Nu går Superligaen i gang igen. En mester skal kåres, to nedrykkere skal vindes – og vi på Tipsbladet tror, at vi ved, hvem det bliver.
Læs, hvem der ifølge vores journalister skuffer, overrasker, rykker ned og bliver mester. Og husk endelig at gøre nar af os, når vi tager fejl.
Her kan du se efterårets forudsigelser:
Hvilket hold bliver forårets store skuffelse?
LASSE CLAES
Journalist på tipsbladet.dk
Efterårets bud: –
Jeg tror godt, det kunne blive FC København. Det er en stor skuffelse i København, hvis de ikke vinder Superligaen. Jeg tror, de har købt for meget ind, til de kan få tingene til at spille allerede nu.
LARS GRAM-HANSSEN
Journalist på tipsbladet.dk
Efterårets bud: –
Brøndby har sagt farvel til en af Superligaens farligste angribere i Mikael Uhre, og derudover har man sendt Morten Frendrup til Genoa. Det er svære betingelser for Niels Frederiksen, og der er en markant risiko for, at Brøndby glider ned i tabellen, hvor man har flere hold lige i hælene. Omvendt har Brøndby tidligere overrasket positivt.
OLE HOFFSKOV
Journalist på tipsbladet.dk
Efterårets bud: SønderjyskE
Brøndby IF er nummer tre i Superligaen, men jeg tror ikke, at de forsvarende mestre bliver en aktør i guldkampen. Faktisk tror jeg ikke, at de blå-gule får et særlig godt forår. Brøndby levede i høj grad af Mikael Uhres exceptionelle målnæse, og jeg har svært ved at se, hvem der skal score målene i den kommende halvsæson. Jeg tror, Brøndby bliver nummer fire – måske endda nummer fem.
KENNETH JENSEN
Redaktør på tipsbladet.dk
Efterårets bud: OB
Jeg troede, at Brøndby ville få en svær sæson, og det så sådan ud langt hen ad vejen. Men så eksploderede mestrene sidst i efteråret og er nu treer. Men foråret bliver uden topscorer Mikael Uhre, og det bliver uden midtbaneslider Morten Frendrup. Og hvad med Andreas Maxsø? Jeg tror, BIF kan ende foråret med at blive en lille skuffelse og glide ud af top fire.
MIKKEL FUHR NIELSEN
Journalist på tipsbladet.dk
Efterårets bud: –
Jeg har svært ved at se Vejle rejse sig fra sølet. De har et gevaldigt problem i defensiven, og det har jeg svært ved at se blive løst, derfor bliver de forårets skuffelse. Peter Sørensen er forsøgt som redningsmand, men heller ikke han har sat en stopper for det blødende sår i forsvaret. 41 mål har de indkasseret i løbet af efteråret i Superligaen – 28 af dem under Peter Sørensen.
VICTOR RISAGER
Journalist på tipsbladet.dk
Efterårets bud: SønderjyskE
Jeg tror, AaB får svært ved at leve op til deres efterår. I skrivende stund har de ikke hentet træner Lars Friis før tid, så det bliver en anden, der skal lede holdet. Det får mig til at tvivle på dem, ligesom efteråret sluttede svingende for nordjyderne. Jeg tror ikke, at de slutter tæt på medaljepladserne.
SEBASTIAN STANBURY
Journalist på Tipsbladet
Efterårets bud: AaB
Brøndby lignede mod slutningen af efteråret et mandskab, som igen kunne kæmpe med om guldet. Jeg tror ikke, det gentager sig i foråret. Dertil bliver tabet af Mikael Uhre og Morten Frendrup for stort. Brøndby får vanskeligt ved at hente metal. Det vil næsten kun gøre sidste sæsons danske mesterskab til en endnu større bedrift, men det er samtidig objektivt set en skuffelse, hvis en guldvinder ryger ud af top tre.
TROELS BAGER THØGERSEN
Redaktør på Tipsbladet
Efterårets bud: AaB
Jeg er lidt kedelig og synes, at jeg kan se noget positivt hos alle, men jeg tror, Viborg får svært ved at holde dampen oppe, især efter afskeden med Lars Friis, hvilket man i klubben ikke havde ønsket sig. Jeg har stadig SønderjyskE og Vejle som nedrykningsfavoritter, men det kan blive hårdt at være oprykker efter et til tider euforisk efterår.

Hvilket hold bliver forårets store overraskelse?
LASSE CLAES
Efterårets bud: –
Mit bud er AGF. Det virker til, at David Nielsens mandskab har haft godt af en vinterpause, og jeg tror, at de spiller sig så langt op i tabellen, at de kan kaldes forårets overraskelse.
LARS GRAM-HANSSEN
Efterårets bud: –
Silkeborg overraskede positivt i efteråret, og der burde være muligheder for at fortsætte de gode takter i foråret. Med den farlige offensive trio Helenius-Vallys-Jørgensen og den solide defensiv er det ikke utænkeligt, at oprykkerne kan blande sig i kampen om bronzemedaljerne.
OLE HOFFSKOV
Efterårets bud: Viborg FF
Silkeborg IF overraskede i efteråret, og jeg tror, at holdet fortsætter de godetakter. Det er et møgbesværligt hold atspille imod, og jeg tror, at Kent Nielsens oprykkere sniger sig med i mesterskabsspillet, hvor de også kommer til at høste nogle fine resultater. I øvrigt tror jeg, at FC Nordsjælland opper sig og rykker frem i tabellen, men det kan man ikke kalde en overraskelse – det er snarere forventeligt.
KENNETH JENSEN
Efterårets bud: Viborg FF
FC Nordsjælland har handlet godt ind, de har en god træner og har nu fået både rutine og bredde på holdet. Marxen og Andreas Hansen er gode Superliga-spillere. Og så har man også hentet nogle unge folk, blandt andre Benjamin Nygren. De kommer ikke i nedrykningsfare, og jeg tror, de ender med at hente godt med point i løbet af foråret. De når ikke top seks, men er et frækt bud på at vinde Kvalifikationsspillet.
MIKKEL FUHR NIELSEN
Efterårets bud: –
Jeg går med FC Nordsjælland, der efter et vanskeligt efterår har oprustet og jagtet rutine i løbet af januar i kampen om overlevelse. Krydret med et hav af talentfulde spillere får de banket et flot forår sammen.
VICTOR RISAGER
Efterårets bud: OB
FC Nordsjælland. Deres efterår var en kæmpe skuffelse, men de har oprustet kraftigt med Erik Marxen, Andreas Hansen, Benjamin Nygren, Mads Bidstrup og Mads Hansen. Jeg tror, flere af dem bliver profiler, og at FCN ender med at slutte et godt stykke fra nedrykningspladserne. Måske tager de endda syvendepladsen.
SEBASTIAN STANBURY
Efterårets bud: Randers FC
Det kan jo ikke passe, at et hold, der er sluttet i top fire to sæsoner i træk, og som råder over skyts Mikael Anderson, Jon Thorsteinsson, Albert Grønbæk, Mustapha Bundu og Patrick Mortensen har scoret næstfærrest mål af alle i Superligaen. Eller jo, det er jo faktum, men det kan ikke blive ved. AGF har i testkampene tævet Esbjerg 7-0 og Elfsborg 6-1, og jeg tror, vi i foråret ser et væsentligt forbedret mandskab, som spiller sig i top seks og kan irritere topholdene.
TROELS BAGER THØGERSEN
Efterårets bud: Viborg FF
Det bliver SønderjyskE. Vi taler overhovedet ikke Randers FC anno 2010, hvor man indhentede et langt større efterslæb i vinterpausen, men SønderjyskE bliver konkurrencedygtig, i øvrigt sammen med Vejle. Men i sidste ende tvivler jeg på, at man kan score nok mål til at overleve i rækken – det var virkelig et problem for SønderjyskE i efteråret.

Hvem rykker ud af Superligaen?
LASSE CLAES
Efterårets bud: –
Det bliver det kedelige og sikre svar med Vejle og Sønderjyske. Jeg kan bare ikke se, at holdene har udviklet sig nok til at undgå en tur ned i landets næstbedste række.
LARS GRAM-HANSSEN
Efterårets bud: –
Det er svært at komme udenom Vejle og SønderjyskE, der begge haltede langt efter i efterårssæsonen.
OLE HOFFSKOV
Efterårets bud: Vejle og SønderjyskE
Jeg gættede på Vejle Boldklub og SønderjyskE forud for sæsonen, og den forudsigelse må jeg i al beskedenhed konstatere virker til at sidde lige i skabet. Så jeg holder fast – farvel til Vejle og SønderjyskE.
KENNETH JENSEN
Efterårets bud: Silkeborg og Vejle
Jeg holder fast i, at Vejle Boldklub må ud. De har syv point til FCN, der er over stregen. Og så må jeg sige undskyld til Silkeborg IF og erstatte dem med et andet jysk hold. Farvel til SønderjyskE.
