Ny kontrakt i SL-klub: Jeg var sur hele tiden

De næste talenter er på spring i Silkeborg IF, og en af dem, man skal holde øje med, er Frederik Carstensen. Offensivspilleren har været meget igennem med skader, men nu er han endelig klar til at angribe Superligaen og true de etablerede navne i SIF’s offensiv.



H vis man skulle starte med at liste alle de skader, Silkeborg-talentet Frederik Carstensen har haft de senere år, ville indledningen på denne historie blive meget lang.

I stedet kan kan nøjes med at fortælle, at den 19-årige ofensivspiller har været ramt af mange uheld. Muskelskader, træthedsbrud og meget mere, der har gjort, at det ikke var meget U/19-fodbold, han nåede at spille, inden han blev senior.

SIF-talentet er nu helt fit og har været det siden i sommer, og han klar til at tage næste skridt og angribe og udfordre de rutinerede og dygtige offensivspillere i SIF.

En sportsfamilie
Det er en hård opgave at slå folk som Nicolai Vallys og Sebastian Jørgensen af, men omvendt har Carstensen allerede haft så meget modgang, at han godt ved, at tingene ikke kommer let.

”Nu har jeg været med i noget tid, og jeg forstår Kent spillestil, som jeg havde lidt svært ved i starten. Jeg kan også være mig selv mere nu. I starten var jeg nok lidt bange. At spille med ”de store” var et stort spring for mig, da jeg ikke havde spillet i så lang tid. Men nu kan jeg mærke, at jeg kan noget, de ikke kan. Og selvfølgelig omvendt. Jeg føler, jeg kan gøre en forskel,” siger Frederik Carstensen til Tipsbladet.

Navnet Carstensen er ikke uvant i Silkeborg IF. Frederik Carstensens 21-årige storebror Rasmus er også på kontrakt i SIF og er en af de helt store profiler hos midtjyderne.

”Vi er en rigtig sportsfamilie. Min far spillede også fodbold, mens min mor spillede håndbold. Så der har altid været meget fodbold. Lige siden vi var små har vi spillet i haven, og så har vores venner været med ude at spille – både mine og min brors. Nogle gange blev det dog for meget for min mor, når vi snakkede for meget om fodbold,” siger Frederik Carstensen, der er den mindste af tre brødre, mens Rasmus Carstensen er midterbarnet.

Historien er, at Frederik Carstensen med 27 ungdomslandskampe altid har været at regne som et større talent – det har Rasmus Carstensen også selv udtalt til tipsbladet.dk – og det var først da Rasmus Carstensen blev omskolet til back, at hans karriere tog fart. Inden var SIF faktisk usikker på, om Rasmus Carstensen havde det, der skulle til.

”Det er sateme gået hurtigt, siden han kom ned på den back. Men det har har ikke overrasket mig så meget, for hans mentalitet er på det rette sted. Når man spiller ungdom, er der mange, der ikke tager tingene så seriøst. ”Ralle” er gået professionelt til alting, siden vi var små. Jeg er glad for, at han er kommet så langt, som han er nu. Jeg har altid syntes, at han var god. Jeg har da hørt, at nogle syntes, han ikke var så god, da vi var unge, men det var irriterende at høre på, for det var han,” siger Frederik Carstensen om sin storebror.

Da Frederik Carstensen var gennem sin periode med skader, var familiens support meget vigtig, for det var ikke sjovt.

”Det var en svær periode, og jeg var sur hele tiden, når jeg kom hjem.”

”At gå i styrkecenteret i stedet for ud på banen var ikke fedt, men mine forældre var gode til at hjælpe på mit humør. Det var faktisk mest dem, jeg brugte. Jeg kan huske, at min storebror Rasmus engang spurgte, om de ville hente ham, så han ikke skulle cykle 8,5 kilometer hjem fra træning. Der sagde de nej, fordi de ville hente mig i stedet. Fordi jeg var i den her situation med skader og havde mere brug for det,” siger han.

Skal have skabt sit eget navn
Lidt firkantet kan man sige, at Rasmus Carstensen er en stjerne i Silkeborg IF, fast mand på U/21-landsholdet og et potentielt stort millionsalg allerede til sommer, mens Frederik Carstensen er hans lillebror.

Den 19-årige offensivspiller mangler at skabe sit eget navn i SIF, og han vil kæmpe for at komme ud af sin storebrors skygge. Og med udtalelsen om, at Frederik Carstensen er det største talent, har Rasmus Carstensen lagt pres på sin lillebror.

”Det motiverer mig. Jeg skal bevise, at han har ret, og det er ikke noget, der bekymrer mig. Jeg gerne vise, jeg kan noget og ikke bare er hans lillebror.”

”Jeg har da været inspireret af at se ham spille, men da jeg kom i førsteholdstruppen, føltes det lidt, som var det hans venner i truppen, hvis man kan sige det sådan. Det har jeg haft det lidt svært med,” siger Carstensen.

Nu handler det for den 19-årige om at vise kvaliteterne og give Kent Nielsen noget at tænke over. Han kan glæde sig over, at han har fået en kontrakt, der løber til sommeren 2026, så der er masser af mulighed for at vise kvaliteterne. Læs mere om forlængelsen her.

Offensivtalentet har indtil videre spillet to Superliga-kampe for SIF. Han scorede mod SønderjyskE og håber på mere spilletid i foråret.






VM-LIVE: Drama – raser mod egne stjerner




LIVE

TransferLIVE: Det sker i dag eller i morgen

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Spændende melding

Usikker på Chido Obi-transfer

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Storroser 18-årig FCK-spiller

Zorniger fremhæver transfervindue

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brasilien – Japan

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Holland – Marokko