En Superliga-transferbombe kan være tæt på at detonere i vinterens transfervindue.
Torsdag formiddag kunne Tipsbladet således afsløre, at AGF og FC Midtjylland lige nu kæmper en indædt kamp om at hente Mikael Uhre, der er blevet tilbudt en kontrakt af begge topklubber.
Og udsigten til at få den tidligere Brøndby-bomber tilbage til dansk fodbold vækker stor begejstring hos Viaplay-ekspert Francis Dickoh.
Det siger han i et interview med Tipsbladet.
– Jeg synes, at det er enormt spændende. For mig at se er der jo reelt kun to muligheder. Enten vender han retur til en af topklubberne, og ellers er det Sønderjyske, der skulle være i spil, hvis han skulle tilbage, kunne jeg forestille mig. Derfor synes jeg, at det er interessant, at både AGF og FC Midtjylland lurer lidt på ham, siger Francis Dickoh og fortsætter:
– Jeg er godt klar over, at det ikke er det, der bliver rapporteret, men tidligere har der jo været tale om hvorvidt Brøndby kunne være interesseret. De er i hvert fald muligvis i markedet efter en ekstra angriber. Jeg synes, at det er en fed profil. Sidst han var her, gjorde han en kæmpe forskel, og jeg tror ikke, at han er blevet for gammel til at kunne præstere.
Hvem har mest brug for Mikael Uhre af AGF og FC Midtjylland?
– Hvis jeg kigger på, hvad der er til rådighed i de to klubber, så er AGF jo det nemme svar, fordi de også inden for kort tid på mere permanent basis skal ud at finde en angriber. Jeg har hele tiden sagt, at hvis man har tænkt sig at pensionere Patrick Mortensen, i hvert fald i AGF-trøjen, så skal det altså være en rigtig, rigtig god angriber, og det synes jeg faktisk på rigtig mange måder, at Mikael Uhre kvalificerer sig til at være, siger Francis Dickoh og fortsætter:
– Han er så en anden type umiddelbart – det kan godt være, at han har lagt noget på sit spil i USA – men det er en anden type end Patrick Mortensen, som jo mest af alt er en link up-spiller, som fylder meget i feltet, er dygtig med ryggen til målet og er en ledertype, hvor Mikael Uhre er den her dynamiske spiller, som man kan bruge til at true dybt og til at være en rigtig god presspiller.
– Så hvis man vælger det i AGF, så er det også med til lidt at definere den nye retning, som man skal i, i AGF, fordi de er to forskellige profiltyper.
Kan tilføre afgørende bredde
Francis Dickoh peger på, at FC Midtjylland med deres stærke trup i efterårssæsonen kun havde enkelte udfald på grund af deres tætpakkede program, mens AGF med Mikael Uhre vil få noget ekstra at skyde med oppe foran.
– Der har stadigvæk været en lille smule rysten på røret om, hvorvidt AGF er brede nok. Der ville de i den grad adressere nogle af de ting, de prøver at fortælle omverdenen, at det er de (hvis de henter Uhre, red.), særligt når kampene bliver tætte, og det gør de i Mesterskabsspillet. Der har du altså brug for en, der er garant for mål. Og hvis ikke det er Patrick Mortensen, så ville det jo være fint at have en Mikael Uhre i truppen, siger Francis Dickoh.
Afslutningsvist vil Viaplay-eksperten ikke afvise, at Brøndby også kan overveje muligheden for at hente deres tidligere topscorer tilbage.
– Det vil næsten være at devaluere Brøndby og deres scoutingafdeling, hvis de ikke ved, at en af deres gamle spillere er til rådighed, så skulle der være noget galt, siger Francis Dickoh.
31-årige Mikael Uhre står noteret for 155 kampe og 43 mål for Philadelphia Union siden skiftet fra Brøndby i januar 2022. Den danske bomber er i øjeblikket klubløs, da hans kontrakt med Philadelphia Union udløb ved årsskiftet.
LIVE
TransferLIVE: Succestræner i overraskende skifte?
NYHEDER
Kommer med kæmpe Agger-nyhed
MEDIE
Alexander Sørloth tæt på storklub – her er lønnen
Medie vurderer: Danskere kan fås til spotpris
TRANSFERPLANEN
De 2 MÅ være aktuelle for store danske klubber
NYHEDER
– Han har fået et bedre tilbud af Brøndby!
Riemer om akut indlæggelse: ‘Bløder i mit hjerte’
TIPSBLADET SPECIAL
Fem bud – de kan erstatte Kent Nielsen
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
TRANSFER
Ademola Ola-Adebomi kan være på vej til Danmark
EKSKLUSIVT
‘Jeg har ikke en ambition om at spille for FCK’
AVIS
Stort gyldent håndtryk til Kasper Hjulmand
TOPNYHED
Journalist: Nu byder de på Superliga-stjerne
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
Læge: Eriksens pacemaker støder, som den skal
TIPSBLADET SPECIAL
Værsgo’, AGF: Her er 6 mulige Mortensen-afløsere
TOPNYHED
Ny klub i Danmark? Stor SIF-profil klar på exit
MEDIE
Monsterbud på vej
TOPNYHED
På vej væk fra FCK? ‘Sker forhåbentlig i juni’
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
NYHEDER
Transferklar bomber har scoret flest mål i Danmark
Brasiliansk VM-mavepuster
Berørt Højbjerg: Vigtigst er, at det endte godt
TOPNYHED
Scorer kassen på dansk drømmeskifte
TRANSFER
Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Panathinaikos spøger: Dansk stjerne til Neestrup?
TOPNYHED
Stjernetræner til Brøndby? ‘Vil være spektakulært’
Eriksen er ved bevidsthed efter fald mod Ukraine
DBU-direktør: Vi følger op med alle spillere
TOPNYHED
Bidstrup hyldes i Frankrigs største sportsavis
STORT INTERVIEW
Arsenal-dansker vender hjem
TRANSFER
Svensk transferrekord knust – smider 210 mio. kr.
TOPNYHED Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…
TOPNYHED
Melder ud om fremtiden efter nedrykning
NYHEDER