Hjernen bag ny satsning: Vi skal være globale

Mads Davidsen er blevet ansat som Group Head of Football i FCN’s moderselskab Right To Dream. Den ny internationale chef fortæller om perspektiverne for RTD og FCN i et interview med Tipsbladet.



Med FC Nordsjælland på førstepladsen og flere landsholdsspillere med rødder i FCN og Right To Dream med til det kontroversielle VM i Qatar er der meget, der går godt sportsligt for Right To Dream, FC Nordsjælland og ejerne i den egyptiske familievirksomhed Mansour Group.

Og som Tipsbladet kunne fortælle i dag, er der flere store projekter i støbeskeen med et forsøg på at få et hold i USA’s Major League Soccer-turnering allerede fra 2024, et hold der efter planen skal ligge i det sydlige Californien i San Diego.

Right To Dream og Mansour Group er også i færd med at løbe et projekt i gang i Egypten, hvor man vil skabe et fodboldakademi for såvel drenge som piger, der om nogle år skal udvikle topspillere som akademiet i Ghana.

For at holde styr på den stadigt større organisation har Right To Dream ansat Mads Davidsen, der kommer fra et job som sportsdirektør i Al-Jazira i De Forenede Arabiske Emirater, og tidligere har arbejdet for Brøndby og som teknisk direktør i Shanghai SIPG og som assistenttræner og rekrutteringsansvarlig i Guangzhou R&F.

Den 40-årige dansker skal sammen med kollegerne arbejde for, at der kommer endnu flere toptalenter og topplaceringer ud af FC Nordsjælland, Ghana og de nye projekter, Right To Dream kaster sig over i de kommende år.

– Min rolle bliver at hjælp med at designe en global strategi, der skal gøre sig gældende for alle dele af Right To Dream-samarbejdet, både i FC Nordsjælland og Right To Dream-akademierne i Ghana, for Egypten, for USA og for de andre ben, der eventuelt måtte blive føjet til i fremtiden, siger Mads Davidsen til Tipsbladet.

178710

– Det går rigtig godt i Danmark og i Ghana. Men når man taler med folk de to steder og i det nye projekt i Egypten, kan man også mærke, at de langt overvejende bruger kræfterne på det daglige arbejde og har hænderne fulde. Fodboldklubber og organisationer i dag mangler ofte ledelsesmæssigt overskud, da vi har travlt med hverdagen, men sjældent kommer op og tænker mere langsigtet i helikopterperspektiv.

– Også i FC Nordsjælland har man mærket, at organisationen og samarbejdet er vokset hurtigt og kommer til at vokse yderligere i den kommende tid. Der giver det rigtig god mening, at vi får en overordnet global enhed, der sørger for, at vi arbejder i samme retning.

– Vi har en spillestil og en vision om at kunne meget for mange mennesker i centrum for Right To Dream, som er omdrejningspunkt for alt, vi foretager os. Hvis vi en dag får et hold i USA, skal man for eksempel ikke implementere FC Nordsjællands spillestil, det er Right To Dreams stil. Det er præcis den måde, jeg ser som den optimale at arbejde på i en fodboldorganisation, siger Mads Davidsen.

Ikke som Red Bull og City Football Group
At arbejde på tværs af adskillige lande er ikke mindst noget, Red Bulls fodboldorganisation og City Football Group har fået succes med.

Men projektet i Farum, Accra, Egypten og det mulige projekt i USA er efter Mads Davidsens mening markant anderledes.

– Jeg var selv på besøg hos Manchester City for nylig. I City Football Group og Red Bull er det i højere grad Top-Down-ledelse. Her hos Right To Dream er det Bottom-Up. Der er en helt anderledes stor tillid til de enkelte projekter i Danmark og Ghana, end der er hos andre store klubsamarbejder. Vi tager alt det bedste fra de respektive projekter. Vi skal jo ikke til at opfinde alt forfra, når det går så godt med at udvikle spillere i Danmark og Ghana.

– Vi bliver strategisk mindre sårbare ved at få bygget de ekstra ben i Egypten og USA på. De klubber, der arbejder ud fra et enkelt talentakademi, er sårbare, når de bedste spillere bliver solgt fra førsteholdet, eller man har et hul i årgangene. Så kan der let gå tre-fire år, før de næste gode spillere dukker op. Med fire akademier, og måske flere i fremtiden, har vi flere kilder at trække på.

– Og det stiller spillerne bedre. Lige nu er der kun én vej til seniorfodbold, og det er gennem FC Nordsjælland. Vi skal have flere spillere af topkvalitet og gerne gøre dem endnu bedre, end de bedste hidtil har været, og vi skal også have endnu flere spillere, der kan spille professionelt over tid. Det kan eksempelvis give en spiller, der modnes sent, en ekstra chance, at han kan spille i USA i en sæson eller to, før han så måske skal slå igennem i FC Nordsjælland, siger Mads Davidsen.

