Superliga-boss reagerer på transfer af 14-årig

Tipsbladet kunne tidligere på dagen fortælle, at den 14-årige Ilyas Ahmed Andersen skifter fra Silkeborg til FC Nordsjælland. En transfer, de ærgrer sig over i Søhøjlandet.



William Faber, Mads Jørgensen og nu også Ilyas Ahmed Andersen.

Silkeborg IF har de senere år oplevet, at flere af klubbens største talenter smutter en tur over Storebælt for at forløse deres talent.

De tre unge knægte har alle det til fælles, at de forud for deres 15-års fødselsdag, hvor de kan skrive deres første kontrakt, valgte klubben fra Søhøjlandet fra til fordel for enten FC Nordsjælland eller FC København.

Tipsbladet har talt med Superliga-klubbens administrerende direktør, Kent Madsen, om, hvordan de ser på sagen i Silkeborg.

– Der er i stigende omfang enorm konkurrence om de dygtigste af de helt unge spillere. Vi ser i stigende omfang, at der opstår dialog mellem spillere og klubber, før de er fyldt 15. Angiveligt fordi spillerne opsøger andre klubber, det må vi så regne med er rigtigt. Den konkurrence er steget de senere år, og jeg tror, det er kommet for at blive.

– Dansen om guldkalven og jagten på det næste store talent er stigende. Det må vi leve med, at vi lever i et ekstremt konkurrencepræget miljø omkring de unge mennesker. Hvis en ung dreng vil prøve sit talent af i en anden klub end vores, så er det et vilkår, vi må tage til efterretning. Vi prøver selvfølgelig at gøre os så lækre som muligt og tilbyde så gode rammer, som vi nu formår. Vi spiller med hold i alle ungdomsrækkerne og klarer os godt, så vi kan til stadighed finde de spillere, vi skal bruge, siger han til Tipsbladet.

I forbindelse med, at Mads Jørgensen tilbage i 2024 skiftede fra Silkeborg til FC København, kunne Bold fortælle, at den dengang 15-årige dreng skulle have fået sign on-fee på over en million og en månedsløn på godt 50.000. Noget, der ville matche lønninger i Kent Nielsens Superliga-trup.

– Det er ikke meget anderledes end på voksenniveau. Hvis en spiller vurderes så dygtig, ung eller ej, at de kan bruges i de største danske klubber, så har vi ikke en chance for at konkurrere på den økonomiske side. Det gælder både unge og gamle.

– Det der er særligt ved de helt unge, altså spillere, der ikke har fået deres første kontrakt endnu, er, at det er usædvanligt, at dialogen med spillere, der endnu ikke er fyldt femten, på tværs af landet, nærmest så langt man kan komme fra hinanden, sker i stigende omfang på spillernes initiativ. Det overrasker os. Det er åbenbart i samtlige tilfælde på spillerens initiativ, det er hvad der bliver sagt og skrevet. Vi kan ikke forestille os, at store, anerkendte klubber snyder på vægten.

‘Det handler ikke kun om penge’

Kent Madsen gør det klart, at man selvfølgelig ærgrer sig over, at en spiller, man gerne ville have holdt på, forlader klubben, men selvom man ikke kan være med i de øverste økonomiske lag, gør de alt, hvad de kan, for at holde sig attraktive.

– Noget af det handler om de daglige rammer, den træning, vi tilbyder, og faciliteterne, som vi mener er second to none. Man kan ikke forlange, at en 14/15-årig dreng tænker langsigtet. Der er selvfølgelig altid nogle forældre inde over, nogle gange også en rådgiver på sidelinjen et eller andet sted. Der håber vi, at tilpas mange drenges rådgiver eller forældre, der måske er dem, der træffer beslutningerne, tænker mere langsigtet end den første ungdomskontrakt. Det væsentlige er, hvor man er på den lange bane, hvis det er fordi, man vil have en fodboldkarriere. Vi fokuserer på at gøre os så attraktive som muligt, velvidende at på de økonomiske termer kan vi ikke konkurrere med de største.

– Det er ikke kun et spørgsmål om at lave penge, det er også et spørgsmål om, at spillere, man har i sin klub fra 12-13 års alderen, hos andre klubber er det endnu tidligere, det er den aldersgruppe, vi fokuserer på. Dem har vi muligheden for at uddanne, når det kommer til kultur og værdier, så det er også et spørgsmål om, hvordan vi vil have det i vores klub. Desto større andel af spillere, vi har egenudviklet, desto mere sandsynligt er det, at vi får det til at fungere, fortæller direktøren.

Ifølge Tipsbladets oplysninger skifter Ilyas Ahmed Andersen øjeblikkeligt til FC Nordsjælland.






Brøndby afviser polsk klub




LIVE

Superliga-LIVE: Stor Brøndby-overraskelse

FC Barcelona dybt frustrerede over stjerne

Brøndby truede med at trække sig fra transfer

På vej til Superligaen – ‘den nye Pep Guardiola’

Her er Mourinhos ‘strenge’ regler i Real Madrid

Christian Nørgaard allerede historisk i Everton

Vanvittig kamp af Kasper Høgh



LIVE

TransferLIVE: Helt ude af truppen

FC København-emne på bænken i 90 minutter

Jubler over Brøndby-transfers: ‘Lidt chokeret’

Dansk stjerne meldes færdig – i dialog med flere

Overrasket over Emre Mor: Han kan blive fantastisk

PSG henter fransk landsholdsspiller hjem



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

‘Alle kunne se det’: Nu skal han erobre Brøndby

Nu vil de købe FC København-stjerne  

Afsløring: Viborg afviser rekordbud på Jørgensen

Brøndby køber ham – får klausul på 56 millioner

Officielt: Randers forlænger med ombejlet back



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

10 fraværende: Ny Brøndby-spiller ude med skade

Anbefaling til Gaaei: ‘Skift væk fra Ajax’

Chelsea sælger stopper til italiensk succesklub

Møde med agenten – Roony Bardghji meldes færdig

Magnus Jensen: Derfor skifter jeg til FCM

Kæmpe udrensning – 20 spillere kan smutte

Kædet sammen med FCK: ‘Alle backs hader ham’

Stor Superliga-transfer roses til skyerne

Silkeborg IF – OB

FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’

Udlejet Brøndby-angriber scorer i debut 

FCM: Derfor køber vi Magnus Jensen

‘Det er gift for en fodboldklub’

Randers tager vigtig sejr over Lyngby