I øjeblikket deler Discovery og Viaplay Group rettighederne til Superligaen, og det er i overensstemmelse med reglerne, som foreskriver, at minimum to aktører skal være inde over rettighederne til Danmarks bedste fodboldrække.
Det ændrer sig imidlertid fra 2024.
Onsdag er det blevet offentliggjort, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udstedt en dispensation, som fra 2024 gør det muligt for én aktør at sikre sig alle Superliga-kampe, og det er sket på opfordring fra Divisionsforeningen, der står for at sælge rettighederne.
Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen, lægger derfor ikke skjul på, at i dag er en god dag.
– Vi har ønsket at få løftet det tilsagn, vi har til konkurrencemyndighederne, og som indebærer en hel række restriktioner for, hvordan vi kan sælge vores rettigheder. Det er restriktioner, som ingen andre har i salg af deres rettigheder – heller ikke vores direkte konkurrenter, som er Premier League. Vi har ønsket at få retten til at indgå den bedste aftale for vores rettigheder, siger Thomsen til Tipsbladet.
Så det bliver nemmere at sælge rettighederne til Superligaen fremadrettet?
– Det er der jo ingen, der ved. Det afhænger af, om nogle er interesserede, hvordan mediemarkedet udvikler sig og sådanne ting, og vi er stadig forfordelt i forhold til vores konkurrenter, men det er et skridt i den rigtige retning. Vores betingelser er bedre end hidtil. Vi kan designe rettighederne bedre til dem, der måtte ønske at købe dem. Om det betyder, at vi skal have én eller flere rettighedshavere, ved vi ikke, men nu har vi i det mindste muligheden for at finde den bedste løsning.
Kan det svække konkurrencen?
– Der er ikke rigtigt nogen konkurrence den vej rundt. Der kan være en forretning i at have alle rettigheder, og der kan være en forretning i at dele dem. Typisk ser man, at én holder alle rettigheder, for så er der en strategisk effekt på det, og det styrker i virkeligheden konkurrencen. Det giver mindre konkurrence ikke selv at kunne bestemme, hvad der er mest attraktivt for de købere, der er.
Hvad betyder det her for forbrugerne?
– Det er jo slet ikke givet, at det er en fordel for forbrugerne, at det er flere, der har rettighederne, for så skal man jo have flere forskellige streamingtjenester eller en kæmpe TV-pakke. Om det er godt eller skidt for forbrugerne er jo en subjektiv størrelse, men ja, det er godt for forbrugerne. Det er meget vanskeligt at forestille sig, at det her betyder, at det bliver dyrere for forbrugerne. Andre ting som inflation kan selvfølgelig gøre det dyrere, men isoleret set er det næsten umuligt at forestille sig, at det her gøre det dyrere.
– Det, det kommer til at betyde for danske fodboldfans, er, at vi kan få det sat sammen på en måde, som er så god som overhovedet muligt for dem, som køber det, og det vil betyde, at køberne får mulighed for at præsentere deres produkt på en endnu bedre måde, og det er jo i hvert fald til glæde for alle fodboldfans.
Hvad betyder det for prisen på Superliga-rettighederne?
– Det ved vi ikke. Det afhænger i høj grad af markedet, men det har hidtil været svært at få prisen i markedet, og andre har helt sikkert fået en højere pris for et lignende produkt, fordi de har stået fri, slutter Claus Thomsen.
Tipsbladet arbejder på at få en kommentar fra Viaplay Group, som i skrivende stund har rettighederne til fire af seks Superliga-kampe om ugen.
LIVE
TransferLIVE: Silkeborg sælger midtbanespiller
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
TOPNYHED
Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
MEDIE
Tæt på kæmpetransfer
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
TRANSFER
Spændende melding
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
Skifter til Rangers
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
OPTAKT
Brasilien – Japan
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
MEDIE
Afslører vilde kontraktdetaljer
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
MEDIE
Transferbombe på vej
BIZART
Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt
TOPNYHED