De skal – igen – have ny cheftræner i FC Midtjylland, der tirsdag fyrede spanske Albert Capellas.
Spanieren havde fået en opstart til at banke sine idéer ind i holdet. Boldbesiddelse, højt presspil og aggressivitet. Men FC Midtjylland formåede ikke at få idéerne ind i holdet, og så fik FCM-ledelsen altså nok, da man søndag tabte med 1-3 hjemme mod Lyngby Boldkub i en indsats, som var rigtig dårlig.
Syv måneder blev det til for den tidligere U21-landstræner, der overtog jobbet fra Bo Henriksen, der blev fyret efter starten på denne sæson.
Claus Steinlein stiller dagen derpå op til interview, og her forklarer den administrerende direktør, at han så mørke skyer længe inden afskedigelsen af Albert Capellas..
– Det er ikke noget, man bare lige beslutter over natten. Da Albert blev ansat, spillede vi et hårdt kampprogram og på 89 dage havde vi en masse kampe, inden vi gik på juleferie. Der havde vi brug for, at Albert gjorde alt, han kunne og fik etableret så mange point i Superligaen og kom videre i Europa. Og det gik samlet set godt, specielt i Europa. I Superligaen strugglede vi også i efteråret. Så 2022 var et år, vi strugglede hele vejen igennem.
– Da vi gik på juleferie, snakkede vi om, hvordan vi ville spille. Det havde vi snakket om til (job)samtalen – nu havde vi tid til at træne og gik i januar i gang med at implementere de ting, vi gerne ville.
– Da sæsonen gik igang igen, så vi henad vejen ikke det, vi gerne ville. Vi så på vores rating, at den faldt støt og roligt. Derfor blev beslutningen modnet hen over processen, og da vi mødte Lyngby havde vi snakket overordnet med ejerkredsen, bestyrelsen og den sportslige gruppe, og nu skulle så det være.
– Vi skulle lige igennem mandag, og så snakkede vi i går med Albert for at lave en god proces. Albert viser også stor menneskelige egenskaber ved at møde op i dag – det er en hård tid for FCM, så det er en endnu hårdere for tid Albert i den situation, han er i. Han havde drømt om lidt længere snor, men vi vurderede, at vi ikke syntes, vi så de fremskridt, eller at spillerne udviklede sig, siger Claus Steinlein onsdag til den fremmødte presse i Herning.
Var bekymret efter storsejr
FC Midtjylland indledte foråret med en optur, da man fik 1-1 ude mod Sporting CP og tilmed var sekunder fra at vinde opgøret. Siden fulgte en imponerende sejr på 4-0 ude over ærkerivalerne Viborg FF.
Men hvor flere mente, at FCM nu var på rette spor, var Claus Steinlein bekymret. Og bekymringen blev så stor over de følgende kampe, at han og ledelsen ikke ville give spanske Capellas de næste par uger til at få idéerne yderligere ind i holdet.
– Det er jo det, man vægter for og imod. Som med Bo (Henriksen). Bo fik en sommeropstart, Albert fik en preseason, hvor vi investerede i et fællesskab med trænergruppen. Hvilke spillere skal ud, hvilke skal ind. Vi blive enige om truppen. Vi skiftede på assistentposten, fordi vi solgte to, så Albert kunne tage en af sine egne med, og vi fik lidt ny energi ind i vores setup.
– Så vi stod i januar og sagde, at vi havde gjort noget med trænerstaben. Det var blevet mere hans hold, hvor det andet var mere Midtjyllands. Nu havde han sat aftryk på holdet uden for banen og på banen. Og så stod man og glædede sig.
– Da vi mødte OB på hjemmebane i den første træningskamp (i januar, red.), kørte jeg glad hjem. Jeg så det Midtjylland-spil, jeg gerne ville. Jeg så Kristoffer Olsson på 8’eren (positionen på banen, red.) løbe ind og score. Vi vandt 4-0. Det var ikke det at vinde – det var måden, vi spillede på, jeg var glad for den dag. Det var sådan ‘wow’.
– Og da sæsonen så startede i Viborg, var vi spillet ud af banen i første halvleg. Der kigger vi jo lige så meget ved de bagvedliggende data, så selv om vi vandt 4-0 i Viborg, var det ikke sådan, at jeg kørte glad hjem. Det gjorde jeg, da vi mødte OB.
– Og så er det gået lidt ned ad bakke. Pilen peger den forkerte vej – både på statistikken og på rating og udtryk. Derfor traf vi beslutningen, siger Claus Steinlein.
Selv om det ikke endte lykkeligt mellem FCM og Albert Capellas, føler Claus Steinlein alligevel, at klubben har lært meget af spanierens internationale tilgang til det at være leder i en fodboldklub.
FC Midtjylland har fortsat chancen for at komme i top seks, men det kræver en sejr over Silkeborg på søndag, samtidig med at flere af konkurrenterne til top seks smider point.
Ledelsen i FC Midtjylland har nu igangsat en proces med at finde en ny cheftræner – det bringer vi mere om lidt senere.
Du kan læse Tipsbladets bud på, hvem der kan være i spil til jobbet som cheftræner i klubben – klik her.
LIVE
TransferLIVE: Presser på for at hente stjerne
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
MEDIE
Tæt på kæmpetransfer
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
Skifter til Rangers
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TRANSFER
Spændende melding
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
OPTAKT
Brasilien – Japan
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
MEDIE
Afslører vilde kontraktdetaljer
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
BIZART
Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
TOPNYHED