg, fortæller højrebacken.

Artiklen fortsætter efter billeddet…

Billede: Jan Christensen/Getty Images

Tilfældigt telefonopkald fra AC Horsens
Og bedre tider, ja det håber Jacob Buus nu på, efter at han er skiftet tilbage i AC Horsens. Et skifte, der faldt på plads på noget nær rekortid i slutningen af januar.

– Niels Erik (Søndergård, sportschef i AC Horsens, red.) ringede for at høre, hvordan det stod til, og så gik det virkelig stærkt, fortæller højrebacken.

– Jeg fik at vide, at jeg ikke skulle spille mere i Beveren torsdag. Fredag forhandlede vi kontrakt med Horsens. Lørdag forhandlede jeg opsigelse med Beveren. Søndag skrev jeg under med Horsens. Mandag trænede jeg med i Horsens. Og tirsdag tog vi på træningslejr.

Du har før spillet dig fra Horsens til udlandet. Er planen at gøre det igen?

– 100 procent, siger han og tilføjer:

– Jeg synes, projektet i Horsens er rigtig fedt. Det, klubben er i gang med, er noget, jeg køber sindssygt meget ind på. Det er ikke sådan, at jeg sidder og tænker, at nu skal jeg brænde banen af i foråret, så jeg kan sælges til sommer. Fodbold er også en verden, hvor det kan gå sindssygt hurtigt. Men jeg kommer ikke tilbage med fokus på, at jeg skal blive solgt. Jeg kommer tilbage for at fokusere på at gøre alt for at blive den bedst mulige version af mig selv og bidrage til det her projekt.

Før et eventuelt nyt skifte venter selvfølgelig et forår med AC Horsens, der aktuelt er nummer ni i Superligaen med otte point ned til AaB under nedrykningsstregen. Og Jacob Buus håber på, at denne sæson får en lykkelig afslutning i modsætning til hans sidste sæson i AC Horsens, hvor klubben rykkede ned.

– Der ere slet ingen tvivl om, at jeg er revanchelysten. Jeg føler, jeg er kommet tilbage til en bedre klub. Vi tænker da over nedrykning, for det skal man gøre som Horsens i Superligaen, men jeg synes fandeme, at det er så tæt, at hvis vi sætter nogle kampe sammen, hvorfor skulle vi så ikke være i den sjove ende, når ligaen deles op?

– Det er det, jeg synes er så fedt. Sidst jeg brød ind på holdet i Horsens, var vi mere eller mindre rykket ned. Vi havde vel fire point eller noget, da jeg begyndte at spille (i 2020/21-sæsonen, red.), og der så det sort ud. Nu ser det jo fedt ud, og der er masser at spille for. Det er klart, at vi er nødt til at kigge ned ad, også fordi AaB har forstærket sig, men vi kan også tillade os at kigge opad. Det er meget sjovere at være en del, og der er også en masse revanchelyst. Jeg har godt nok ikke lyst til at rykke ned med Horsens to gange i streg, slutter Jacob Buus.

– Hvorfor fanden spiller jeg så fodbold?