PARKEN (Tipsbladet): FC København smed igen point i Superligaen søndag aften mod Silkeborg IF.
Københavnerne kom skrækkeligt fra land på en personlig fejl af Marcos Lopez, men fik så vendt opgøret, indtil et par fejl af Dominik Kotarski vendte opgøret i Silkeborgs favør igen. Derefter sluttede den dramatisk affære i en pointdeling, nemlig 3-3.
Og efter kampen var Jacob Neestrup, cheftræner i FC København, på ingen måde tilfreds med sit mandskab.
– Jeg tror, at overskriften må være, at vi så en uansvarlig præstation, der er milevidt fra det, man skal forvente af et FC København-hold. Og det er i øvrigt uanset, hvor man spiller i det ganske land, sagde Neestrup i mixed zone efter kampen og tilføjede, at han ikke har en forklaring på præstationen:
– Det ved jeg ikke. Det kan jeg ikke stå og svare på her. Det skete i en kamp, hvor vi startede med vitterligt at give et mål væk. Så havde vi alt under kontrol i en time, hvor det handlede om, hvor meget vi skulle vinde med, men de fejl, vi laver i dag – både individuelt og kollektivt – er så store og grumme, at vi bare må kigge indad og sige, at det er meget langt væk fra det, FC København skal stå for.
‘Nogle spillede på 90 procent’
Kort før Jacob Neestrup dukkede op, havde Viktor Claesson svaret på spørgsmål fra pressen, og her havde han blandt andet sagt, at “det aldrig var sket i Champions League”.
Et citat, der ikke er forkert ifølge Neestrup.
– Du kan i hvert fald kigge på de tørre facts og kigge på de tre mål og se, om det skete mod Malmö, Basel eller Leverkusen. Så kan du sige nej. Og det er pisseirriterende, at jeg ikke skal stå og svare efter at have set et modent FC København-hold i dag, men det kan jeg ikke. Jeg synes ikke, Claessons citat er helt langt fra skiven, desværre, sagde han.

Jacob Neestrup kunne ikke sige, hvad han ville sige over for spillerne i omklædningsrummet, men FC København-træneren havde allerede været over sine spillere i pausen. Vel at mærke selvom de på daværende tidspunkt førte 2-1.
– Ja, fordi jeg kunne se, at der var nogle, der spillede på 90 procent og havde det for nemt. Det er fint, at vi fører 2-1, men vi skal ikke bagud efter tre minutter. Vi skal ikke komme bagud inden for 10 minutter i vores seneste tre hjemmekampe i Superligaen. Tag også de mål, AGF scorer. Det var også hat og briller. Kig på målene i dag – det var også gøg og gokke.
– Det er langt, langt, langt fra det, vi skal forvente af FC København – specielt i Parken, men også på andre stadions, sagde Neestrup og tilføjede:
– Vi skal forstå, hvorfor man spiller midtugekampe i Champions League. Det gør du, fordi du vinder Superligaen. Og lige nu er vi ikke i nærheden i Superligaen at konstatere, at vi er på det niveau, vi burde være. Det siger både præstationer og resultater.
Håber på indre konsekvens
Pointtabet var FC Københavns andet i træk i Superligaen, efter at de sidste weekend tabte til Brøndby IF. Og hvordan skal den dårlige periode så vendes?
– Vi skal gøre det samme, som vi gjorde sidste år. Sidste år kunne jeg bare give 180 undskyldninger. Ham der kommer fra Sydamerika, ham der kommer fra Afrika, ham der kan ikke engelsk, og de der har ikke spillet kampe sammen og så videre.
– Den bagkæde, vi spiller med i dag, er måske den bagkæde i Superligaen, der har spillet flest minutter sammen de seneste 12 måneder. Den har været rock solid i så lang tid. Så undskyldninger og forklaringer skal jeg lede længe efter, lød det fra Neestrup.
– Jeg kan håbe, at det er sådan en håndmad over snudeskaftet, at det vækker noget indre konsekvens, så vi mærker, at det ikke skal ske igen.
FC København møder i næste weekend Sønderjyske på udebane i Superligaen. Inden da venter et opgør mod Lyngby Boldklub i pokalturneringen onsdag aften.
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
TRANSFER
Spændende melding
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
MEDIE
Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
OPTAKT
Brasilien – Japan
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM
MEDIE
Transferbombe på vej
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
OPTAKT
Holland – Marokko
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
TOPNYHED