Jobs på spil? – Tænker mere på lønforhøjelse

FCM-cheftræner Thomas Thomasberg vil se fremgang fra sit hold i den sidste måned af slutspillet. Men bekymret er den forsvarende mestertræner ikke, heller ikke for jobbet.



IKAST (Tipsbladet): For en måned siden stod Thomas Thomasberg forud for Brøndby-kampen og forholdt sig til, hvad Tipsbladet og andre medier til en af de afsluttende træninger havde af spørgsmål om FCM‘s spændende offensiv og store salgsemner.

FCM-cheftræneren var glad for tingenes tilstand med en topplacering i Superligaen før starten af slutspillet.

Men træneren tog også af egen drift op, at billedet kunne være helt anderledes efter to kampe.

Og da FC Midtjylland tabte en jævnbyrdig kamp til Brøndby og så spillede rædselsfuldt ringe fem dage senere i et nederlag til Randers, viste Thomasberg sig ufrivilligt at få ret i advarslen.

Senest tabte FC Midtjylland 3-2 til FC Nordsjælland på kunstgræsset i Farum (læs Tipsbladets dom fra den kamp her).

En kamp, hvor FCM var spillet helt ud af brættet den første halve time og slet ikke kunne hamle op med FCN, selv om hjemmeholdet intet overraskende gjorde.

Så nu skal FC Midtjylland igen jagte, og mens midtjyderne med egne ord har vist sig at være gode til det, erkender Thomas Thomasberg, at ustabiliteten ikke er god.

– Præstationerne har været for ustabile. Og det er jo bare at gå igennem de sidste otte kampe, og så tage en fantastisk afslutning på et slutspil, hvor man sidder og tænker lidt, at det her hold så godt ud, uden vi tog det som en selvfølge. Så taber vi til Brøndby og rammer bunden mod Randers, hvor vi kommer helt oppefra og ryger helt ned. Så slår vi FCK i en god kamp, og så får vi igen et hak i tuden mod FCN, siger Thomas Thomasberg til Tipsbladet.

Som Tipsbladet for nylig beskrev, har FCM tabt otte af de seneste 17 Superliga-kampe, noget der ikke ligefrem dufter af Superliga-guld.

Og fire point i slutspillet i de fem første runder dur naturligvis ikke, siger Thomas Thomasberg.

– Det var i høj grad sådan, det så ud sidste år. Hvor vi fik fire sejre i de sidste fem kampe i grundspillet, og så fire point i de fem første kampe i slutspillet. Så tror vi selvfølgelig, at vi kan få det eventyr igen, som vi fik der. Det er op til os selv, ikke andre. Sidste år lavede vi 11 point i de sidste fem runder. Om det så hedder 9, 10 eller 11 point nu, det må tiden vise. Men det starter søndag, hvor vi skal sætte tre point på kontoen, siger Thomas Thomasberg.

Spekulerer ikke over jobsikkerhed

FC Midtjylland har Superligaens næststørste spillerbudget og er reelt jævnbyrdig på pointhøst med FCK i Superligaen, siden Matthew Benham købte klubben i 2014 og tilførte den markante ressourcer.

Nu er Anders Holch Povlsen hovedaktionær med et endnu større spillerbudget, et nyt træningsanlæg og et udvidet stadion til FC Midtjylland.

Spillertruppen er på papiret stærkere, især på individuelle fodboldkvaliteter, end den nogensinde har været.

Og så smager en anden-, tredje- eller fjerdeplads virkelig ikke af meget, når den erklærede, entydige målsætning er at vinde DM til FC Midtjylland.

Da Tipsbladet i slutningen af 2023 interviewede Thomas Thomasberg om starten i FCM og de ambitiøse målsætninger, bemærkede Thomasberg selv, at gennemsnits-ansættelsen for en Superliga-træner ikke er meget mere end et år.

Og et glippet guld vil med garanti skabe offentlig debat om Thomasbergs position, spillertruppens kvalitet, og om der skal endnu større ændringer til efter skiftet af assistenttrænere ved nytår og flere ansættelser.

Foto: Alamy

Om det også sker internt i ledelsen og hos ejeren og dennes folk vil tiden vise, men hvad der kan ske er ikke noget, cheftræneren bruger krudt på, eller noget, spillere og stab skal brydes med.

– Jeg tænker mere på, om jeg får lønforhøjelse, fordi vi bliver mester, siger Thomas Thomasberg med et grin.

– Jeg forstår godt, I skal se frem og overveje scenarierne. Men hvad nu, hvis det går godt? Så nej nej, det bruger jeg virkelig ikke tid på.

– Jeg kan sagtens, som du her gør, sidde derhjemme og se, at ja, vi kan godt risikere at blive treer eller ende helt nede som nummer fire. Men jeg tænker mest på, at vi stadigvæk selv kan afgøre det, og jeg kan se, hvordan vi kan gøre det. I må gerne lave jeres bekymringer og spekulationer, dem prøver jeg at holde mig fra, for de gør ikke noget godt for mit mindset, siger Thomasberg, der husker interviewet fra forrige år, hvor træneres levetid kom på banen.

– Jeg er langt over gennemsnittet. Jeg forstår godt, I sidder og spekulerer og tænker lidt frem. Og vi kommer jo også til at stå i et af scenarierne. Hvis vi vinder, er FC København i problemer, og hvis vi står og er blevet nummer to eller tre, er det en anden spekulation.

For FCM-cheftræneren at se er muligheden for at vinde guldet langt mere relevant.

– Truppen er god nok til det, og vi har også rutine nok. Man kan godt sige, at der var lidt mere sidste år, men dengang var vi måske væltet omkuld mod AGF og FC København, da de indhenter os og kommer på 2-2. Jeg forstår godt de synspunkter, jeg har også selv været med til at konstatere dem. Men det ændrer ikke ved, at når vi går på banen søndag, har jeg tillid til og tro på det hold, vi sender på banen, siger Thomas Thomasberg.

FC Midtjylland og FC Nordsjælland mødes 18.00 søndag i Herning.

Læs historien om, hvordan FC Midtjylland hentede Dani Silva som afløser for Emiliano Martínez.

Hvor mange penge er det nu lige, FCM, FCN og rivalerne i Superligaen har? Læs alt om det her i vores gennemgang af Superligaens spillerbudgetter.





En sort plet på hans eftermæle




LIVE

TransferLIVE: Tæt på at hente Man Utd-spiller

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet



LIVE

Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?

Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Ked af hemmeligt FCK-skifte

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

Afsløring: FC København afviser millionbud

FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Monstrøs PL-transfer tæt på

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

Anton Gaaei-handel meldes død

Siger op: Superliga-ekspert stopper