Optakt: AGF – OB

Får AGF hentet tiltrængte point eller ender det med en ny skuffelse, når de tager imod OB? Her er vores optakt til kampen.



Kampfakta
Kampstart: Søndag klokken 18.00
Spillested: Ceres Park
Dommer: Morten Krogh
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #agfob #sldk

Holdnyt
AGF

Det går ligeud sagt ad helvedes til for AGF. 

Først missede “De Hviie” ambitionen om en plads i top seks, og nu er håbet om topplaceringen i Kvalifikationsspillet også ved at dø ud. Og så har vi end ikke nævnt spillet på banen, der har haltet i de seneste måneder, eller at AGF ikke har vundet en kamp siden forårspremieren.

I den forgangne spillerunde tabte man til SønderjyskE, der forinden ikke havde vundet en kamp i godt syv måneder, og det fik fans og eksperter til at spekulere i en fyring af David Nielsen. Men det er ikke sket. Det er nemlig også den 45-årige skagbo, der er på sidelinjen mod OB søndag.

Til søndagens hjemmekamp må David Nielsen se bort fra de skadede Nicolai Poulsen, Mustapha Bundu, Zach Duncan og Benjamin Hvidt. Jon Dagur Thorsteinsson er helt ude grundet sin kontraktsituation. 

Angriber Patrick Mortensen er desuden ude med karantæne, hvilket kan give Dawid Kurminowski chancen fra start.

OB
Det fynske fodboldflagskib startede foråret skuffende, men i Kvalifikationsspillet har Andreas Alms tropper fået skuden på ret køl igen.

OB har hentet otte ud af 12 mulige point i slutspillet hidtil, og holdet har fortsat det første nederlag til gode. Med de resultater ligner OB i øjeblikket den største konkurrent til Viborg FF i kampen om syvendepladsen, der giver adgang til en Europa-playoff mod et hold fra Mesterskabsspillet.

Det skyldes ikke mindst en offensiv, hvor der er flere bidragsydere, og hvor både Issam Jebali, Max Fenger, Jakob Breum og Sander Svendsen er kommet på måltavlen inden for de seneste uger. Og det er vigtigt, at de scorer, for OB har endnu til gode at holde buret rent i en ligakamp i foråret.

Mod AGF er Aron Elis Thrandarson tilbage i truppen, ligesom Emmanuel Sabbi er tilbage fra karantæne. Bashkim Kadrii er også med i truppen.

Karantæne
AGF: Patrick Mortensen
OB: Jeppe Tverskov

Bud på startopstillinger:
AGF (4-3-3): Hansen – Munksgaard, Bisseck, Tingager, Kahl – Wilshere, Brandhof, Anderson – Links, Kurminowski, Grønbæk

OB (4-2-3-1): Bernat – Mickelson, Larsen, Ivancevic, Skjelvik – Okosun, Thomasen – Breum, Jebali, Svendsen – Fenger

Profilen:
Det er ikke meget spilletid, Dawid Kurminowski har fået fra start i denne sæson, men den polske angriber kan få chancen fra første fløjt mod OB søndag. Patrick Mortensen er nemlig i karantæne, og Kurminowski er det oplagte alternativ. Så må tiden vise, om den 23-årige spids også kan gribe chancen.

Vidste du, at…:
AGF og OB er to af de klubber, der afslutter mindst i Superligaen. AGF har klart færrest afslutninger i denne Superliga-sæson med 197 af slagsen, mens OB har fjerdefærrest med 236 afslutninger. Til gengæld er begge hold i den øverste halvdel af ligaen, når det kommer til scoringsprocenten på afslutningerne.

Dom:
Det er svært at spå AGF mange chancer, når man ser på deres resultater og spil i dette forår. Århusianerne har således ikke vundet deres forgangne otte kampe, selvom de har mødt flere hold, der roder rundt i bunden af Superligaen.

Omvendt har OB fået tur i den på det seneste med sejre over FC Nordsjælland og Vejle Boldklub samt uafgjorte kampe mod Viborg FF og SønderjyskE.

Derfor tror vi også, at OB tager deres blot anden udebanesejr i denne sæson og slår AGF med 2-1 på Ceres Park søndag.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:





LIVE

TransferLIVE: Presser på for at hente stjerne

Skifter til Rangers

Tæt på kæmpetransfer

FC København-farvel rykker nærmere

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Kryptisk transfermelding

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Spændende melding

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Usikker på Chido Obi-transfer

Storroser 18-årig FCK-spiller



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Zorniger fremhæver transfervindue

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Brasilien – Japan

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Afslører vilde kontraktdetaljer

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Tyskland – Paraguay

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri