Endnu en runde af Superligaen er færdigspillet, og den bød blandt andet på sejre til OB, FC Nordsjælland, AC Horsens og Viborg FF, mens bragene FC København-FC Midtjylland og AGF-Brøndby IF endte uden sejr.
Som hver uge var der også et hav af gode præstationer, og dem zoomer vi ind på her.
Her følger Rundens Hold i Superligaen for 14. spillerunde – denne gang sat op i en 4-3-3-opstilling
Målmand: Martin Hansen, OB (1)
Mange sommertilgange har været gode for OB, heriblandt Martin Hansen. Keeperen har uge efter uge en håndfuld vigtige redninger for fynboerne og er generelt bare en god sidsteskanse.
Højre back: Daniel Wass, Brøndby IF (3)
Det kan godt være, at han spiller højre back, men hold nu op, hvor har han bare en stor indflydelse på Brøndbys spil. Endnu en stor kamp fra landsholdsspilleren, der godt nok også blev rykket op på midtbanen i kampen mod AGF.
Central forsvarer: James Gomez, AC Horsens (6)
“Han er virkelig ubehagelig at stå overfor”, sagde Casper Tengstedt for nylig til Tipsbladet om James Gomez. I Horsens’ sejr over SIF var den stærke stopper også velspillende, hvor han blandt andet leverede en scoring og var uden skyld i SIF’s to mål.
Central forsvarer: Yann Bisseck, AGF (5)
Er der noget, den stærke tysker ikke kan? Han forsvarer godt, og imod Brøndby viste han også offensivt flair ved at drive med frem og lave en flot assist.
Venstre back: Martin Frese, FC Nordsjælland (4)
Venstrebacken spillede en hovedrolle i sejren over Randers FC med to assister, og så var han samtidig en del af forsvaret, der stod godt imod kronjyderne, selvom Nordsjælland var en mand i undertal.
Central midtbanespiller: Viktor Claesson, FC København (4)
Ja, ja, han brændte straffesparket og endte som lidt af en skurk. Men hold nu op, hvor havde han spillet en god kamp inden, hvor han også havde stået for københavnernes scoring. Han er simpelthen en stjerne for FC København.
Central midtbanespiller: Jeppe Grønning, Viborg FF (3)
Han er elsket i Viborg, Jeppe Grønning, og det giver god mening. Han er en fremragende anfører, mens han i mandagens kamp også viste, at han er en virkelig god midtbanespiller. God med bolden, god uden bolden og klar til at lave det beskidte arbejde, når det er nødvendigt.
Central midtbanespiller: Mathias Greve, Brøndby IF (2)
Nicolai Vallys kunne også være et bud, men Mathias Greve tager pladsen her foran holdkammeraten. Det dukker ikke ligefrem op i statistikkerne, men den tidligere Randers-spiller var konstant aktiv for BIF og spillede endnu en stor kamp. I den her sæson har Greve for alvor vist sig værd på Vestegnen.
Højre kantspiller: Sebastian Jørgensen, Silkeborg IF (3)
Det er ikke ofte, at ens hold taber, men at man alligevel havner på Rundens Hold. Det gør Sebastian Jørgensen dog i denne uge. Rundens eneste tomålsskytte, og han har nu scoret to mål tre kampe i træk. Det er en spiller i topform, SIF råder over.
Angriber: Roccos Ascone, FC Nordsjælland (1)
Måske den store overraskelse på dette hold. Rocco Ascone fik sin første startplads for FC Nordsjælland og spillede 35 gode minutter, inden han måtte vige pladsen på grund af en udvisning i forsvaret. Scorede sit første Superliga-mål og skabte flere andre chancer trods den relativt korte tid på banen. Og det siger bare alt om FC Nordsjællands sæson, at man lige pludselig fra bidrag fra en spiller, der inden søndag havde spillet to minutters ligabold i denne sæson.
Venstre kantspiller: Yankuba Minteh, OB (1)
Der er ikke noget navn på hans trøje endnu, men der er nok ikke mange OB-fans, der ikke kender Yankuba Minteh nu! Han er braget ind i de fynske fodboldhjerter og har storspillet over de seneste uger. Så mon ikke han snart får det navn på trøjen…
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
BIZART
Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt
TRANSFER
Spændende melding
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
OPTAKT
Brasilien – Japan
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
MEDIE
Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
EKSKLUSIVT