B.T. erfarede i fredags, at 29-årige Bashkim Kadrii har fået ophævet sin kontrakt i saudiarabiske Al-Fateh og forhandler med superligaklubben OB.
For fynboerne har offensivspilleren tidligere været en stor profil i to omgange, og OB-træner Jakob Michelsen vil bestemt ikke klage, hvis Kadrii vender hjem.
– Der er ingen tvivl om, at en Bashkim Kadrii i topform er en fantastisk spiller og en fantastisk personlighed. Han er dygtig.
– Nu har han ikke spillet så meget i den sidste periode her, men når Bashkim kommer tilbage i form, vil han være en god tilføjelse for alle superligahold, siger Michelsen efter søndagens 2-0-sejr over FC Nordsjælland.
Bashkim Kadrii vil altså være interessant for Jakob Michelsen, men det er han ikke alene om.
– Det vil Lionel Messi og Cristiano Ronaldo også, siger OB-træneren med et smil og fortsætter:
– Jeg forholder mig til de spillere, vi har i truppen, men det er ingen hemmelighed, at Bashkim har været rigtig dygtig for OB i flere omgange.
– Nu har han fået ophævet efter en lang periode, hvor han ikke har spillet fodboldkampe, så når og hvis han returnerer til Superligaen, går der selvfølgelig en periode, inden han er i topform.
– Men som sagt vil han i topform være en gevinst for alle superligahold. Han er en super fyr, der er topprofessionel, og generelt er han et rigtig behageligt menneske, som er meget velkommen hos os, siger Jakob Michelsen.
Transfervinduet smækkede i tidligere på ugen, men klubberne kan fortsat hente spillere, der ikke har kontrakt andre steder.
Manden med ansvaret for den slags i OB er sportschef Michael Hemmingsen, som er opmærksom på mulige forstærkninger.
– Jeg tror, det samme gælder for alle klubber, i forhold til at hvis noget er attraktivt, så kan det være, man kigger på det.
– Vi har været rimelig afklarede og aktive i 2020, og vi har egentlig gjort, hvad vi skulle i det her transfervindue, men vi er jo altid med, hvis der sker noget, siger Michael Hemmingsen.
Sportschefen vil dog ikke udtale sig om de påståede forhandlinger med Bashkim Kadrii.
– Det er en dygtig spiller, men jeg har ingen kommentarer til konkrete spillere, lyder det fra Hemmingsen.
Bashkim Kadrii, som tidligere også har været i blandt andet FC København og Randers, står noteret for 169 kampe, 40 mål og 33 assister i OB-trøjen.
Han forlod senest fynboerne til fordel for Al-Fateh i januar 2020.
/ritzau/
LIVE
VM-LIVE: ‘De er klar til at dø for Messi’
Her kan du se Norge mod Senegal
TRANSFER
‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’
MEDIE
Til lægetjek i Superliga-klub
MEDIE
Frederiksen renser ud
NYHEDER
– Derfor fyrer vi Thomasberg
NYHEDER
Neestrup afslører: Det gav et tillidsbrud i FCK
Tilbudt FCK sidste år – nu henter Neestrup ham
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
FCK går på rov i Viborg
NYHEDER
Forgyldt – det tjener Beckham under VM
Medie afslører vild AC-klausul i Barcelona
TRANSFER
Melder dansk stortalent transferklar
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jordan Larsson til lægetjek
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCN køber stortalentet Vaboue Doumbia
TOPNYHED
Legende spår ny rolle til Patrick Dorgu
MEDIE
Liverpool meldes varm på tidligere OB-profil
FC Københavns talenter gør rent bord
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
TRANSFER
Lurer på Superliga-stjerne
Et skridt tættere Englands største stadion
OPTAKT
Norge – Senegal
TRANSFER
West Ham opfordres til at hente dansk bomber
OPTAKT
Frankrig – Irak
Historisk Messi rykker forbi Klose
STORT INTERVIEW
Dansker lander stort job: Det var ligegodt satans
TOPNYHED
Benhård kritik: Dansk stjerne er overbetalt
NYHEDER
– Den største fortrydelse i min FCK-tid er…
VM-vækkeuret: Slutrundens vildeste redning?
MEDIE
Storklubber kæmper om danskers underskrift
MEDIE
I dialog med Steve Cooper
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
Nådesløs Schmeichel slagter Sverige
