Silkeborg IF – FC København

FCK kan med en sejr tage point på minimum én af konkurrenter i toppen af Superligaen. Klarer københavnerne skærene mod velspillende Silkeborg?



Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 16:00
Spillested: JYSK Park
Dommer: Jens Maae
På TV: 6’eren

Holdnyt:
Silkeborg IF:
Kent Nielsens mandskab var inden seneste spillerunde uden sejr i hele 14 Superligakampe, og på forhånd lå det ikke umiddelbart i kortene, at den negative stime skulle få sin ende mod guldbejlerne FC Midtjylland.

Men det fik den. Og på fornemmeste vis.

Silkeborg-træneren var klar i mælet efter opgøret, da han kaldte indsatsen mod ‘’ulvene’’ for sæsonens klart bedste, og det er svært at være uenig i den betragtning, for alt klikkede bare for klubben fra Søhøjlandet.

Alle ved, at Silkeborg spiller rigtig, rigtig god fodbold, når de rammer dagen, og det gjorde de i den grad i første halvleg mod FC Midtjylland, som blev kørt rundt i manegen på JYSK Park og måtte gå til pause nede med 3-0.

I anden halvleg var der anderledes ro over feltet, da Silkeborg stille og roligt kørte pauseføringen i mål.

Nu gælder det endnu en hjemmekamp. Denne gang mod FCK. Den helt store joker i forhold til dette opgør er dog Silkeborgs pokalfinale torsdag i næste uge. Kan midtjyderne holde fokus på Superligaen med så vigtig en kamp fire dage efter?

Det vil spillerne og Kent Nielsen selv sige ja til, men det kan sagtens være, at man vil spare nogle spillere eller i hvert fald ikke risikere noget unødigt med en pokalfinale lige rundt om hjørnet.

Alexander Busch og Fredrik Carlsen er igen ude med skader, mens Pelle Mattsson misser opgøret grundet karantæne. 

FC København:
Københavnerne gik sejrsløse fra banen i de første tre kampe i mesterskabsspillet, men har nu vundet to i streg, og sneget sig op på Superligaens andenplads.

I forrige weekend hentede FCK en kontrolleret og komfortabel 2-0 sejr hjemme mod netop Silkeborg, mens der senest mod AGF var anderledes meget fare på færde.

Neestrups tropper havde ellers godt styr på opgøret, inden Grabara fumlede bolden i eget net med tyve minutter tilbage, men selvom det blev en anelse nervøst til sidst, lykkedes det de forsvarende mestre at køre en 3-2 sejr i hus. Igen uden at imponere helt voldsomt.

Der er ikke råd til at træde forkert mange flere gange for FCK, hvis de skal ende øverst på Superliga-tronen for tredje gang i streg, og især opgøret her mod mesterskabsspillets bundprop Silkeborg er selvfølgelig en ‘must-win’.

FC Midtjylland og Brøndby krydser klinger lige efter dette opgør, og hvis alt flasker sig, kan FCK med en sejr tage vigtige point på de to andre guldbejlere.

Skadessituationen gør dog ikke den mission nemmere. Lazarettet tæller nemlig ni mand – David Khocholava, Theo Sander, Nicolai Boilesen, Khouma Babacar, Jordan Larsson, Roony Bardghji, Lukas Lerager, Andreas Cornelius og Alex Rúnarsson.

Derudover er Rasmus Falk i karantæne.

Karantæner:
Silkeborg IF: Pelle Mattsson
FC København: Rasmus Falk

Bud på startopstillinger:
Silkeborg IF (4-2-3-1):  Larsen – Sonne, Rödin, Felix, Poulsen – Klynge, Brink, McCowatt – Adamsen, Thordarson – Lind

FC København (4-3-3): Grabara – Ankersen, Vavro, Diks, Sørensen – Claesson, Clem, Mattsson – Elyounoussi, Oskarsson, Achouri

Dom:
Det er lidt svært at vide, hvad man skal forvente søndag på JYSK Park.

Stiller Kent Nielsen med det tunge skyts inden pokalfinalen torsdag, eller kunne han finde på at spare på profilerne?

Uagtet skal FCK ud at jagte sejren, og som Silkeborg spillede i mandags mod FC Midtjylland, lover det rigtig godt for underholdningen.

‘’Løverne’’ gør lige akkurat nok, men det bliver ikke walkover. 2-1 til FCK.

Spilforslag:
Begge hold scorer til odds 1.83 ved Unibet. Husk, at odds kan ændre sig løbende.  





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Hård dom over Kvistgaarden

Usikker på Chido Obi-transfer

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Spændende melding

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Zorniger fremhæver transfervindue

Storroser 18-årig FCK-spiller

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brasilien – Japan

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

De vil have Gaaei – her er prisen

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri