Spøgefuld boss: Skal måske hente i seriefodbolden

Silkeborg har atter rettet blikket mod de lavere divisioner for at finde de næste potentielle profiler på førsteholdet, men hvor længe kan man blive ved med at køre sådan en strategi i moderne fodbold?



PORTUGAL (Tipsbladet): De har gjort det før med stor succes, og nu forsøger de sig igen med samme formel.

Silkeborg har etableret sig som et glimrende Superliga-hold, og den succesformel bygger på noget helt andet, end hvad man ellers ser i moderne topfodbold. Silkeborg er nemlig ikke en klub, som handler dyrt for at følge trop med de andre hold i Superligaens subtop. I stedet har klubben med succes over en længere periode hentet fra fodboldens andenklasse nede i divisionerne. Her er Nicolai Vallys og Tobias Salquist glimrende eksempler. 

Det er et godt spørgsmål, om vi skal ned og hente i seriefodbolden på et tidspunkt.

Jesper Stüker
Sportschef, Silkeborg IF

Den strategi kom så sandelig også til syne i januar, hvor man hentede Mads Larsen og Frederik Rieper fra 2. division, mens man også bragte Pontus Rödin ind fra den næstbedste svenske række. Hvor længe kan man blive ved? Det har Tipsbladet spurgt Silkeborgs sportschef, Jesper Stüker om, og spændingen i Stükers øjne og stemme siger alt om, hvorfor klubben går denne vej.

– Det er et godt spørgsmål, om vi skal ned og hente i seriefodbolden på et tidspunkt, siger han spøgefuldt, inden han fortsætter:

– Vi synes egentlig, at den ansvarsbeskrivelse, der er på de spillere, som spiller på vores hold, er både en hjælp og en ulempe, fordi vi kommer til at afskære en del fodboldspillere, som vi har svært ved at se i det. Men der er også nogle spillere, vi kan se i det, som andre måske ikke kan.

Sådan en spiller er Frederik Rieper, der blev hentet i Aarhus Fremad. 

– Frederik Rieper er det mest specielle eksempel, som kommer fra 2. division. Når vi tager ham ind, er det fordi, han har nogle færdigheder og kompetencer, som vi tænker, at vi kan bruge. Og hvis han ellers kan flytte det ind i vores, er forskellen på 2. division og Superliga måske ikke så stor. Det er et spændende eksperiment, det der.

Man kan tydeligt mærke på Jesper Stüker, at han glæder sig til at følge udviklingen i det nye kuld af Silkeborg-spillere. Foto: Malte Dunk.

Bliver sværere og sværere
Kent Nielsen går et spadestik dybere, når det kommer til denne strategi. Den erfarne Silkeborg-træner har set sit hold udvikle sig markant, og han erkender, at der skal noget ekstraordinært til, for at man bare kan bryde ind i Silkeborgs startopstilling.

Vi prøver at finde vores vej ved at finde talentfulde spillere.

Kent Nielsen
Cheftræner, Silkeborg IF

De tre førnævnte spillere er dog alle forholdsvis unge, og det er op til ham at arbejde med det potentiale, de er hentet på grund af. Han indrømmer dog, at det er en svær øvelse. 

– Det er indiskutabelt, at jo stærkere SIF er blevet, så bliver det også sværere og sværere. Der er stadig det med økonomien, som spiller en faktor. Vi bruger det ikke som nogen undskyldning, hvis ikke vi vinder, men hæver vi os op i et helikopterperspektiv og kigger, uanset om det er i Danmark, Sverige, England eller hvor det er, så spiller økonomien noget ind. Vi prøver at finde vores vej ved at finde talentfulde spillere.

Han påpeger, at Silkeborg ikke konkurrer med større og mere pengestærke klubber om de samme spillere. Det giver også god mening, for den kamp ville de nok tabe i langt de fleste tilfælde. 

Ikke desto mindre må man bare tage hatten af for klubben, der siden sin tilbagevenden til Superligaen har været et friskt pust med sin tekniske spillestil. Bronzemedaljerne var et højdepunkt, men i denne sæson drømmer man også stort. Top seks-placeringen skal forsvares, og så øjner man en pokalsemifinale mod FC Fredericia fra den næstbedste række.

– Vind rub og stub, lyder det fra Kent Nielsen, der dog ved, det er en smule urealistisk.

Det er ikke desto mindre mindsettet, og når man har tydelige mål, så er man i hvert fald et godt skridt på vejen mod at forløse dem.





Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’




LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Usikker på Chido Obi-transfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Zorniger fremhæver transfervindue



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Spændende melding

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Storroser 18-årig FCK-spiller



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Brasilien – Japan

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Holland – Marokko

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Transferbombe på vej

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Spår vild Rasmus Højlund-sæson



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

De vil have Gaaei – her er prisen

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Tyskland – Paraguay

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub