Kvistgaarden på blokken: Her kan Brøndbys es havne

Celtic har tidligere forsøgt sig, og det lader til, at Brøndby IF tænker over en fremtid uden den energiske unge forward Mathias Kvistgaarden.



Navnet Luis Palma siger måske ikke danske fodboldinteresserede vildt meget, ud over at FC København en overgang i foråret og den tidlige sommer blev sat i forbindelse med kantspilleren fra Aris Saloniki.

Forwarden fra Honduras endte med at blive solgt til Celtic et par døgn før transferdeadline for over 30 millioner kroner, og på det tidspunkt havde skotterne forsøgt sig med et endnu større bud på Mathias Kvistgaarden som supplement til forward-kæden i Skotlands stærkeste klub.

Brøndby IF signalerede, og sagde, dengang, at man bestemt ikke sælger Mathias Kvistgaarden for de 30-40 millioner kroner, der var på bordet.

Ekstra Bladet meddelte på det tidspunkt, at prisen var omtrent det dobbelte.

Indirekte kunne noget tyde på, at Superliga-topholdet er ved at forberede sig på et 2024, hvor Mathias Kvistgaarden bliver solgt.

Ifølge Tipsbladets oplysninger har Brøndby IF til januar eller senest næste sommer nemlig kig på ikke alene en spiller til midtbanen, men også en spiller til angrebet.

Oppe foran har Brøndby Kvistgaarden også norske Ohi Omoijuanfo, Oscar Schwartau og ghanesiske Emmanuel Yeboah, der lidt overraskende ikke har været på banen endnu i Superligaen efter et skifte fra CFR Cluj i sommer.

Hvor Brøndby IF præcis leder på angribere vides ikke, men i tiden med Global Football Holdings som ejer har Brøndby hentet forwards og kantspillere fra udlandet.

I perioden siden købet i oktober 2022 har Brøndby IF hentet tre danske spillere til førsteholdstruppen udefra og syv spillere med anden nationalitet end dansk.

Kvistgaarden er interessant
At Brøndby interesserer sig for angribere hænger ifølge Tipsbladets oplysninger først og fremmest sammen med, at der igen snuses til Mathias Kvistgaarden fra flere udenlandske klubbers side.

Brøndby IF har en erklæret mission om at sælge de bedste spillere dyrere, hvilket altså også betød, at man ikke var i nærheden af at ville sælge forwarden til Celtic i sommer.

Men her i efteråret nibles der igen til maddingen på krogen, der er kastet ud i det store transfer-hav, og forwarden skal være interessant flere steder.

Kvistgaarden blev tidligere på efteråret sat i forbindelse med MLS-holdet New York Red Bulls (læs mere her), der, som klubnavnet og logoet mere end antyder, er del af Red Bulls fodboldsatsning med klubberne i Leipzig, Salzburg og Bragança Paulista umiddelbart uden for São Paulo.

– Det er en spiller, som mange klubber følger nøje. Han har udviklet sig super godt og er fast mand i Brøndby og på U21-landsholdet. Det er klart, at han også er interessant på grund af sin alder, sagde Kvistgaardens agent Ebbe Sand til Tipsbladet i oktober.

Ifølge Tipsbladets informationer er det klubber i de større vesteuropæiske ligaer som Bundesligaen, Ligue 1 og Premier League, der primært er interesserede med tanke på Kvistgaardens pågående og energiske stil både med og uden bolden.

Der skal dog stadig være et stykke vej fra denne interesse, til at der faktisk falder et tilbud, der vækker Brøndbys interesse.

Og selvom angribere notorisk er interessante og nok er den position på banen, hvor klubber er hurtigst til at trække på aftrækkeren og dermed også kan tænkes at byde store penge i et januar-vindue, er det også et uomtvisteligt faktum, at de fleste større handler sker om sommer.

Konkret skal traditionsklubben Celtic også fortsat være interesseret i Kvistgaarden med udsigt til, at Celtic i 2024 vil hente én eller flere nye spillere til offensiven.

Om nogen vil nærme sig de ti millioner euro (cirka 75 millioner kroner), Brøndby har prissat den attraktive forward til, eller om interesserede klubber i sidste ende kan finde et kompromis mellem de omtrent 40 millioner kroner budt i sommer og prisskiltet, vil vi sandsynligvis først få at se til januar, når udenlandske klubber med pengepungen i god stand og Brøndby IF kender deres præcise situation til anden halvdel af sæsonen.

21-årige Mathias Kvistgaarden har spillet i Brøndby IF, siden han var 13 år, og har scoret 19 mål i 76 seniorkampe for klubben, hvoraf de 11 mål er faldet i år.





TransferLIVE: Real Madrid-profil løsrevet




LIVE

VM-LIVE: Norge skifter det hele og fransk parade

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

FC København jagter Romane Amane



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Dansker skifter til tysk traditionsklub

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’

Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 

Her er Tysklands vej til VM-finalen

FC København-boss i fremskredne forhandlinger

Supercomputer: Her er VM-finalen

Her er Brasiliens vej til VM-finalen

Stjerne opfordrer til mere dommerbrok ved VM

Bo Henriksen: Det er en katastrofe

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen

New Zealand – Belgien

AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli  

Afslører danskers pris – så meget vil OB få



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud

Egypten – Iran