Optakt: OB – FC Nordsjælland

Det ene hold vandt 3-2 i Superligaen-premieren, mens det andet hold tabte 2-3. Nu tørner OB og FC Nordsjælland sammen.



Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14.00
Spillested: Nature Energy Park, Odense
Dommer: Jonas Hansen
På TV: Eurosport 2
Hashtag: #obfcn #sldk

Holdnyt:
OB:
Fynboerne fik en forrygende start på sæsonen, da det blev til en 3-2-sejr over FC København i premieren. OB var foran 3-0 ved pausen, og de første 45 minutter er noget af det bedste, de stribede har spillet i mange år. Danmarks dyreste fodboldtrup blev splittet ad i tre kvarter. 

Nu skal OB forsøge at følge op på succesen i endnu en hjemmekamp.

OB kunne kort inden opgøret mod FC København præsentere angriberen Sveinn Aron Gudjohnsen, der er søn af den islandske legende Eidur Gudjohnsen, og han kan få sin debut for fynboerne mod FC Nordsjælland.

Jakob Michelsen er traditionelt glad for en 3-5-2-formation, men mod FCK stillede fynboerne op i en noget uvant 4-3-3. Det gik som bekendt meget godt, og mon ikke, at det bliver gentaget i søndagens kamp. 

Hjemmeholdet må formentlig undvære Ryan Johnson Laursen, Janus Drachmann, Christian Vestergaard og Mart Lieder. Sidstnævnte er langtidsskadet.

FC Nordsjælland:
Det startede godt, men sluttede skidt for FC Nordsjælland, der smed en 2-0-føring og tabte 2-3 til Brøndby IF i premieren. De blå-gule scorede sejrsmålet i de døende sekunder efter et hjørnespark.

En hård skæbne for Flemming Pedersens mandskab, der altså ikke fik bugt med en tendens, der har været kendetegnende for FC Nordsjælland i efterhånden noget tid – de vinder meget sjældent over topholdene i Superligaen.

Læs også:Er 1. divisions nok største navn: Det rager mig en papand, hvad folk råber

Det er såmænd heller ikke fordi, at Farum-klubben slår OB særligt ofte. Ud af de seneste seks indbyrdes møder er det blevet til en enkelt FCN-sejr.

Mads Døhr Thychosen missede opgøret mod Brøndby IF på grund af en skade, og han er ligeledes tvivlsom mod OB. Jonathan Amon må man fortsat spejde langt efter i FC Nordsjællands trup.

Karantæner:
OB: Ingen
FC Nordsjælland: Ingen

Bud på startopstillinger:
OB (4-3-3): Christensen – O. Lund, Larsen, Tverskov, Skjelvik – Kløve, Thomasen, Opondo – Sabbi, Jebali, Frøkjær

FC Nordsjælland (4-1-2-1-2): Vindahl – Frese, Hansen, Jenssen, Mesik – Christensen – Diomande, Kofod – Rygaard – Sulemana, Atanga

Profilen:
Issam Jebali var ikke på noget tidspunkt i topform i sin første sæson i OB, men noget tyder på, at han har ramt den fra første fløjt i denne sæson. Tuneseren scorede to mål og var storspillende mod FC København, og han kan ramme de samme takter mod FC Nordsjælland, skal gæsterne stå meget tidligt op for at stoppe ham.

Vidste du, at..:
Troels Kløve tilbagelagde godt 12,5 kilometer i OB’s kamp mod FC København, og det var mere end nogen anden spiller i Superligaens premiererunde. Det var en kilometer mere end Mohammed Diomande, der løb mest for FCN mod Brøndby.

Dom:
OB fik for alvor tanket selvtillid mod FC København, og fynboerne har igen fordel af hjemmebane, så det bliver en vanskelig opgave for FC Nordsjælland, der blot har vundet på Fyn en enkelt gang siden 2014.

Læs også:VB-angriber om omdiskuteret udtalelse: Skulle have brugt et andet ord

Både OB og FC Nordsjælland vil gerne frem over stepperne, så det kan meget vel blive en underholdende kamp, som formentlig må leve med at blegne lidt i opmærksomhed i forhold til opgøret mellem FC København og Brøndby IF, der fløjtes i gang på nøjagtig samme tid. 

Vi kommer med et frisk bud og gætter på 2-2 mellem OB og FC Nordsjælland.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Læs også:14 personer fængslet for slagsmål før københavnsk derby
Læs også:Officielt: Tidligere Superliga-topscorer skifter til München-klub
Læs også:Sønderjyske-sportschef: Tilskuermangel skyldes corona-frygt




Han elsker Brøndby – vil gerne tilbage til Danmark




LIVE

TransferLIVE: Vil have FCK-floppet Amir Richardson

Jubler over dansk transfer: ‘Vi kan se et boom’

Ny Brøndby-stjerne? Stjæler overskrifterne

Hjulmand enig med storklub – her er millionlønnen

Helt vildt: Har taget Morten Bruun 15 timer

Jordan Larsson meldes enig med denne klub

Rasmus Højlund: De må gerne ryge tidligt ud af VM

Alt vendt på hovedet for Werge: Rykker på hotel



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser

Nu melder Christian Eriksen ud

Afslører: ‘Kent Nielsen blev først irriteret’

Thomas Frank overrasker: De vinder VM

‘Christian Eriksen havde advaret os’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’

Nu kan tidligere Brøndby-stjerne hentes gratis

Bayern München i ‘megatransfer’ – betaler 485 mio.

Brøndby-chef reagerer på Christian Nørgaard

DR og TV 2: De er værter og eksperter til VM



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Optakt: Canada – Bosnien-Hercegovina

VM-LIVE: Tre røde kort i VM-åbningskampen

FC Barcelona køber VM-angriber – her er prisen

Lothar Matthäus med chokerende bud på VM-vinder

Optakt: Sydkorea – Tjekkiet

VM-deltager skal ændre spilletrøje efter Fifa-krav

Brøndby henter Arnar Bjarki Gunnleifsson

Han bliver ny cheftræner i Silkeborg

Økonomiske problemer – bud på dansk profil

Kent Nielsen sætter ord på jobskifte

Dansk komet tæt på flot skifte: Her er prisen

Kostede 640 millioner – nu er han færdig i United



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Tæt på vild Superliga-handel – får option

Jens Jønsson flirter med dansk retur