AGF er i krise på fodboldbanen. I kommunikationsafdelingen har der længe været krise.
Det mener Jan Schouby, der er chefredaktør på Århus Stiftstidende og via sit arbejde har fulgt AGF i mange år. En række af lokalavisens journalister fylder hver uge de fleste af arbejdstimerne ud med at dække AGF.
Det er ikke nogen nem opgave, lyder det fra chefredaktøren.
– Jeg synes jo generelt, det er sjovt, at når jeg taler med mine kollegaer fra andre medier, hører jeg igen og igen, at AGF er fuldstændig håbløse, når det kommer til kommunikation. Det er Danmarks mest lukkede klub, siger Jan Schouby til Tipsbladet.
– Især Søren Højlund Carlsen, deres kommunikationschef, lever i en fantasiverden, hvor han mener, at de er Danmarks mest åbne klub. Det mener han, fordi de har et tæt samarbejde med deres fans. Det er da glimrende, men AGF er med afstand Danmarks mest lukkede klub.
Det er dog ikke fair at give Søren Højlund Carlsen hele skylden. Skodderne kom allerede for vinduerne i 2014 med ansættelsen af Jacob Nielsen som direktør.
– Da Jacob Nielsen overtog direktørjobbet, gik han målrettet efter at få lukket for vandrørene. Og det er lykkedes godt for dem. Mange af de historier, vi tidligere kunne lave, har vi fået sværere ved at få. Men de er samtidig enormt dårlige til at kommunikere med medierne. Vi kan kun komme til et par træninger om ugen, og så må vi jo nærmest ikke nærme os banen, siger Schouby.
Nu er der sportslig krise i AGF, og så kunne det være fristende at stikke hovedet helt i busken. Det mener Jan Schouby dog ikke, at AGF har gjort.
– Jeg synes generelt ikke, at de gør noget godt for sig selv, men jeg synes heller ikke, det er blevet dårligere under den her krise. Vi har fået David Nielsen i tale de gange, vi gerne ville, og det samme med Jacob Nielsen, så det har egentlig ikke været dårligt håndteret.
– Det hænger måske sammen med, at jeg ikke tror, de er ved at fyre David Nielsen, og derfor er de heller ikke i panik. AGF’s kommunikation testes for alvor, hvis der opstår panik, og der måske skal fyres en træner. Så er der før blevet lukket helt i, og det kan jeg godt frygte vil ske igen, siger han.
Er det ikke fair nok, at de gør, som de gør? De har deres egne kanaler, og hvorfor skal de stille op bare for at gøre Århus Stiftstidende og andre medier glade?
– Jo, jo. Hvis jeg skulle styre kommunikationen i AGF, var der da også ting, jeg ville sige, vi ikke skulle deltage i. Men et godt eksempel er jo det tidligere program ”Fodbold med Horup” på TV2 Østjylland. Det ville de pludselig ikke stille op i.
– Prøv at forestil dig et andet firma, som kunne få en times TV-eksponering – de 10 minutter i bedste sendetid – en gang om ugen og så sige nej. Det må efter min mening skyldes, at de ikke er dygtige nok til at kommunikere. Det er jo en kæmpe mulighed.
– Jeg ved godt, at de har deres egne kanaler, men der er jo rigtig mange, som ikke er AGF-fans, men som følger med alligevel, fordi de synes, det er spændende. De søger jo medierne, fordi de godt ved, at det, AGF selv kommunikerer via egne kanaler, ikke er sandheden. Det er en manipuleret udgave af sandheden. Hvorfor ikke være noget mere udfarende i stedet for bare at blokere hele tiden?
Men AGF får jo så rigeligt omtale helt af sig selv. Behøver de stille op i et program som Fodbold med Horup?
– Ja, det mener jeg bestemt. Hvorfor ikke stille op til interview noget oftere? Det er jo ligesom statsministeren, der stikker hovedet i busken og tror, problemerne så går væk af sig selv. AGF tror, de kan spinne sig ud af det, hvis der er noget ubehageligt, men det kan de bare ikke. Der er så mange, der følger AGF og har en holdning til klubben, at de ser skidt ud i nogle sager, som de slet ikke havde behøvet at tabe ansigt i, hvis de bare tog den ”up front”. De skulle prøve at agere i stedet for altid at reagere, lyder det fra Jan Schouby.
