Ivan Prelec: Derfor er jeg tilbage i Vejle

Nye ejere og ændringer i den sportslige sektor overbeviste kroaten Ivan Prelec om en retur til Vejle.



For under et år siden meddelte Vejle Boldklub, at Ivan Prelec havde opsagt sin stilling som cheftræner i klubben efter ni nederlag i træk i Superligaens ni første runder.

I juni kunne klubben efter at have sikret sig overlevelse i Superligaen så annoncere, at Prelec var tilbage i klubben som ny cheftræner.

Og der er sket meget, siden kroaten senest var i klubben, vurderer han forud for Vejles sæsonpremiere søndag mod Randers.

– Det er en god følelse at være tilbage. Det er et andet miljø end i min første periode og et helt andet setup.

– Der er sket ændringer i alt fra ejerkreds til den sportslige sektor, hvor vi nu alle er på bølgelængde i forhold til, hvad vi vil, hvordan vi vil gøre det, og hvilke fremskridt vi vil se.

– Vi ved, at denne sæson bliver svær på grund af alle disse ændringer, og vi ved, hvilke udfordringer vi vil møde, og alle er på samme side, siger Prelec.

Ejerskifte har skabt ro i Vejle

Der er kommet to nye trænerassistenter i form af Morten Bisgaard, der er kommet til fra FCK, og kroaten Marijo Jovic, der er kommet til fra norsk fodbold.

Samtidig er Steffen Kielstrup trådt tilbage i assistentrollen, efter at han sensationelt førte holdet til overlevelse i foråret.

I februar kom Vejle på danske hænder, da moldoviske Andrew Zolotko solgte sine aktier i klubben til en række lokale investorer. Ejerskiftet har skabt den nødvendige ro, mener Prelec.

– Jeg var tilfreds med mange ting i Vejle, men i den specifikke situation med den gamle ejerkreds, der havde prøvet at sælge klubben i halvandet år, var det ikke muligt at have en klar retning med klubben. Det var svært at have de arbejdsbetingelser.

– Efter opholdet i Vejle følte jeg stadig ikke, at mit arbejde i klubben var færdig eller afsluttet på den måde, som jeg gerne ville have det, men der var brug for en anden person til at bringe ny energi til omklædningsrummet, siger han.

Travlt transfervindue

Tilgangen af Vejles sportsdirektør, Mikkel Hemmersam, har haft en stor betydning for Prelec, der også selv har haft indflydelse på, hvilke spillere klubben har hentet ind.

Vejle har denne sommer hentet blandt andre Andrew Hjulsager, Mikkel Duelund, Christian Sørensen, Lasse Nielsen og Wahid Faghir.

– Det er et holdarbejde, når vi henter nye spillere. Jeg er fuldt involveret i det daglige arbejde, og det er hele trænerstaben.

– Når vi bringer nye spillere ind nu, så er det profiler, som vi virkelig gerne vil have, og som kan hjælpe os med at implementere den spillestil, som vi gerne vil have, siger han.

Selv om Prelec er tilbage, skal man ikke nødvendigvis regne med at se den samme henholdende spillestil, som han praktiserede fra 2022 til 2024 i klubben.

– Vi har andre redskaber i vores hænder end sidst, så spillestilen er forbundet med det, siger han.

Søndag står Prelec over for sin første store test, når Vejle indleder superligasæsonen med et besøg fra Randers.

– Jeg er meget spændt på det første opgør. Vi ser frem til at se, hvilket udtryk vi kommer ud med, når man tænker på alle de ændringer, der har været.

– Vi ved, at det bliver et svært opgør, fordi Randers har en fast plan og har været fasttømret i en længere periode. For os handler det om at få implementeret alt det, vi har trænet, og så ser vi på, hvilket niveau vi bringer, siger Prelec.

/ritzau/







LIVE

TransferLIVE: FCK bekræfter – nu er han solgt

Aston Villa slår transferrekord for VM-stjerne

Morten Hjulmand pillet ud af træning

Klar for FC København

Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’

Stjernetræner observerer Jesper Lindstrøm



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FCN-boss bekræfter samtaler med Real Madrid

FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe

FCK-boss åben for lejeaftaler

Endnu en FCK-transfer? De vil have Gabriel Pereira

Frankrig – England

FCM-profiler skadet inden Superliga-start



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Rygtet til FCK – nu vil Manchester United have ham

Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’

‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’

‘Horsens var et helvede’

FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Nicolai Vallys i rørende Brøndby-afsked

Dansk dommer gik kort-amok – udviste tre spillere

Afsløring: Hillerød Fodbold henter Magnus Munck

Han bestemmer det hele

Hjulmand vækker opsigt til første træning

Afsløring: André Rømer skifter til ny klub

Ny FC København-profil? Her er hans store mangler

Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig

Forventer rekord i Superliga-klub

Transferchok på Amager: Er det 1. april?



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Smadrer transferrekord

Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb

Spændende transfermelding om Maxsø

Superliga-klub henter David Helgi Aronsson