Spillerbudget: Nu kan AGF smadre transferrekorder

SPILLERBUDGET-ANALYSE: AGF skruer op i disse år og kunne sagtens sætte transferrekord denne sommer på indkøbssiden, ligesom man gør det med salget af Yann Aurel Bisseck.



Hvad har AGF at rutte med til spillerkøb og lønninger i den nye sæson?

Med transfervinduet åbent på vid gab har vi stadig til gode at se, hvad klubberne i Superligaen har at gøre godt med.

Vi ser her nærmere på budgetterne i de 12 klubber i den nye Superliga-sæson, og hvad tendenserne er.

Vi følger op igen til efteråret, når transfervinduet er lukket.

Her dykker vi ned i tallene bag AGF, der har sat tæring efter næring og på den måde har vokset sig så stor, at man ikke længere befinder sig i Superligaens brede midterfelt.

195991

AGF
Anslået spillerbudget i 2023/24: 60-65
Personaleudgifter: 79,3
Afskrivninger transfers: 24
Årsresultat: 17,7
Mulige salg:
Thomas Kristensen (15+)
Mikael Anderson (15+)
Tobias Mølgaard (5+)

Tendens:
AGF vokser støt, og det kommer vi til at se igen med offensiv adfærd på transfermarkedet.


ANALYSE

Tilbage i halvfemserne og nullerne talte vi ofte om, at AGF hørte til i toppen af dansk fodbold og forventede, at den århusianske lå med fremme.

Men i mange år, og da især omkring de tre nedrykninger i 2006, 2010 og 2014, gav det faktisk ikke så meget mening, hvis vi ser på Superligaen som en forretning.

For AGF var langt efter, især henne omkring 2014, hvor man virkelig var distanceret af de store klubber i Superligaen og såmænd også af mellemhold som AaB og OB.

Men det er ved at være slut.

Med Lars Fournais som formand og Jacob Nielsen som administrerende direktør har AGF langt om længe gjort alvor af forvandle økonomisk potentiale til konkrete resultater i årsregnskaberne, og nu er AGF en ret klar firer i Superligaen, alt efter hvordan vi opgør FC Nordsjællands anderledes og til tider ugennemsigtige model.

AGF er stadig langt efter FC København og FC Midtjylland, og sådan set også Brøndby IF, efter de gulblusede skruede voldsomt op efter mesterskabet.

Men derefter har de altså luft ned, AGF, og det virker helt bevidst.

Farvel til AaB (nedrykket) og OB (foreløbig i ingenmandsland i Bund 6), og ok, FC Nordsjælland er der også efterhånden i samme luftlag, men det virker som et permanent farvel til midterfeltet.

195991

Nu skal AGF bruge pengene fornuftigt, og det er ikke nødvendigvis lettere at forvandle større transferbudgetter til flere sejre, bare spørg i FC Midtjylland.

Mikael Anderson blev den dyreste AGF-spiller nogensinde for to år siden, da han skiftede fra netop FC Midtjylland for cirka 15 millioner kroner.

Den rekord kunne vi på Tipsbladet forestille os, at AGF slår enten nu eller i løbet af det kommende år, hvis man finder en spiller, man er tilstrækkelig sikker på vinder en masse kampe for AGF eller kommer til at indbringe Yann Bisseck-penge.

Århusianerne melder konservativt ud og understreger, at økonomien de næste par sæsoner bliver presset på grund af det storstilede stadionbyggeri.

Det kan der sagtens være noget om, men det gør heller ikke noget, at man dæmper forventningerne bare en anelse, når alle kan se, der er ved at løbe Bisseck-millioner ind på bankkontoen og sætter priserne derefter, når det er AGF, der spørger til en spiller.

Den er den vej, AGF vil, og de kan i Århus glæde sig over tilsyneladende at have en stabil ejerkreds, der ikke jagter amerikanske investorer for at score en hurtig gevinst.

En teori kunne være, at mere ustabil økonomi på transfermarkedet eller omkring udenlandske ejerskaber i europæiske klubber kunne stille AGF relativt bedre i de kommende år.

Om det sker er mildest talt usikkert, men AGF er på solidt grundfjeld og har et nyt stadion på vej – det er slet ikke så ringe endda.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Usikker på Chido Obi-transfer

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Zorniger fremhæver transfervindue

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Storroser 18-årig FCK-spiller



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Holland – Marokko

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Spændende melding

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Tyskland – Paraguay

Her er Tysklands vej til VM-finalen

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

De vil have Gaaei – her er prisen

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’