MIKKEL FUHR NIELSEN
Efterårets bud: –
Alt sund fornuft skriger Vejle og SønderjyskE, så dem går jeg med. De to absolut dårligste mandskaber i efteråret får mere end ualmindeligt svært ved at sikre sig endnu en sæson i landets bedste række. Jeg har valgt FC Nordsjælland som forårets overraskelse, så dem forestiller jeg mig ikke, at de kommer til at hente. Det samme gælder for OB, og så er der kun Viborg tilbage, hvis overlevelse skal kunne lade sig gøre. Det må blive Vejle og SønderjyskE, vi siger farvel til.
VICTOR RISAGER
Efterårets bud: Silkeborg og Vejle
Det bliver Vejle Boldklub og SønderjyskE. Jeg kan ikke se, hvem de skal overhale i bundstriden. De har lige nu henholdsvis syv og seks point op til FC Nordsjælland, der er lige over stregen, men jeg har meget svært ved at se FCN rykke ned. Især efter at Farumklubben har forstærket sig så massivt i januar.
SEBASTIAN STANBURY
Efterårets bud: Viborg og SønderjyskE
Jeg holder fast i SønderjyskE, trods seriøse forstærkninger, men jeg bytter Viborg ud med Vejle. I sommer troede jeg, at når VB for en gangs skyld havde formået at undgå nedrykning, ville klubben kunne bygge på, men sommerens transfers var for ringe – og jeg tror ikke på, at styrken har ændret sig markant. VB får et bedre forår, men konkurrenterne henter for mange point til, at efterslæbet kan hentes.
TROELS BAGER THØGERSEN
Efterårets bud: Silkeborg IF og SønderjyskE
Det ender SønderjyskE og Vejle med at gøre, men de gør mere væsen af sig, end vi har troet her i vinterpausen. Jeg synes, man begge stadig har opført sig fornuftigt på transfermarkedet, og desuden har man også fundet cheftrænere, der kan rykke holdene op igen i sommeren 2023.

Hvem vinder Superligaen?
LASSE CLAES
Efterårets bud: –
Det gør FC Midtjylland, og det giver lidt sig selv, når jeg ikke har den store fidus til FC København. Jeg tror, at ulvene er det mest sammentømrede hold, og det bliver afgørende. Brøndby er selvfølgelig også en mulighed, men jeg tror, de kommer til at mangle mål i foråret med Uhres afgang.
LARS GRAM-HANSSEN
Efterårets bud: –
FC København har handlet meget spændende ind, og Jess Thorup må glæde sig over de mange stærke muligheder, han nu har, især i offensiven. Spørgsmålet er, om det hele klikker fra dag ét, men det ser lovende ud.
OLE HOFFSKOV
Efterårets bud: FC København
Jeg skød på FC København i sommer. Nu er jeg kommet i tvivl. Helt som forventet bliver det tæt mellem FC Midtjylland og FC København, og det kan da sagtens være, jeg får ret, men jeg må indrømme, at min mavefornemmelse har ændret sig. Der er i min verden færre spørgsmålstegn i FCM end i FCK, og derfor hælder jeg nu til, at guldet ender på den jyske hede.
KENNETH JENSEN
Efterårets bud: FC Midtjylland
Det bliver interessant. Er det kontinuiteten med FC Midtjylland, eller bliver det FC København, der har foretaget et stort skifte og har hentet tre nye angribere og to kantspillere ind? Jeg holder fast i mit bud og tror, at FC Midtjylland vinder sit fjerde mesterskab de seneste syv sæsoner, men det bliver tæt. Og de indbyrdes kampe i foråret kan sagtens ende med at afgøre, hvem der får guld, og hvem der får sølv.
MIKKEL FUHR NIELSEN
Efterårets bud: –
Der vælger jeg FC Midtjylland foran FC København. FC Midtjylland har holdt sammen på deres mandskab, mens de i FC København skal til at spille et helt nyt hold sammen. Der er fortsat et hav af ubesvarede spørgsmål hos de hvidblusede, så FC Midtjylland tager den – selvom det bliver tæt.
VICTOR RISAGER
Efterårets bud: FC København
FC Midtjylland. Før sæsonen sagde jeg FCK, men jeg tror, at FCM står stærkere. Det skyldes dels, at FCK nu skal spille en håndfuld nye spillere ind på holdet, mens FCM har mere eller mindre den samme kerne.
