Rival overrasket og positiv efter Superliga-opkøb

FC Midtjyllands fodbolddirektør, Peter Sand, hilser udenlandske investorer i Silkeborg IF og Randers FC velkommen i Superligaen.



IKAST (Tipsbladet): FC Midtjyllands fodbolddirektør, Peter Sand, er ligesom mange andre fodboldinteresserede i Danmark overrasket over dagens nyhed om, at Silkeborg IF bliver solgt til den amerikanske investorgruppe Trivela Group.

Det følger efter en udmelding fra Randers FC mandag aften om, at man har underskrevet en hensigtserklæring med en udenlandsk investor, der er interesseret i at købe aktiemajoriteten i klubben.

FC Midtjylland var sammen med FC Nordsjælland den første klub, der røg på udenlandske hænder i Superligaen og fik stor succes med det under engelske Matthew Benham, der også ejer Brentford.

Og Peter Sand er positivt stemt over, at der nu kommer flere million-investeringer i Superligaen.

– Det fortæller jo, at vi har et stærkt produkt i Superligaen, og at det får investorer til at se Danmarks vej. Der kan være forskellige sigter med at investere for forskellige investorer, og som påvirker, hvilke klubber, man går efter.

– Men overordnet synes jeg, at det er super positivt, og jeg håber og tror på, at det går godt, fordi vi alle har en interesse i, at Superligaen bliver endnu mere attraktiv, og at de her aftaler kan hjælpe med til det, siger Peter Sand til Tipsbladet.

Både Silkeborg IF og Randers FC står til at få større spillerbudgetter, og begge steder betoner de nuværende ledelser og kommende, mulige ejere, at der også skal investeres i ungdomsarbejde og faciliteter.

Og det dufter jo af hårdere konkurrence til FC Midtjylland, der sidste sommer fik Anders Holch Povlsen som majoritetsejer, og til de andre topklubber i Superligaen.

Men det er ikke noget, der tilnærmelsesvis ryster eller bekymrer Peter Sand.

– Vi sidder ikke og frygter noget. Sportsligt er det sjovere at slå en modstander, der er rigtig god, end en modstander, man ved, at man slår hver gang. Så jeg ser bare de her investeringer som noget positivt, siger Peter Sand og forklarer:

– Vi er gode til at fokusere på os selv, for det er her, vi kan gøre en forskel. Men vi holder selvfølgelig øje med, hvad konkurrenterne gør, selv om vi i sidste ende ikke kan gøre noget ved, hvad der sker hos dem.

– Jeg mener, det her er en blåstempling af de konkrete klubber [Silkeborg IF og Randers FC], men også af Superligaen som produkt. Og det her er virkelig 'talk of the town' i dag.

Silkeborg IF's nye samarbejde med Trivela Group som hovedejer skal godkendes på en ekstraordinær generalforsamling i december.

Prisen på 80 procent af aktierne i SIF bliver i så fald 120 millioner kroner, mens der investeres lidt over 40 millioner kroner i klubben af de nye ejere, der også ejer Walsall i Englands League Two og irske Drogheda United.

Randers FC forhandler fortsat om betingelserne for en handel med deres udenlandske investor, og det er ikke sikkert, en handel bliver til noget.







LIVE

TransferLIVE: Afviste FCM – koster 52 mio.

Høj klasse – det var vidunderligt lavet!

‘Kæmpe cadeau til AGF’

Sur Zorniger med opsang til Ejdum

Afsløring: Lægetjek i dag – henter Patrick Olsen

Mathias Zanka i svime: På et helt andet niveau



LIVE

VM-LIVE: Stjerne sendt på bænken

Forhandler med Jannik Vestergaard

Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?

Historisk transfer – FC København tjener kassen

Afsløring: Hvidovre tæt på Filip Djukic

Stort millionbeløb: Her er prisen på FCM-transfer

Åbner for flere Brøndby-salg



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Viktor Fischer træner med i dansk klub

Verdensstjerne afslører opkald fra Jakob Poulsen

PSG meldes enig med Barca-profil

Norge – England

Drama: Kæmpe Manchester United-transfer kollapset



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Jubler over transfer: Tak, Brøndby!

Afslører dialog: ‘Målet er Superligaen’

Argentina – Schweiz

På vej til FC Midtjylland – her er prisen

FCK forhandler: Han koster mindst 30 millioner

Meldt enig med Brøndby – laver stort millionskifte

Toptræner hylder FCK: ‘Måske kan jeg tage dertil’

Diant Ramaj forhandler om et skifte

‘Et kæmpestort skifte’

Delaney om FCK-fremtid: Slutter det her?



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Afsløring: Morten Hjulmand på plads i drømmeskifte

Afsløring: Aarhus Fremad tæt på millionsalg

‘Jeg kan spille for de fleste i Superligaen’

‘Han ville passe rigtigt godt i FC Midtjylland’