Superliga-boss hylder talenter på ‘Messi’-liste

Randers-direktør Søren Pedersen har kun roser til overs for talentafdelingen og Superliga-holdet efter en god periode og med to Randers-uddannede spillere på en attraktiv, international talentliste.



RANDERS (Tipsbladet): Selv om de er Superligaens femtemest scorende mandskab og samtidig er femmer på listen over med hold med flest afslutninger i Superligaen, mens man i 2021-2023 var i Top 6, bliver Randers af og til stadig skudt i skoene, at det er et kedeligt hold.

De havde det nu ikke kedeligt selv i Randers, da holdkammeraterne mandag morgen kunne prikke til en noget morgen-sløv Mads Enggård (læs mere her) om hans placering på Golden Boy-listen, der er italienske Tuttosports liste over de mest interessante unge spillere i Europa.

Listen toppes af FC Barcelonas 16-årige kant-talent Lamine Yamal og har spillere fra Europas største klubber som Manchester Citys Rico Lewis og PSG's lovende midtbanespiller Warren Zaire-Emery, og blandt de tidligere vindere er Lionel Messi, Kylian Mbappé og Erling Haaland.

På listen finder man også den nu tidligere Randers-spiller Filip Bundgaard, der 1. februar skiftede til Brøndby IF, og spillere fra FC København, FC Nordsjælland og FC Midtjylland.

At være med på Golden Boy-oversigten betyder naturligvis ikke noget i sig selv for fremtiden, men Randers-direktør Søren Pedersen er stolt over at finde to spillere fra klubbens afdeling blandt så store navne.

– Det er et kæmpe skulderklap til Mads Enggård men også til talentafdelingen og det, vi har bygget op. Vi gør også plads til, at helt unge spillere kan komme op, nok et år før de ellers ville, og at få spilletid og en stor rolle. Det var præcis det samme, der skete med Filip, og at de er på den liste fortæller noget om, at det fungerer, og at vi gør, hvad vi siger, siger Søren Pedersen til Tipsbladet.

– Vi gjorde det både, fordi de var dygtige, men også for at gøre dem tidligere klart. Det er lidt det samme, vi gør nu med Laurits [Pedersen] og Sabil [Hansen], som også er kommet op i en tidlig alder. Vi vil gerne gøre det samme, bringe dem tættere på spilletid, og det er en model, der virker for os, siger Søren Pedersen.

Styrker hinanden
Randers FC har fredag aften besøg af OB og kan mere eller mindre endegyldigt sige farvel til bekymringer om nedrykningen ved at vinde den kamp, der vil bringe Randers 12 point foran Vejle før vejlensernes kamp mod Hvidovre.

Randers har vundet tre kampe på stribe, og justeringerne via vinterens transfervindue, hvor man hentede en række spillere ud over at sælge Filip Bundgaard for et rekordbeløb på tre millioner euro til Brøndby IF, fungerer nu til holdets fordel, vurderer Søren Pedersen.

– Det er summen af det hele. De enkelte spillere, I taler om, kommer til at se godt ud, fordi holdet fungerer i fællesskab, siger Søren Pedersen.

– Mohammed Fuseini og Lasso Coulibaly er kommet ind med den her ekstreme fart, så vi truer modstandernes bagrum. Og det giver samtidig vores mellemrumsspillere nogle andre muligheder og mere plads til at rykke sig fri i mellemrummene. Tingene fungerer bare med vores spillestil og den trup, vi har lige nu. Og så er det, at spillere som Mads Enggård og Mohammed Fuseini præsterer på et højt, individuelt niveau, siger Søren Pedersen.

Af de tidligere vindere af Golden Boy-kåringen er det kun brasilianerne Anderson (Manchester United) og Alexandre Pato (AC Milan) samt Portugal Renato Sanches, der ikke indfriede de skyhøje forventninger – dog blev Sanches Europamester med Portugal og kåret til turneringens unge spiller.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Brasilien – Japan

Storroser 18-årig FCK-spiller

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Her er 16.-delsfinalerne til VM

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Transferbombe på vej

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Sydafrika – Canada

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Meldes tæt på storklub

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Markant ændring i Silkeborg

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’