Januartransfers: Brøndby tager ofte en slapper

Hvordan håndterer Superliga-klubberne det kolde, korte januartransfervindue?

En god indikation er den måde, klubberne plejer at gøre, for selvom der naturligvis er forskel fra år år, kan man se tydelige forskelle i den måde, klubber køber og sælger på, og hvem de går efter i januar måned.

Vi ser også på, hvilken januarhandel der har været klubbens bedste i Superliga-æraen.

I dag ser vi nærmere på Brøndby IF, der efter nogle aktive år på transfermarkedet, også i januar måned, har holdt igen de seneste år, men som måske er nødt til at vove sig ud i det kolde vand, hvis Andreas Maxsø eller Mikael Uhre bliver solgt.

Fakta
Spillere ind i januar seneste fem transfervinduer: 11
Spillere ud i januar seneste fem transfervinduer: 24
Største spillersalg i januar: Daniel Agger til Liverpool i 2006, solgt for 63 millioner kroner.
Største køb i januar: Morten ”Duncan” Rasmussen købt i AGF for 10 millioner kroner i 2006.
Strategi: Meget tilbageholdende storklub, der mest rydder ud i bredden i januar

Sådan griber de normalt januar an

Det var ganske symbolsk, at Brøndbys satsning på erfarne spillere hentet i Zorniger-æraen smuttede med, at man i januar 2020 sendte Hany Mukhtar, Dominik Kaiser og Kamil Wilczek afsted for et pænt, tocifret millionbeløb.

Siden 2019 har klubben tydeligvis forsøgt at holde igen med januar-transfers, og det kommer man da også til igen i denne måned, selvom der blev sagt farvel til mange folk i sommer.

Således er Brøndby IF en af de klubber, der henter færrest spillere i januar, mens man har været lidt mere flittig til at sælge eller udleje spillere, der ikke havde udsigt til spilletid i foråret.

Brøndby vil helst ikke handle stort ind i januar, så regn med, at der skal Uhre- eller Maxsø-salg til, før der for alvor bliver åbnet for pengepungen her i januar 2022.

Bedste januarhandel
Allan Nielsen fra FC København i 1995

Ok, vi kunne også have valgt Kamil Wilczek, som Brøndby købte for en slik af Carpi tilbage i 2016, og som scorede et hav af mål for Brøndby, før han tog til Tyrkiet og et halvt år senere foretog sit kontroversielle skifte til de unævnelige på Østerbro.

Men Allan Nielsen er faktisk en lidt overset handel i forhold, hvor god den var for Brøndby, og hvad den sagde om magtforholdet dengang i midten af halvfemserne.

Dengang eksisterede transfervinduerne ikke i dansk fodbold, så Nielsen skiftede først efter de første par forårskampe for FCK i marts 1995.

Men så var økonomien i FC København så dårlig, at sportsdirektør Frank Mathiesen valgte at sælge Nielsen til den gryende rival Brøndby IF, der på det tidspunkt var langt stærkere økonomisk end FCK, der ikke for alvor kunne gang i driften og fodboldforretningen i den ombyggede nationalarena.

Nielsen gjorde det godt for Brøndby, og knap halvandet år senere blev han så solgt videre til Tottenham Hotspur for flotte 15 millioner kroner, en meget stærk handel for en dansk klub for 25 år siden.