SEBASTIAN STANBURY
Efterårets bud: FC Midtjylland
Jeg tror stadig, at FC Midtjylland vinder guldet. Klubben har ryddet op i truppen, men uden at sige farvel til nogen profiler fra efteråret, og den anden vej kan Vágner Love og især Max Meyer blive spændende forstærkninger – med streg under ”kan”. FCK har handlet vildt og voldsomt, men jeg vil stadig se holdet præstere stabilt over en lang periode.
TROELS BAGER THØGERSEN
Efterårets bud: FC København
Det gør FC Midtjylland. Der skal nok komme lidt knas undervejs, og jeg er stadig usikker på, hvordan de former deres offensive bemanding. Men der er skiftet så meget ud i FCK, at kan tage lidt for længe at få 100 procent ydeevne ud af en lovende trup.

LIVE
LIVE: Overrasket over Schmeichel-melding
Her kan du se 22. runde i den danske 1. division
TIPSBLADET SPECIAL
Superligaens dyreste: Han kan sælges for 200 mio.
HELT VILDT
Protesterer efter dansk drømmekamp
TOPNYHED
Millionregn over FC Midtjylland
NYHEDER
Schmeichel afslører sin løn i Brøndby
Tøfting: ‘Det vil gøre ondt i mit fodboldhjerte’
MEDIE
Færdig? Manchester City har udset afløser
TIPSBLADET SPECIAL Watch along: Se landskamp med Tipsbladet
‘For tidligt at skære halsen over på det projekt’
TOPNYHED
‘Ingen i Danmark kan hente ham’
EKSKLUSIVT
Afslører: Achouris fætter mandsopdækkede SL-boss
INTERVIEW
Dansker jubler: Vil være topscorer i Italien
TOPNYHED Trænerskifte? Fantastisk hvis Steve Cooper kommer
TOPNYHED
Superliga-klub i brøler – udbetaler pengene mandag
MEDIE
Man Utd forhandler om PL-stjerne til 600 millioner
INTERVIEW
Voldsomt syn mødte pressen: ‘Det er ikke farligt’
MEDIE
– De spiller hasard med Narteys kontrakt
EKSKLUSIVT
Vanvidsdebut i Danmark: Hans pakke er exceptionel
TIPSBLADETS DOM Han ligner et fejlmatch i Brøndby
MEDIE
Det kommer formentlig til at ske
Benhård Brian Riemer-melding
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lars Friis tæt på stort job
TOPNYHED
TV 2 hyrer Bo Henriksen og David Nielsen
NYHEDER
‘Det må gøre ondt på selvforståelsen’
‘Det er dramatisk!’
INTERVIEW
Ballade i Brøndby – nu forklarer Steve Cooper
Stats til Superligaen: Det kan blive klubrekord!
Forest-træner ikke begejstret for FCM-jubel
INTERVIEW
Stor FCM-nedtur: Philip Billing er skadet
Bekræfter stor ‘AC’-nyhed – overrasker Laudrup
Lars Jacobsen scorer landsholdsjob
FANKLUBBEN ‘Han har været en stærk signing for AGF’
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Nordsjælland afviser tysk storklub
NYHEDER
‘Mathias Jensen har grund til at være sur’
NYHEDER
FC København-talent har truffet stor beslutning
Live: Nej, nej, nej – ren elendighed for FCM
TOPNYHED
Hård melding – Elias Jelert helt ude i kulden
Så blev det officielt
INTERVIEW
Andreas Bjelland elsker det og har klart mål
NYHEDER
Stjerner rammer eksklusiv klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: Toulouse vil have Sami Jalal
INTERVIEW
Bizart interview: AGF er ikke det bedste hold!
TOPNYHED
Håber på FC København-exit
NYHEDER
I svime over Morten Hjulmand
DAGENS SPILFORSLAG
Langgaber mellem Blå og Blå
TOPNYHED
FCM-keeper med flest redninger i Europa League
EKSKLUSIVT
Gode venner fra PSV genforenet i Danmark
INTERVIEW
Hylder Superliga-stjerne: Han holder døren for mig
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg har afvist Hammarby
EKSKLUSIVT
Emiliano Marcondes færdig i Norwich
OPTAKT
Barcelona – Rayo Vallecano
CUSTOM
Brighton – Liverpool
INTERVIEW
Mike Tullberg: Vi er ramt i øjeblikket
DAGENS SPILFORSLAG
