Stor mystik om Luther Singh – hvad sker der?

FC København og Luther Singh er gået hver til sit, men meget tyder på, at hans klubskifte er gået i vasken.



Luther Singhs dage i FC København sluttede endegyldigt sent fredag aften, da de danske mestre offentliggjorde ophævelsen af sydafrikanerens kontrakt.

Endelig, fristes man til at sige. Efter to års mareridt.

23.50 – altså 10 minutter – før deadline blev nyheden om kontraktens ophævelse kommunikeret ud af FC København, og dermed er Luther Singh på papiret fri til at finde sig en ny klub.

Men noget tyder på, at der er knaster i den mission.

Som Tipsbladet kunne fortælle på transfervinduets sidste dag, pegede alt i retning af, at 26-årige Luther Singh skulle til den næstbedste portugisiske række. Her var AVS Futebol Sads præsident, Henrique Serero, meget åbenmundet omkring sydafrikanerens ankomst.

– Vil vil meget gerne have Luther Singh, og jeg går faktisk rundt og venter spændt lige nu. Sagen er den, at Luther Singh og FC København skal have løst situationen, før vi kan komme på banen, sagde han til Tipsbladet og tilføjede:

– Vi er en lille klub, og vi har ikke råd til at betale hele den løn, Luther tjener i FC København, så enten skal FCK leje ham ud til os og dække en del af hans løn, eller også skal de blive enige om at ophæve kontrakten i dag. Begge dele er fint for mig – vi vil bare gerne have Luther Singh.

GettyImages-1236033749
FC København købte Luther Singh af Braga for omkring 10 millioner kroner. Den værdi afspejlede han spil på banen aldrig, hvor det blot blev til syv kampe for de danske mestre (Foto: Lars Rønbøg/Getty Images). 

Med kontraktophævelsen sent fredag aften var der derfor grønt lys til, at AVS Futebol Sad og Luther Singh kunne sætte pen til papir. Og det var også planen, da Luther Singh lørdag var på vej til den portugisiske klub.

Men noget er gået galt. Ifølge Henrique Serero er kontraktophævelsen sket for sent.

– Han kommer ikke til os. Han fik først afbrudt sin kontrakt, efter vinduet lukkede. Nu kan han kun skrive under med klubber i lande, hvor transfervinduet stadig har åbent, oplyser han til Tipsbladet.

Det har Tipsbladet naturligvis spurgt FC København om, og de fastholder, at ophævelsen er sket i tide.

– Vi har ophævet, og det er godkendt inden midnat. Hvad der er af regler i Portugal eller andre steder, ved jeg ikke noget om, lyder det i et skriftligt svar fra kommunikationschef, Jes Mortensen.

Som så ofte før er mystikken derfor stor omkring Luther Singh.

Umiddelbart er det dog svært at se, hvad FC København skulle have at vinde ved at ophæve samarbejdet efter transfervinduets lukning. Forholder det sig i stedet sådan, at Luther Singh har fået kolde fødder i forhold til at skrive under med den portugisiske klub, eller har AVS Futebol Sad droppet sydafrikaner på målstregen? 

Det ville Tipsbladet naturligvis gerne spørge Luther Singhs bagland om, men det har ikke været muligt. Tipsbladet har også rettet henvendelse til FIFA for at få indblik i sagen, men de er ikke vendt tilbage med et svar.

Transfervinduet i Portugal lukkede fredag ved midnat – ligesom i Danmark – altså bør der ikke være noget til hinder for, at Luther Singh kan skrive under med AVS Futebol Sad.





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Transferbombe på vej

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldes tæt på storklub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Sydafrika – Canada

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

FC København jagter Romane Amane

Supercomputer: Her er VM-finalen

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

FCK-profil med hattrick i målfest



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Markant ændring i Silkeborg

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’