Oves store tur i rutchebanen

Ove Christensen er tirsdag blevet fyret i Randers FC. Tipsbladet bragte tidligere på året et stort interview med træneren, der i sidste sæson blev kåret til Årets Træner. Læs den ærlige snak om op og nedture i Randers FC her.

Bragt i Tipsbladet 14. januar 2011.

Selvom der er skiftet en del ud i truppen siden åbningen på sidste forårssæson,og selvom den sensationelle redning nu ligger næsten otte måneder tilbage i tiden, ligger de 32 point i 15 kampe og en af fodboldhistoriens mere spektakulære redningsaktioner over, under og i alt, der har med Randers FC at gøre.

Det mener Ove Christensen, at han, spillerne, klubben og byen skal sætte stor pris på.

”Det har været et fantastisk år, hvor jeg virkelig har følt, at der var store udfordringer. Et år, hvor jeg, staben og spillerne har været rigtig meget på,” siger Ove Christensen.

Præcis hvornår den usandsynlige optur begyndte er svært præcist at slå fast. Men et bud er 25. marts, hvor Randers efter tre uafgjorte kampe i de tre første runder var bagud 0-1 ved pausen efter et Dan Thomassen-mål.

”I den kamp spillede vi alt ud. Vi gik ind og svinede holdet. Ikke negativt, men hver eneste en blev pindet op på sine udtalelser og sit commitment. Alle blev konfronteret med, at nu var det ikke fem minutter i tolv, nu var vi faktisk forbi klokken tolv,” siger Ove Christensen.

Ricki Olsen og Søren Jensen scorede hver deres mål i det 48. og 57. minut, og med den sejr i en eller forglemmelsesværdig kamp gik Randers ud og vandt syv af deres efterfølgende otte kampe.

”Vi spiller nøglekampe hele tiden. Vi er fem point efter SønderjyskE, da vi spiller mod dem, og vi havde ikke fortjent at vinde. I den periode var der kun sejre for os. Spillerne troede kun, at de kunne vinde. Vi havde et overskud i foråret, men det blev holdt ved lige med vores resultater. Det giver også kræfter,” siger Ove Christensen.

I næstsidste spillerunde troede Ove Christensen og holdet, at de ville redde sig ved at slå OB. Det gjorde Randers, men samtidig holdt AGF deres chancer i live med en 1-0 sejr i Farum. Og selvom han ikke viste det udadtil, gav den AGF-sejr Ove Christensen meget bange anelser forud for sidste runde, hvor et Brøndby-hold med mulighed for at vinde bronzemedaljer skulle besøge Randers.

”Det er den hårdeste uge, jeg nogensinde har oplevet. Man er slidt psykisk og mentalt. Da vi vandt i Odense, havde vi på forhånd sagt til hinanden, at vi ville klare frisag, hvis vi vandt der. Men så vandt AGF over Nordsjælland. I sådan en uge er man nærmest uden for rækkevidde. Man går i sin egen osteklokke. Der var så stor forskel på succes og på fiasko. Selvom alle var flinke til at sige, at det stadig var en enestående præstation, hvis vi ikke klarede den, så var vi så dedikerede, at vi ville have toppen på. Jeg skulle signalere stor selvtillid udadtil, ikke mindst overfor spillerne, men hos mig selv vidste jeg, at det ville blive meget svært mod Brøndby. Vi kunne ikke blive ved med at være fejlfri, som vi havde været, og det viste sig at holde stik mod Brøndby,” siger Ove Christensen.

Til Randers’ held tabte AGF 0-3 til OB, og så kunne Randers holde en fest, der nok sjældent er set mage til efter et 1-3 nederlag.

”Jeg ser tilbage på det med store glæde og taknemmelighed. Det er sådan et år, der gør trænerjobbet til verdens næstbedste job. Jeg vil ikke kalde det grænseoverskridende, men man har prøvet nogle grænser af. Der er nogle spillere, der har skrevet sig ind i historien, noget de kan bruge på både den korte og den lange bane. Men nu er det nutiden, det drejer sig om.”

Læs mere på næste side

Opturen sat i relief
For at forstå, hvad der skete i det forår, og hvor stort det var, kan man sammenligne med begivenhederne i efterårssæsonen. En efterårssæson, hvor Randers tidligt mister Mikkel Beckmann men først for sent indser, at han er alvorligt skadet, og hvor holdet og klubben slet ikke klikker på samme måde på vejen mod tre ligasejre i 19 runder.

”Vi var forårsmestre, og alene det er svært at leve op til. Vi fik flere point end FCK i foråret, og de var stort set lige så stærke, som de har været her i efteråret. Hutchinson gik ud og Claudemir kom ind. Vi satte en overligger, vi i Randers FC kun vil ramme hver femte-sjette-syvende år,” siger Ove Christensen.

”Fodbold er relationelle færdigheder. Når man læser B.T og Ekstra Bladet, er det sammenligning af individer. Så er det ugens hold, ugens spiller. Vi ved, at fodbold er sammenspil, at gøre hinanden gode. Vi fandt i foråret et perfekt mix. Alle spillere fandt deres roller, var tilfredse med deres roller og accepterede dem. Og de kunne udføre dem. Vi havde et rigtig godt hierarki. Selv en Marc Nygaard anerkendte, at han ikke var startspiller, og gik ind som indskifter. Ikke en indskifter, man bare sætter ind. Han gik ind og ændrede kampens karakter. Rollefordelingen er let at acceptere, når man har succes. Rollerne kan være sværere at acceptere som udskiftningsspiller, når det ikke går godt. Alle de synergier og tillægsgevinster, vi fik i foråret, dem har vi ikke fået i efteråret.”

