Tæt på Jesper Sørensen: De to kigger jeg meget på

Jesper Sørensen bruger adskillige timer på fodboldbanen, men hvor bliver han inspireret fra, og hvad gemmer der sig, når man fjerner fodboldtræneren og kigger på mennesket?



PORTUGAL (Tipsbladet): Det er efterhånden mere end et år siden, at Jesper Sørensen overtog trænernøglerne til et af de absolut største trænerjobs herhjemme i form af Brøndby IF. 

Siden da har der været bump på vejen, men pilen peger opad, og det illustreres bedst med den aktuelle andenplads, som klubben kunne holde jul på. En sejr over FC Midtjylland i forårsåbneren vil endda sende de blå-gule op på førstepladsen. 

Skulle det ende med et mesterskab, vil det være et utroligt svendestykke af Jesper Sørensen, som allerede har været gennem op- og nedture i klubben.

Jeg har set en del nu her på Girona og Leverkusen, der har gjort det rigtig godt.

Jesper Sørensen
Cheftræner, Brøndby IF

Tipsbladet har besøgt Brøndbys hotel i Portugal, hvor det er muligt at tale ti minutter med Jesper Sørensen. Selvfølgelig handler det om fodbold, men det er kun noget af interviewet. Vi vil ind under skallen på Brøndbys cheftræner og prøve at få en følelse af at lære mennesket bedre at kende. Derfor er det nærliggende at spørge ham, hvor han bliver inspireret fra, men vi starter nu alligevel med det fodboldmæssige. 

– Jeg bliver inspireret af tendenser, jeg ser, og hold der har noget nyt at komme med, som er lidt anderledes. Manchester City under Guardiola har udviklet noget, som har været inspirerende at se på. 

– Det handler også om det udtryk, som hold spiller med. Jürgen Klopp, en Simeone hvor man kan se tydeligheden i deres holds udtryk, når de spiller, og hvordan de vil gribe det an. Jeg har set en del nu her på Girona og Leverkusen, der har gjort det rigtig godt, og som ikke altid har været helt oppe i toppen, fortæller han på sin helt egen afslappede måde, inden han også nævner navne som Marcelo Bielsa og Roberto De Zerbi. 

Jesper Sørensen er intens, når man snakker med ham om, hvor han bliver inspireret fra. Foto: Malte Dunk.

Jesper Sørensen lægger sig altså ikke fast på én bestemt inspirationskilde, men han er samtidig også klar over, at det ikke dur bare at tage fra Gud og hvermand.

– Det er fint at gribe en masse idéer alle mulige steder fra, men det er ikke det, vi kommer til at gøre. Vi kommer til at gøre det på den måde, vi tror på, og så kan vi gribe en idé et sted fra eller to, som vi kan prøve at implementere hos os.

Axelsen og Djokovic
Som lovet skal det her også handle om livet udenfor kridtstregerne, og her har Jesper Sørensen en masse at byde ind med. Alt handler nemlig ikke om fodbold for ham, får man hurtigt en fornemmelse af.

Novak Djokovic der som 36-årig virker som den fysisk stærkeste af alle spillere på tennistouren.

Jesper Sørensen
Cheftræner, Brøndby IF

Han er ikke forberedt på, at interviewet vil tage den drejning, så han bliver en smule overrasket, men det afholder ham ikke fra at åbne lidt op om sine mange interesser, og hvorfra han bliver inspireret udenfor fodbolden. Og lad det være sagt med det samme – det er en bred palette af steder.

– Det kan være politik, i kunst, i musik og i andre sportsgrene. Når nogle kan gøre noget og skabe noget ekstraordinært, så bliver jeg inspireret, siger han og bliver mere konkret:

– Jeg har lige været i Rom og været inde og se Vatikanmuseet og det Sixtinske Kapel og blive inspireret af, hvordan man kan lave malerier og historier, der har fungeret i 500 år det samme sted. Det geni det har måtte tage og kræve…

– Det kan være en Steve Jobs, der kreerede noget, der på en måde er totalt funktionelt, men samtidig også æstetisk i forhold til design. 

Brøndbys cheftræner taler med passion og en naturlig lyst til at åbne op. Øjenkontakten bliver holdt konstant, og væk er 3-5-2 og snak om restforsvar.

– Det kan være en Viktor Axelsen i badminton, hvor jeg bliver inspireret af hans tilgang til hele hans badmintontilværelse og den måde, han har udviklet sit spil og sig selv som person. Det kan også være i tennis. En Novak Djokovic der som 36-årig virker som den fysisk stærkeste af alle spillere på tennistouren.

En overraskende hobby
Jesper Sørensen er også glad for musik. Rigtig glad. Tidligere var han mere til rock, men nu er han mere ovre i jazz og blues-inspireret popmusik. Og så har han faktisk også en hobby indenfor musikverdenen.

– Jeg kan godt lide musik, og jeg kan godt lide at følge med i samfundet og historie. Det er ikke så meget tid, det bliver til, men jeg prøver at lære mig at spille lidt klaver, så der er lidt forskelligt, siger han med et smil. 

Et venligt et af slagsen, som har været der under hele snakken.





LIVE

Superliga-LIVE: Det holdt hårdt, Brøndby!

Det vil Ramaj ‘ikke være glad for’

De køber rettighederne til FCK-kamp

Kæmpe Superliga-salg – nu meldes han færdig

Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne

‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’

‘Det bliver det vildeste vindue nogensinde’



LIVE

TransferLIVE: Gytkjær afviser dansk klub

Superligaklub scorer millioner på dansk transfer

AGF snydt for ny profil

Nicolai Jørgensen på vej tilbage til FCK

Nicolai Jørgensen jubler over FCK-retur

Afsløring: Vejle-profil skifter til OB



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Åh nej, FCK! Stor transfer i fare?  

Ousmane Sow: Derfor forlader jeg Brøndby

Værsgo, FC København! Disse stjerner skal I købe

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

I svime over FCK-profil: Det rene vanvid!

Brøndby IF – Sønderjyske

Vanvittig kamp af Tonni Adamsen!

Diant Ramaj: Derfor har jeg valgt FC København

Mæhles mareridt: ‘Det sad dybt i ham’

Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel

Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg

Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel

Suveræn debut – det var den spiller, FCK drømte om

Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’

Afsløring: Rosenborg vil købe rekorddyr Chiakha

Vil vinde Conference League med FCK

Bo Svensson bekymret for FCK-stjerne



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Fremhæver ‘vidunderbarnet’ Oskarsson: ‘Det sker!’

Her er 18 superstjerner der missede Superligaen