– Nu holder spillerne pause, og vi andre trækker i arbejdstøjet.
Sådan lyder ordene fra Lyngbys administrerende direktør, Andreas Byder, efter overlevelsesmissionen, som sikrede Lyngby endnu et år i det fineste selskab i dansk fodbold.
Det stod på ingen måde skrevet i stjernerne, at Lyngby skulle klare sig, men det er ikke desto mindre tilfældet. Sommerferie bliver der dog ikke meget af hos trekløveren Andreas Byder, Freyr Alexandersson og Nicas Kjeldsen, der nu skal sammensætte et Lyngby-hold, der til næste sæson i større grad skal etablere sig i Superligaen.
– Nicas sagde lige før, at der er rimelig mange, der har ringet. Der er selvfølgelig mange, der gerne vil spille i Lyngby.
– Vi er jo også en forretning, så vi skal ikke have alt for mange på den allerøverste hylde. Vi skal også have nogen, vi kan udvikle videre på og sælge. Så det skal være sådan en god mix af det hele.
– Vi skal jo arbejde videre på det momentum, vi har nu. Vi er blevet sindssygt meget klogere på, hvad det kræver at spille Superliga. Så er det klart, at jeg og dem, der er i den øvrige bestyrelse, skal sørge for, at rammerne omkring spillerne, omkring staben og omkring akademiet udvikler sig. Det er noget vi bruger rigtig meget tid på, siger Andreas Byder til Tipsbladet og fortsætter:
– Nu vil vi gerne det, vi kalder Lyngby 2.0; hvad er det for en klub, vi skal skabe frem mod det her nye stadion? Det er også rammerne omkring det at være et Superliga-hold, som er det langsigtede mål. Så ved vi da godt, at vi næste år skal spille om nedrykning. Vi er ikke så jubeloptimister, selvom vi stadig har lidt sprut i blodet, at vi taler top seks. Men vi har da stadig en formodning om, at vi godt kan blive et Superliga-hold næste år.
Hvordan kommer det så rent konkret til udtryk på klubbens transferplaner denne sommer er spørgsmålet?
– Nu skal vi have sammensat en trup, der skal spille Superliga. Samtidig er vi jo en sælgende klub. Vi vil gerne have tyndet lidt ud i truppen. Vi har et U19-hold, der er sindssygt stærkt og lige blevet nummer fire og vundet pokalen. Så vi vil gerne have vores akademi lidt tættere på førsteholdet. Og så kan det da både være, at vi skal købe lidt og sælge lidt. Det ved vi ikke endnu. Men det er klart, at vi er en sælgende klub, så mon ikke også vi skal sælge lidt i det her vindue.
Andreas Byder har store tanker om Lyngbys akademi, der som han siger har leveret flotte resultater på ungdomssiden i denne sæson. Han påpeger, at Lyngby kan tage en akademispiller op på næsten alle positioner, som kan udfordre den plads. Måske ikke gå i startelleveren, men udfordre.
Stort puslespil
Der skal tyndes ud i Lyngby-truppen til sommer. Her er det nærliggende at kigge på nogle af de spillere, som har kontraktudløb med klubben om godt og vel tre ugers tid. Pascal Gregor er ikke længere en af de spillere, for forsvarsspilleren forlængede aftalen med tre år i torsdags.
Til gengæld har spillere som Alfred Finnbogason, Frederik Ibsen og Kristian Riis udløb, og lige nu vides det ikke, om de fortsætter i Lyngby til næste sæson, og Andreas Byder erkender, at man har gang i et puslespil lige nu.
– Det er selvfølgelig en kæmpe prioritering. Allerhelst ville man jo have givet dem blomster og alt muligt til sidste kamp, men nu var vi i en situation, hvor vi for det første syntes, det var useriøst at begynde at sidde og snakke med folk, om de skulle være her eller ikke skulle være her tre dage inden en altafgørende kamp.
– Så det er det puslespil, vi er i gang med nu, og så skal vi simpelthen have sagt ordentligt farvel til dem, der ikke skal være her. Og hvis der er nogen af dem, der skal være her, så skal vi prøve at se, om det kan lade sig gøre, siger han.
Det er nærliggende at tro på, at det er breddespillere, som Lyngby skal sige farvel til, når Andreas Byder siger, at der skal tyndes ud i truppen. Man kan dog risikere også at sige farvel til en stor profil som Lucas Hey, der tidligere har været rygtet til AGF, men som også er på blokken hos flere udenlandske klubber.
Er planen at skyde Lucas Hey afsted?
– Nej, det er ikke vores plan, men det kan det jo blive, svarer Byder kryptisk. Han erkender, at det kan blive svært at holde på Hey og Tochi Chukwuani, der ligeledes har spillet et stort forår, men at Lyngby vil prøve, og så må kluben se, hvor meget det så lykkes.
LIVE
TransferLIVE: Presser på for at hente stjerne
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TRANSFER
Spændende melding
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
MEDIE
Afslører vilde kontraktdetaljer
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
OPTAKT
Brasilien – Japan
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
BIZART
Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
VM-Vækkeuret: Canada videre efter overtidsdrama
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
TOPNYHED