Svær at tage seriøs
Tipsbladet har foreholdt Søren Højlund Carlsen den krasse kritik fra Jan Schouby.
AGF’s kommunikationschef har sendt følgende skriftlige kommentar:
– Det er en velkendt holdning, som Jan Scouby har rejst rundt med længe. Men det er også en myte, som han har en interesse i at holde i live, men som er svær at tage seriøs, når han er nødsaget til at henvise til et lokalt TV-program, der har været lukket i fire år, og til nogle regler, der gjaldt for alle medier under corona-nedlukningen.
– Vi er kun nået til onsdag, men alene i denne uge har ledere og spillere indtil videre stillet op til interviews med Ekstra Bladet, BT, DR P1 og Jyllands-Posten. Og det er vel og mærke efter kampen i Haderslev i mandags, hvor vi servicerede samtlige mediers ønsker.
– Jeg kan ikke på stående fod huske, hvornår en spiller eller en sportslig leder sidst ikke har stillet op til et interview med Århus Stiftstidendes journalister. Det er nok det medie, vi taler mest med. Og i morgen (torsdag, red.) ser vi dem igen på vores træningsanlæg.
– Vi har en stor grad af åbenhed og dialog med vores fans, sponsorer og andre interessenter, og vi ved fra undersøgelser, at vores fans mener, at kommunikationen med og fra deres klub er blevet langt mere dialogsøgende og åben end tidligere.
– Men som alle andre børsnoterede virksomheder og moderne fodboldklubber tænker vi naturligvis over vores omgang med medierne – alt andet ville være uprofessionelt i en tid, hvor der aldrig før har været så mange medier og journalister, der har AGF som stofområde.
– I det ligger blandt andet, at adgangen for medierne er blevet mere koordineret i de senere år, og at alle vores træningspas ikke længere er åbne for offentligheden. Som den mest mediedækkede klub i Danmark – hvis man tæller antallet af medier, der dagligt dækker os – tror jeg, de fleste læsere kan forstå, vi har behov for lukkede træninger op til en kamp. Det er der ikke noget odiøst i, og det foregår også i mange andre 3F Superliga-klubber, lyder det fra Søren Højlund Carlsen.
LIVE
TransferLIVE: Vil hente Bodø/Glimt-dansker
STORT INTERVIEW
Mads Junker: Derfor stoppede jeg på TV 2
EKSKLUSIVT
Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: Diant Ramaj skifter til FCK i weekenden
MEDIE
Vildt! På vej til Danmark – så dyr er Diant Ramaj
NYHEDER
Laudrup i svime: ‘Han kan blive en kultfigur’
STORT INTERVIEW
Dansk træner i storklub: ‘Det er fantastisk’
OPTAKT
Viborg FF – AGF
LIVE
Superliga-LIVE: Kan få lyndebut
MEDIE
Brøndby-spiller skal til lægetjek fredag
Farzam om AGF-emne: Der er forhandlinger
EKSKLUSIVT
Afsløring: B.93 henter Kristian Pedersen
NYHEDER
TV 2-eksperter: De vinder Superligaen
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSPERT
Køb ham, FCK!
NYHEDER
Vaklende FC Midtjylland spiller sig videre
MEDIE
FC København vil hente tidligere stjerne
NYHEDER
Jubler over muligt Brøndby-exit: ‘Stort!’
INTERVIEW
Klar tale fra Thomas Nørgaard: Der er for mange
AVIS
Michael Carrick med klart signal til Chido Obi
AVIS
Manchester United forbereder ‘chokbud’
NYHEDER
Afslører: Skifter til Danmark efter denne kamp
MEDIE
Dansker i rekordtransfer
MEDIE
Tre storklubber jagter Bruno Fernandes
MEDIE
Jagtet af FCK – kultklub bød 71 millioner kroner
EKSPERT
‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’
NYHEDER
Forfærdeligt nyt om Nicolai Vallys
TIPSBLADETS DOM
Der kunne godt komme et monsterbud på FCK-stjerne!
TOPNYHED
Farzam: De er dark horse til mesterskabet
NYHEDER
FC København banker Debrecen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske henter Jacob Christensen
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jordan Larsson på plads i Al-Ettifaq
EKSKLUSIVT
