Månedens Hold i Superligaen – august

Tipsbladet.dk er klar med Månedens Hold i Superligaen.



August slutter med et brag, når transfervinduet lukker tirsdag ved midnat, men i Superliga-sammenhæng er måneden allerede forbi. De sidste kampe blev spillet i den forgangne weekend.

Det blev en måned, hvor FC København viste stor styrke og erobrede førstepladsen i Superligaen – for første gang i to år. Særligt for AGF og Vejle var august lige til skraldespanden.

Vi har set nærmere på de bedste individuelle præstationer i den forgangne måned.

Her er Månedens Hold i Superligaen.

Målmand: Jacob Rinne, AaB 
AaB’s gode defensiv starter med målmanden. Jacob Rinne har den højeste redningsprocent i Superligaen, hvis man ser bort fra Elias Rafn Olafsson, der har spillet en enkelt kamp for FC Midtjylland. I den forgangne måned noterede han sig for clean sheets mod AGF og Vejle. 

Højre back: Oliver Villadsen, FC Nordsjælland
FC Nordsjælland har fostret mange store offensivspillere, men der er også en spændende spiller på vej længere tilbage på banen. Lynhurtige Oliver Villadsen er startet sæsonen fornemt, og den 19-årige wingback har et stort potentiale. 

Central forsvarer: Erik Sviatchenko, FC Midtjylland 
Erik Sviatchenko var god, da han havde Alexander Scholz ved sin side, men FC Midtjylland-kaptajnen kan også uden. Der er ikke megen slinger i valsen fra Sviatchenko, når han spiller, og at han stadig kan score mål, viste han i 4-1-sejren over Vejle. 

Central forsvarer: Rasmus Thelander, AaB 
AaB’s anfører har spillet samtlige minutter i denne sæson, og der er da absolut heller ingen grund til at sætte ham af holdet. Nordjyderne indkasserede blot et enkelt mål i åbent spil i den forgangne måned, og det skyldtes blandt andet storspil af Thelander. 

Venstre back: Victor Kristiansen, FC København
Unge Victor Kristiansen har for alvor vist, at han kan stå distancen blandt de bedste i FC København, og han sidder lige nu meget tungt på venstre back-positionen hos Superligaens tophold. U21-landsholdsspilleren sprudlede i august og noterede sig blandt andet for to assists. Var desuden med til at gøre Mohamed Daramy så fremragende. 

Højre midtbane: Anders Dreyer, FC Midtjylland 
Rubin Kazan pungede ud med mere end 50 millioner kroner for offensivspilleren, der ikke mindst solgte sig selv på fornemste vis i den forgangne måned. Anders Dreyer kørte rundt med modstanderne og scorede to mål og lavede fire assists. 

Central midtbane: Pep Biel, FC København
Spanieren er blevet sablet ned i størstedelen af sin tid i FC København, men løverne bevarede tålmodigheden med Pep Biel, og det betaler sig nu – sammen med det faktum, at han endelig spiller sin foretrukne position som 10’er. Pep Biel scorede i samtlige kampe i august, og han bidrog desuden med to assists. Det kan ikke gøres ret meget bedre. 

Central midtbane: Iver Fossum, AaB
Nordmanden er AaB’s farligste kort i offensiven, og han leverede varen med tre mål og et enkelt oplæg i den forgangne måned. Nordjyderne har været defensivt stærke i de seneste kampe, og på den modsatte halvdel har Fossum sørget for de vigtigste indslag. 

Venstre midtbane: Mohamed Daramy, FC København
Hvad skal man sige om Mohamed Daramy, som ikke allerede er blevet sagt? Stortalentet har blæst alle omkuld den seneste måned, og forsvarsspillerne i Superligaen må være lykkelige for, at Ajax har købt ham, så de slipper for ham i FCK-trøjen fremadrettet. 

Angriber: Mikael Uhre, Brøndby IF 
Sidste sæsons topscorer i Superligaen fik gang i målscoringen med tre kasser i august, og der var vel at mærke tale om nogle rigtig flotte mål – som da Mikael Uhre chippede bolden i nettet mod FC Midtjylland. Uhre skal bevise, at han ikke bare er et “one season wonder“, og det er han godt i gang med. 

Angriber: Vito Hammershøy-Mistrati, Randers FC 
Fire mål i de seneste fire kampe siger alt om formstærke Vito Hammershøy-Mistrati, der stortrives i en rolle lige bag angriberen. Mistrati er dygtig til at læse spillet og komme i feltet på det de rigtige tidspunkter. 





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Hård dom over Kvistgaarden

Usikker på Chido Obi-transfer

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Spændende melding

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Zorniger fremhæver transfervindue

Storroser 18-årig FCK-spiller

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brasilien – Japan

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

De vil have Gaaei – her er prisen

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri