De er vant til at være Superligaens elevatorhold, men Jesper Stüker og Silkeborg IF kan allerede nu forberede sig på sommerens transfervindue og det faktum, at man også i den kommende sæson er et Superliga-hold.
For faktisk er det ikke et spørgsmål, om man overlever i Superligaen, men i stedet et spørgsmål om man skal i Europa.
Og det er noget, SIF-sportschef Jesper Stüker faktisk næsten ikke har lyst til at sige højt. Han vil helst ikke tale om det. Vil ikke jinxe noget. Men Tipsbladet får ham alligevel til at sætte nogle ord på det.
Jesper Stüker og direktør Kent Madsen har gennem årene måttet høre for meget, men mentaliteten i det midtjyske har været, at man ikke kan bruge flere kroner, end man tjener. Og det har SIF faktisk alligevel gjort, for det er investeringer i ejendomme, der har givet overskud i flere år, mens fodbolddelen har haltet.
De seneste år har man dog haft succes med at sælge spillere og vise, at man kan udvikle, men alligevel har man befundet sig et sted mellem Superligaen og 1. Division. Og derfor nyder de det også lidt ekstra, nu man fodboldmæssigt leverer – både i forhold til spil og point.
– Os, der sidder i det til dagligt, ved, at det er det lange seje træk, og man er nogle gange nødt til at have røv i bukserne, når det blæser. Vi står ved det, vi tror på, siger Jesper Stüker til Tipsbladet og forklarer:
– At det lykkes nu, handler ikke kun om et godt transfervindue. Det er ikke noget quickfix. Det handler om det, vi har foldet ud flere år tilbage. På den måde høster vi frugterne af en langsigtet indsats, og det både nyder vi og er vi glade for. Men vi må også være realistiske. Da vi gik ind til denne sæson, havde vi det 11. største budget i Superligaen i den opgørelse, I laver. Og det tror jeg er nogenlunde godt ramt.
– Samtidig er der klubber i 1. division, der også har et større budget, og der risikerer vi, at de rykker op igen. Målet for os er at blive i Superligaen, men ud fra udelukkende et økonomisk perspektiv er det over, hvad man kan forvente. Men vi tror på det, vi gør, og at vi så i en oprykkersæson ligger nummer tre – det er der ingen, der havde troet. Det er fantastisk.

SIF har været fantastisk spillende i denne sæson og har lavet flest mål af alle hold i denne sæson med 50 scoringer i 28 runder.
Egne talenter
En af de ting, som SIF har gjort klogt i, når man er rykket i 1. division, er, at man har troet på egne talenter.
Det var i den næstbedste række, at Robert Skov fik sit store gennembrud, og han tog spillet med op i Superligaen. Samme udvikling har spillere som Mads Emil Madsen, Magnus Mattsson og ikke mindst de nuværende egenudviklede profiler Sebastian Jørgensen og Rasmus Carstensen haft.
– Det bliver en større udfordring, men vi skal dyrke det og den rigtige balance i forhold til sammensætning af truppen. Vi skal tænke langsigtet. Vi kunne godt bare hente flere erfarne spillere, men så ville vi have et hold, hvor gennemsnitsalderen skød i vejret, og der er ingen garanti for at vinde med det hold. Og vi ville med sikkerhed afskære os fra at kunne få høje transferindtægter. Lykkes vi ikke, ville vi også kunne blive sat langt tilbage, siger SIF’s sportschef.
Derfor har Jesper Stüker og SIF haft et godt øje til nogle af de spillere, der er blevet “glemt” i den næstbedste række. Spillere, som man tror på, at man kan løfte til et stabilt og godt Superliga-niveau.
Der er eksempler nok. Nicolai Vallys er en profil, og det samme er Mark Brink blevet på midtbanen. I midterforsvaret gør både Tobias Salquist og Joel Felix det fint, og på højrebacken er Oliver Sonne så småt kørt i stilling som erstatning for Rasmus Carstensen, der nok er SIF’s største salgsemne.
– Nogle af de spillere, som blomstrer for os nu, er nogle af dem, hvor jeg før har fået skældud for at være for uambitiøse. Vi hentede Joel Felix i Næstved, Mark Brink kunne ikke bruges i Esbjerg, og Nicolai Vallys kom fra 1. division.
– Vi har været et sted, hvor vi har kunnet så nogle frø og få dem til at blomstre, og det er der tid til i 1. division. Nu er det ikke så nemt så de frø længere, nu er forventningerne noget højere.
– Det sidder i tankerne, at vi gerne vil fastholde så meget som muligt, men vi skal nok sælge en spiller eller to. Og så har vi så småt sået frø til de spillere, der kan blive rigtigt gode som erstatninger for dem, vi mister. Vi står i en position, hvor vi ikke bare henter spiller til et mesterskabsspil, men vi udvikler og tror på, at de spillere, vi har i vores akademi, kan komme ind, siger Jesper Stüker.

Nicolai Vallys er en dem, der virkelig har blomstret for midtjyderne.
Forza FC Midtjylland
Hvis man kan huske Baune fra tv-programmet Svinene, som portrætteres af Simon Kvamm, var han meget stor FC Midtjylland-fan. Og i disse dage er det faktisk muligt, at Simon Kvamm, der er inkarneret SIF’er, er fan af klubben vest for Silkeborg.
For det er SIF’erne for tiden, da klubbens egen mulighed for at komme i Europa er nært koblet sammen med FC Midtjyllands succes i den pokalturnering, som klubben har spillet sig i finalen i.
Før 29. runde i dansk fodbolds bedste række er Silkeborg nummer tre. Og den tredjeplads vil give et garanteret europæisk gruppespil, hvis FC Midtjylland vinder pokalturneringen.
For en klub af SIF’s størrelse vil et gruppespil i Europa have enorm betydning. Randers har anslået, at man har tjent cirka 40 millioner kroner på at spille i Europa, og 30-40 millioner kroner i europæisk indtægt vil svare til at sælge tre til fem profiler i løbet af en sæson.
Men SIF skal altså selv sikre sig den tredjeplads, og så skal man have hjælp fra naborivalerne.
– Ja, jeg holder jo meget med FC Midtjylland nu. Det kan både være det ene og det andet, for hvis de vinder pokalturneringen, betyder det også, at det er nummer fem, ikke fire, der spiller Europa Playoff, siger Jesper Stüker.
Europa vil betyde meget for den lille klub fra Søhøjlandet, der i denne sæson ikke blot har hentet masser af point, men også har fortryllet med godt fodboldspil. Ikke siden efteråret 2001, hvor man blev slået ud af UEFA Cuppens 1. runde til Real Zaragoza, har de røde spillet i Europa, så man har jo lov at drømme, selv om Jesper Stüker som tidligere nævnt er bange for at jinxe det.
– Det er mange år siden – det er også lang tid før min tid i klubben. Men det kan altså blive første gang i min lange periode i SIF, at vi kommer i Europa. Det vil være kæmpe stort for os.
– Men omvendt er Kent Nielsen super dygtig til det der med, at spillerne skal holde fokus på det, de kan gøre noget ved. Og det er jo Randers fredag. Det kan tage noget fokus væk, hvis vi snakker for meget i overskrifter.
– Jeg ved godt ,at det er det, medierne gør, men for at blive gammeldags og konservativ er det altså bare vigtigt, at spillerne holder fokus på den næste kamp i stedet for at drømme og have alt for meget fokus på det.
– Jeg er opmærksom på ikke at tale for meget om det. Men altså, hvis det sker. Det vil være kæmpe stort – det behøver man jo ikke engang at spørge om, siger Jesper Stüker.
SIF har alle muligheder for at tage tredjepladsen i Superligaen. Kan man fredag slå Randers FC på hjemmebane, vil man presse rivalerne, hvor AaB vil være tættest på – fem point efter og med en kamp søndag mod FC Midtjylland.
Silkeborgs tre sidste kampe er svære med opgør mod FCK ude, FCM hjemme og Brøndby ude. Men lige nu er SIF det hold, der har hentet flest point i mesterskabsspillet med 15 i seks kampe.

SIF har vundet fem kampe i streg.
Pokalfinalen spilles den 26. maj på Brøndby Stadion. FC Midtjyllands modstander i finalen er OB.
Fotos: Getty Images
LIVE
LIVE: Afbud til landsholdet – så længe er han ude
Messi rammer gyldent tal
Her kan du se FC Midtjylland mod Nottingham Forest
INTERVIEW
Bizart interview: AGF er ikke det bedste hold!
MEDIE
Det kommer formentlig til at ske
Bekræfter stor ‘AC’-nyhed – overrasker Laudrup
Lars Jacobsen scorer landsholdsjob
MEDIE
Man Utd forhandler om PL-stjerne til 600 millioner
TIPSBLADET SPECIAL Watch along: Se landskamp med Tipsbladet
TOPNYHED
TV 2 hyrer Bo Henriksen og David Nielsen
MEDIE
Færdig? Manchester City har udset afløser
INTERVIEW
Ballade i Brøndby – nu forklarer Steve Cooper
NYHEDER
Morten Bruun med dyster spådom
TOPNYHED Trænerskifte? Fantastisk hvis Steve Cooper kommer
EKSKLUSIVT
Vanvidsdebut i Danmark: Hans pakke er exceptionel
OPTAKT
Vejle Boldklub – OB
Jubler over ny Brøndby-chef
‘De bygger fremtidens hold omkring Rasmus Højlund’
INTERVIEW
Er FCK Danmarks førende klub? – Nu svarer Neestrup
TIPSBLADETS DOM Han ligner et fejlmatch i Brøndby
Benhård Brian Riemer-melding
MEDIE
Nu dukker første historie op
TOPNYHED
Håber på FC København-exit
NYHEDER
I svime over Morten Hjulmand
NYHEDER
Moukoko trækker overskrifter i Tyskland
NYHEDER
‘Det må gøre ondt på selvforståelsen’
NYHEDER
– Så har han ikke en fremtid som landstræner
INTERVIEW
Andreas Bjelland elsker det og har klart mål
INTERVIEW
Dansker jubler: Vil være topscorer i Italien
LIGE NU
Kæmpe FCM-boost – Her er truppen til Europa-brag
NYHEDER
Jon Dahl roser uhyggelig bomber
INTERVIEW
Jubler over David Nielsen og Bo Henriksen
FANKLUBBEN ‘Han har været en stærk signing for AGF’
INTERVIEW
Forudset på landsholdet – hørte ikke fra Riemer
NYHEDER
Peter Schmeichel hårdt ramt: ‘Er seriøst skidt!’
MEDIE
Cooper har smidt to Brøndby-stjerner af holdet
Tullbergs vilde statistik trækker overskrifter
NYHEDER
Stjerne ude: ‘Ved ikke om jeg vil have ham med’
MEDIE
Skal denne angriber nu til Superligaen?
STORT INTERVIEW
Hvor er Jens Stage? – Nu svarer Riemer
LIGE NU
Skifte på vej: Marcondes meldes færdig i England
Måbende Tottenham-spiller afviser historie
NYHEDER
‘Jeg har fået kærligheden til fodbolden tilbage’
NYHEDER
Stjerner rammer eksklusiv klub
HELT VILDT
Peger på toptræner: Han forkæler sin danske sjæl
Liverpool vender dobbeltopgøret
Tottenham kom i gang, men skæbnekamp venter
INTERVIEW
– Jeg er en markant bedre cheftræner for FCK i dag
DAGENS SPILFORSLAG
Kroater får klø i Alsace
Barcelona vandt 7-2
Presset træner vil rotere mod FCM
OPTAKT
Barcelona – Newcastle United
Schmeichel trækker overskrifter i hele verden
FCM-kaptajn roser landsholdsdebutant
NYHEDER
