Rundens Hold i Superligaen – 18. runde

Tipsbladet er klar med Rundens Hold i Superligaen.



Bum. Superligaen er tilbage, og det samme er alle de store dramaer, som dansk fodbold byder på.

Nicolai Vallys lavede hattrick, stormen Otto skabte kaos i Aalborg, da AGF tog tre point og sendte AaB tættere på nedrykning, og så jokkede FC Nordsjælland i en lille bananskrald, da man kun spillede 1-1 ude mod Lyngby Boldklub.

Mandag viste Gustav Isaksen så, at han er klar til at bære presset på sine skuldre, da han scorede hattrick mod ærkerivalerne fra Viborg FF.

Velkommen tilbage, Superliga. Du har været savnet.

Her følger Rundens Hold i Superligaen for 18. spillerunde – denne gang sat op i en 4-2-3-1-opstilling:

Målmand: Kamil Grabara, FC København (2)
Farvel Mathew Ryan. Hvis nogen var i tvivl om Kamil Grabara, fik de syn for sagen. Han er Superligaens bedste målmand, og når han stikker snuden frem og siger noget vildt, bakker han det som regel op med præstationen på banen. Tog pynten af Tonni Adamsen og Silkeborg, der ellers kom frem til en hel del gode muligheder. Flot kamp af polakken.

Højre back: Tobias Storm, Lyngby Boldklub (1)
Sammenlignet med Dani Alves af Ken Ilsø… Måske lidt tidligt, men i hvert fald gjorde han det rigtig godt. Imponerende start af den unge mand, der lukkede godt af og samtidig kom godt med i offensiven. Storm får chancen, nu Lyngby har solgt Kasper Jørgensen til AaB. Det er en glimrende mulighed for den 18-årige.

Central forsvarer: Carl Johansson, Randers FC (1)
Det ligner en rigtig dygtig ny stopper, Randers FC har fået fat på. Han var tilmed i startopstillingen foran Hugo Andersson, der ellers spillede en del i efteråret. Johansson kom i vejen for meget og var rolig og forudseende. En dygtig spiller, der allerede har taget ansvaret som styrmanden i forsvaret ved siden af Daniel Høegh.

Central forsvarer: Stefan Gartenmann, FC Midtjylland (1)
Den tidligere Sønderjyske-profil er normalt reserve i midtjydernes forsvar, men han bliver god nok svær at bænke igen efter den start, han har fået på foråret. En god præstation mod Sporting blev fulgt op af en endnu bedre indsats mod Viborg, hvor Gartenmann lukkede af i forsvaret og pillede pynten af hjemmeholdets offensivspillere.  Han var stærk i duellerne og stod de rigtige steder hver gang.

Venstre back: Christian Sørensen, FC København (3)
Victor Kristiansen husererer i Premier League nu, mens Christian Sørensen endelig har fået chancen på førsteholdet i FC København. Den greb han i den grad mod Silkeborg IF. Gjorde det hæderligt defensivt og viste sine store kvaliteter offensivt modt midtjyderne. Scorede et fornemt frisparksmål, havde mange gode afleveringer og indlæg, og så skabte hans mange overlap plads til Mohamed Daramy, der også virkede frigjort offensivt af Christian Sørensens tilstedeværelse.

Central midtbane: Mathias Greve, Brøndby IF (4)
Lad os lige slå på trommen for Mathías Greve: Kun Mads Bidstrup løb flere meter end Brøndby-spilleren, der var i en ny rolle på holdet som defensiv midtbanespiller. Han vandt dueller langs jorden og i luften, og i det hele taget var det imponerende, hvad han leverede. Han fik også skabt et par gode muligheder og må forventes at være i startopstillingen mod FCM om en uge.

Central midtbane: Mikael Anderson, AGF (1)
I en vildt svær kamp var Mikael Anderson fremragende for AGF. Scorede kampens eneste mål direkte på hjørnespark, men han viste også sine gode kvaliteter som presspiller i første halvleg, hvor det handlede om at overleve for AGF. I anden halvleg gjorde han mange gode ting og var afgørende for, at de tre point kom med tilbage til Aarhus. 

Højre kantspiller: Gustav Isaksen, FC Midtjylland (4.)
En, to, tre. Gustav Isaksen ville ikke stå tilbage for Nicolai Vallys, der lavede hattrick søndag, så mandag gjorde han det samme, da FCM spillede sig op i top seks med en vild 4-0 sejr ude over Viborg FF. Tre vilde scoringer af højrekanten. Det var offensivspillerens første mål siden runde fem, og når man først får ketchup ud af flasken, ja så vælter det altså ud. En perfekt start på det forår, der ventes at blive hans sidste i dansk fodbold. 

Offensiv midtbanespiller: Nicolai Vallys, Brøndby IF (4)
Forårets Profil for et år siden har lagt sig i front i dette års afsteming. Ja ja, det er alt for tidligt, men med et hattrick har Vallys vist, hvilken fantastisk spiller han er. Den tidligere SIF-mand topper fortsat Superligaens assistliste, og nu bevæger han sig også fremad på topscorerlisten. En afgørende spiller for den måde, BIF gerne vil spille på. Og det hele foregår med et smil på læben.

Venstre kantspiller: Mohamed Daramy, FC København (5)
Mohamed Daramy var i efteråret som en bil, der ikke havde fået det rette brændstof, men til at indlede dette forår er olien smurt og brændstoffet rigtig. Daramy var udfordrende og kom også på måltavlen mod Silkeborg IF. Det så ud, som om han blev bedre af at have Christian Sørensen på backen. Om det var et øjebliksbillede, eller om Sørensen rent faktisk frigør Daramy mere, skal der flere kampe til at vurdere.

Angriber: Ohi Omoijuanfo, Brøndby IF (3)
Den norske angriber missede godt nok lidt muligheder, men han fik også sat en enkelt og flot scoring i kassen. Viste kvaliteter som opspilsstation og var en håndfuld for AC Horsens' tremandsforsvar, der havde det svært. Nordmanden er blevet et strålende bekendskab i klubben fra den københavnske Vestegn.

I parantes bemærket er antallet af gange, som spilleren er blevet udvalgt til Rundens Hold i denne sæson.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Afslører vilde kontraktdetaljer

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Usikker på Chido Obi-transfer



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Spændende melding

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zorniger fremhæver transfervindue

Storroser 18-årig FCK-spiller

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Brasilien – Japan

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Holland – Marokko

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

De vil have Gaaei – her er prisen