Multiklub-ejerskaber er mildest talt upopulære i disse år, og der er adskillige tilfælde i Danmark, hvor det er gået helt skævt for ejere, der har flere klubber i porteføljen.

Mads Davidsen har forståelse for, at udvidelsen giver en masse spørgsmål for FC Nordsjællands fans, men der ifølge den ny internationale chef ikke noget at frygte for FCN.

– FCN er allerede en solid klub og har et videnscenter med Jan Laursen, Flemming Pedersen og Co. i spidsen, og det her vil kun gøre FC Nordsjælland endnu stærkere. At der også kommer egyptiske og amerikanske spillere, ja måske også fra flere nationer, ud over danske og vestafrikanske spillere som i dag vil styrke FC Nordsjælland. Ejerne og Tom Vernon [der leder Right To Dream] har kæmpestore ambitioner på tværs af organisationen, og jeg er så glad for at komme ind i en organisation, der i den grad vil frem i verden og tør tage nye skridt, mens det går godt.

Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Man plejer at sige, at det tager syv til ti år at etablere et akademi. Men der går ikke så længe, før vi begynder at se resultater, da scoutingen er grundig og de første generationer allerede ser fine ud.

– Jeg er på vores akademi i Kairo netop nu, og arbejdet er godt i gang.

– Det bliver spændende at arbejde med en lang række succesrige mennesker. Og så tiltaler det mig meget, at det også handler om at sende folk, der ikke skal være professionelle fodboldspillere, videre på scholarships til andre former for succes i livet. Den måde at arbejde på tiltaler og motiverer mig, siger Mads Davidsen.

FC Nordsjælland overvintrer på førstepladsen i Superligaen, mens man på Right To Dream-akademiet glæder sig over at have de tidligere RTD- og FCN-spillere Kamaldeen Sulemana og Mohammed Kudus som  VM-spillere for Ghana.





TIPSBLADET SPECIAL

Watch along: Se landskamp med Tipsbladet

Xabi Alonso klar til at sige ja til kæmpeklub

Mulig Neestrup afløser? ‘Ville være helt vildt!’

Philip Billing tabte kæben

Helt på røven over Victor Froholdt

I Nordmakedonien fremhæves Højlund-udtalelse

Zinedine Zidane nærmer sig kæmpe job

Offensivspiller forlader Superliga-klub – igen



EKSKLUSIVT

Voldsomme forskelle – her er Table of Justice

Kasper Hjulmand-bombe på vej?

Danskerklub i spil for Mohamed Salah?

Godt nyt for FCM – giver status på Franculino

Hvem holder partilederne med i fodbold?



NYHEDER

Dommerekspert: ‘Ufattelig beslutning’ i Parken

‘Er en formue værd’ – forhandler med dansk stjerne

Danmark – Nordmakedonien

Morten Bruun: Sker det, kan FCK rykke ned

Målmand færdig i OB? ‘Ligner et exit for mig’

FCK-juvel på fornem liste med verdensstjerner



TOPNYHED

Trænerskifte? Fantastisk hvis Steve Cooper kommer

FCK-talenter ydmyger Brøndby

Ekspert: Giv ham Neestrups job, FCK!

Nu flytter anfører til Danmark

FCM-jubel: Superstjernen tæt på comeback

Klar besked til danske debutanter

Divisionsforeningen med markant udmelding

Av, FCK! Her er de værst af alle

Panik før lukketid: De lurer på dansk spiller

Klar tale: Han bør fyres nu

Drømmer om at blive landstræner for Danmark

Drama i 1. division: Gigantisk nedtur for AaB

Pressestop og festfyr: Han er Danmarks nye darling



TIPSBLADETS DOM

Han ligner et fejlmatch i Brøndby

Hylder dansker: Det har man ikke set i lang tid

– Mikael Uhre sagde, jeg ville elske København

Kan ikke gå i fred: Det er en sindssyg by!

Stort chok: Nu reagerer Højbjerg

‘Jeg tror, Neestrup er færdig til sommer’

I svime over dansker: Bejler til landsholdet

Jürgen Klopp hjalp – træner springer ud

Superliga-vanvid: Jeg savnede to røde kort!

Flere tilbud: Talte med dansker før stort job

Kæmpe nyhed i udlandet

Tyskere (og en dansker) indtager Old Trafford

Står pludselig i Braithwaite-dilemma

I chok over Steve Cooper-historie

Det har hjemsøgt Højbjerg

Victor Froholdt undviger FC København-misere

Albert Rudé er færdig i Kolding

Ny udvikling: Han har undskyldt til Steve Cooper

Mbappé afviser teori

– Dér har Cooper fejlet på allerøverste hylde!

The Gunners deprimerer The Blues

Medie: Ændring i Schmeichel-plan

– Er der 120 millioner i klubkassen?