Randers FC har forfremmet Søren Pedersen.
Onsdag har kronjyderne offentliggjort, at Søren Pedersen tiltræder i en nyoprettet stilling som fodbolddirektør, og at han tilmed overgår til en kontraktansættelse lig den, fodboldspillere også er på. Søren Pedersen har underskrevet en kontrakt frem til sommeren 2029.
I sit nye job bliver han øverste ansvarlig i Randers FC for både det sportslige og kommercielle.
– Vi har haft en flot udvikling de seneste par år og er lykkedes med mange ting. Den udvikling har vi en ambition om at fortsætte og samtidig bygge på vores sportslige budget, så vi kan følge med det, som jeg vil kalde toppen af dansk fodbold. Vi skal have en ambition om at være med i top seks i langt de fleste år, siger Søren Pedersen til Tipsbladet.
Hvad betyder det for dig, at du overgår til en kontrakt frem til 2029?
– Selvfølgelig er det rart at have en sikkerhed for sin aftale, men for mig betyder signalet også noget – at både jeg og klubben tror på den retning, vi gerne vil i.
Hvad er det for en retning?
– Sæsonen i år har vist, at vi har nogle rigtig dygtige spillere og et dygtigt trænerteam, som gør, at vi kan være med, og i år har vi meldt mere offensivt ud, end vi har gjort tidligere – vi har fra start gjort det klart, at vi gerne ville i top seks. Vi begynder også at få en økonomi, der gør, at vi kan tillade os at underbygge den ambition, og derfor venter der også nogle spændende år.
Hvad er der konkret i støbeskeen?
– Vi skal bygge videre på, hvad vi er i gang med. Vi skal sælge spillere hvert eneste år, og det kommer vi også til i fremtiden, men når vi sælger de næste spillere, kan det være, at vi kan hente fra en højere hylde end tidligere, lyder det fra fodbolddirektøren.

Færdig med at flirte
Når fodboldspillere præsterer på banen, bliver de attraktive for andre klubber. Det er ikke meget anderledes for direktører.
Søren Pedersen er flere gange blevet kædet sammen med større klubber end Randers FC. I november kunne Tipsbladet afsløre, at Randers-bossen var på blokken i en Bundesliga-klub, og så var der den evige snak om sportsdirektør-jobbet i Brøndby IF – et job, der endte med at gå til Benjamin Schmedes.
Du har været sat i forbindelse med andre klubber – hvilke overvejelser har du gjort dig om at binde dig til Randers på den her måde?
– Klubben har ambitioner og vil udvikle sig endnu mere, og det vil jeg gerne være en del af. Hvis ambitionen var, at vi nok har opnået det, vi kunne og ikke ville meget mere end det, havde jeg nok ikke været så interesseret, men vi har en ambition om at udvikle os og kommercielt bruge flere penge i fremtiden.
Lad os antage, at der dukker et spændende jobtilbud op i løbet af sommeren – har du nu sendt et signal om, at du ikke er interesseret, og at du bliver i Randers lige meget hvad?
– Ja, det gør jeg. Der er ingen tvivl om, at jeg er glad for at være i Randers. Det er et spændende job med nogle spændende muligheder, så det signal, som både klubben og jeg sender, er, at det er Randers FC.
Du har før udtalt, at andre jobs – både herhjemme og i udlandet – kunne være interessant for dig. Er du færdig med at flirte med andre klubber?
– Der er ingen tvivl om, at jeg selvfølgelig har ambitioner, men dem kan jeg også indfri i Randers FC. Det er ikke udelukket, at jeg på et senere tidspunkt skal prøve noget nyt, og så kigger vi på det, men nu og her er det bestemt Randers FC, der er min plan.
Har du fået nogle spændende jobtilbud fra andre klubber?
– Ja, det har jeg da gennem tiden. Det er positivt, men det er også rart at kunne sige, at jeg er glad for at være, hvor jeg er.
Har du på noget tidspunkt været tæt på at forlade Randers FC?
– Nej, det har jeg ikke, slutter Søren Pedersen.
Nu fodbolddirektør i Randers FC.
LIVE
TransferLIVE: Det sker i dag eller i morgen
MEDIE
Tæt på kæmpetransfer
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
MEDIE
Afslører vilde kontraktdetaljer
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
TRANSFER
Spændende melding
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
BIZART
Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
OPTAKT
Brasilien – Japan
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
OPTAKT
Holland – Marokko
MEDIE
Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser
TRANSFER