Når OB indleder Superliga-sæsonen på udebane mod FC København søndag, bliver det med Hans Christian Bernat i målet. Den 21-årige fynbo overtog målmandstjansen i efteråret, efter at Oliver Christensen blev solgt til Hertha Berlin, og har med flere gode præstationer sat sig tungt på posten.
Det vil imidlertid være synd at sige, at det altid har ligget i kortene, at Hans Christian Bernat skulle blive målmand i OB.
I ungdomsårene startede den unge fynbo nemlig ud som angriber, og først som 15-årig besluttede han sig for i stedet at give det en chance som målmand. Det gjorde han i Næsby, hvor han dog først stod i skyggen af en anden talentfuld målmand.
– I Næsby startede jeg som angriber til og med U14, inden jeg blev målmand på andenholdet og begyndte at bevæge mig lidt op i rækkerne. Men Mads Hermansen (Brøndbys nuværende førstemålmand, red.) var jo markant bedre på det tidspunkt, fordi han havde været målmand altid, men så gjorde jeg det så godt på andenholdet, at jeg blev tilbudt at komme til OB som U14, og så gik det bare derfra, siger Hans Christian Bernat til Tipsbladet og tilføjer om tiden i Næsby:
– Vi havde jo en gylden årgang med Nicolas Madsen (udlejet fra FC Midtjylland til SC Heereveen), “Futte” (Nikolai Baden Frederiksen fra Vitesse), Mads Hermansen og mig, som alle har fået gennembruddet. Det er ikke hver dag, man ser fire fra Næsby, der får et professionelt gennembrud.
Mens Bernat forlod Næsby for OB, rykkede Mads Hermansen i stedet over Storebælt og til Brøndby IF, hvor han i dag er førstemålmand. Men selvom det er nogle år siden, at de spillede sammen, holder de kontakten ved lige.
– Ja, vi snakker rigtig godt sammen. Vi har også delt tronen på ungdomslandsholdene hele vejen igennem, har boet sammen utallige gange og kender hinanden privat. Vores forældre kender også hinanden fra Næsby-tiden. Så vi kender hinanden rigtig godt og snakker sammen hver gang vi ses, og vi skriver også sammen, siger OB-keeperen og tilføjer også:
– Der er helt bestemt også en venskabelig rivalisering.
Målmandsblod i årene
At være målmand har Hans Christian Bernat imidlertid ikke fra fremmede, til trods for at hans målmandskarriere startede senere end de flestes.
Hans far, Robert Bernat, spillede for Næsby og B1909, mens han også nåede en enkelt kamp i Superligaen for Vejle Boldklub. Robert Bernat har imidlertid ikke forsøgt at presse sønnen i retning af den ensomme post mellem stængerne.
– Det var ikke det helt store, da jeg først skiftede. Dengang var jeg jo et lovende angrebstalent, hvis jeg selv skal sige det, og det syntes min far vel også. Dengang tror jeg, at han var ked af, at jeg ikke fortsatte som angriber, siger Hans Christian Bernat.
Lidt tips og tricks har den tidligere VB-keeper dog kunnet komme med.
– Han har været der 100 procent for mig, efter at jeg tog beslutningen. Vi har jo trænet en masse gange hjemme på nordfyn i Morud og givet den en skalle. Der har han været virkelig god for mig. Dengang kunne han give mig en masse tips, indtil jeg blev så gammel og lærte nok til at kunne sige, “så stopper du, gamle,” siger Hans Christian Bernat med et grin.
“Den rigtige kriller i maven”
Efter at have stået i skyggen af Mads Hermansen hos Næsby, havnede Hans Christian Bernat også først andenmålmand i OB bag Oliver Christensen. Nu er han dog det klare førstevalg og er blevet en vigtig mand for de stribede.
Det er også blevet bemærket rundt omkring. Han er netop blevet kåret til Årets Fund i OB af klubbens tidligere spillere og trænere, og efter fynboernes sidste kamp i efteråret storroste Fyens Stiftstidende også den unge keeper som et “tryghedsskabende element” hos OB.
Selv er målmanden lidt mere påpasselig med at udråbe sig til en profil.
– Jeg ved ikke, om jeg vil kalde mig selv en profil som sådan, men jeg er mega glad for rosen, siger Hans Christian Bernat.
– Jeg tror, at når man kommer op som ung spiller, så går det hele stærkt, og hvis man lige pludselig måske gør det bedre end forventet… Det er svært selv at se og fornemme de her ting, om hvordan folk ser en. Det eneste, man kan, er at kigge tilbage på præstationen efter hver kamp. Men jeg vil sige, at jeg er rigtig glad for, hvordan spillerne og klubben har taget imod mig som førstemålmand. Det har været en fed, fed oplevelse indtil videre.
Søndag indleder han og holdkammeraterne også et forår, hvor de vil jagte en plads i top seks. Den jagt starter på udebane i et fyldt Parken, hvor de skal møde FC København.
– Jeg er helt sikker på, at der kommer kriller i maven. Men det bliver på den gode måde. Der er noget kriller i maven, når man spiller sin første Superliga-kamp, men jeg vil ikke sige, det er sjovt at blive kastet for løverne til at starte med, men det er noget, man vokser med. Nu er det så den rigtige kriller i maven, så man også har fokus og er klar på den opgave, man står over for.
21-årige Hans Christian Bernat har spillet 20 førsteholdskampe for OB hidtil.
LIVE
TransferLIVE: Det sker i dag eller i morgen
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
TRANSFER
Spændende melding
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
BIZART
Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
MEDIE
Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
OPTAKT
Brasilien – Japan
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
VM-Vækkeuret: Canada videre efter overtidsdrama
MEDIE