Jacob Nielsen og Ove Christensen havde i januar sidste år en meget dygtig – og heldig – hånd på transfermarkedet, hvor de fandt Anders Egholm, Morten Karlsen, Yura Movsisyan og Søren Jensen til startopstillingen. Men vigtigst af alt forvandlede Mikkel Beckmann sig fra skadesplaget og til tider bænket kantspiller til forårets profil i Superligaen med individuelle aktioner og oplæg på et niveau, der gav ham en plads i VM-truppen og rygter om et skifte til noget meget større end Randers FC. Så gik Beckmanns fod i stykker imod AC Horsens 9. august, og derefter var efteråret ødelagt for Beckmann og i høj grad også for Randers FC.

”Vi har undervurderet den skade. Det har man på direktionsgangen, vores sundhedssektor har måske også undervurderet den. Det kan man ikke lægge dem til last. Vi har trukket på alle mulige eksperter. Alle har diagnostiseret den, og i prognosen har det aldrig før til sidst været muligt, at han ikke kom til at spille i efteråret. Det kommer også bag på os, at Fenger ikke kommer til at spille. Vi ville måske have handlet anderledes i transfervinduet, hvis vi havde vidst, at de først var klar 1. januar,” siger Ove Christensen.

Læs mere på næste side

Hvordan håndterer man succes

Uden Mikkel Beckmanns scoringer, hans oplæg til Movsisyan, hans dødbolde og den opmærksomhed, Beckmann kræver fra modstanderens defensive spillere, var Randers’ offensive spil med et slag milevidt fra fra den potens og effektivitet, det havde i foråret. Kun tre hold scorede færre mål i ligaen i efteråret, og efterhånden forplantede frustrationerne sig på hele holdet og i klubben, hvor man selvsagt ikke havde forventet at skulle tilbage under stregen på måneder efter at have været det bedste danske hold gennem en halvsæson.

”Vi kan bruge 2010 til, at vi kunne håndtere succesen, da vi gik igennem den. Men jeg synes også, vi kunne håndtere vores vanskeligheder. Vi er ikke brudt ned på noget tidspunkt. Når vi tabte, var det med et mål, og vi havde en masse uafgjorte, der kunne give frustrationer. Det gav frustrationer i klubregi, og det var lidt ærgerligt. Det gav frustrationer i direktionen og bestyrelsen, det gav frustration blandt sponsorerne, og det gav frustrationer hos fansene. Vi var klar over, at hvis vi gik med på den vogn, var vi virkelig kommet i krise,” siger Ove Christensen.

I midten af november følte Ove Christensen, at det var tid til at fortælle omverdenen og hans egen ledelse, at det ikke var nødvendigt eller klogt at gå i sort over Randers’ aktuelle bundplacering.

”Jeg synes, at vi var nødt til at gå ud. Det er os i trænerstaben, der bliver stillet til ansvar, hvis tingene ikke lykkes. Vi følte, at vi var nødt til at gå ud og give vores version. Vi var nødt til at styre debatten. Vi vidste godt, at det var en udfordrende periode. Den med skaderne kan man ikke bruge ret mange gange, for så bliver det ikke forklaringer, det bliver undskyldninger. Fenger og Beckmann bliver et problem, fordi vi ikke kan styre tiden. Til sidst kunne holdet ikke holde til høre mere på det. Vi måtte ridse op, hvorfor det var sket. Det var helt bevidst, at vi lavede et stykke strategisk kommunikation. Vi skulle tage presset af spillerne. Der var målsætnings-debatter, og vi kunne sgu ikke styre det ret godt. Hvis målsætningen er top fire, er det på resultater, ikke på processen. Det dur ikke, hvis der er otte hold, der har den målsætning. Det har kraftedeme været megaudfordrende og spændende.”


I pokalfinalen
Hvor efteråret var en tur tilbage ned på jorden for Randers, skal foråret være endnu en optur. Ikke som i 2010, men med to pokal-semifinaler mod FC Nordsjælland til en finale mod FC Midtjylland eller Esbjerg kan mindre også gøre det.

”Vores succeskriterier er meget enkle. Vi skal konsolidere os i Superligaen, vi skal have fat i holdene tre-fire-fem point foran os. Vi kan ikke nå top 4, for vi har kun 14 kampe. Og så skal vi vinde pokalturneringen. Det er succeskriteriet. Det vil være hyklerisk ikke at sige, at vi går efter at vinde pokalfinalen. Det er det, hele denne lille professionelle fodboldklub skal have fokus på,” siger Ove Christensen.

Med Mikkel Beckmann tilbage på træningsbanen og flere spillere på vej ind, tror Ove Christensen på det mål, selvom holdet med Søren Bergs og Morten Karlsens farvel er blevet ret ungt. Og nedrykning bør ikke blive et tema, mener Ove Christensen, selvom Randers kun er to point over nedrykningsstregen og skal spille bedre end i efteråret for at undgå at blive del af det spil.

”Vi er i nedrykningsfare. Det er vi. Når vi ser vores forårsprogram, er det hårdt. Vi skal vinde over FC Nordsjælland, for ellers lukker vi ikke hullet. Så skal vi til Esbjerg. Til Horsens. Have SønderjyskE hjemme og så møde FCK ude. Det er de hårde, der klarer sig igennem,” siger Ove Christensen.