Superliga-direktør erkender: For mange udlændinge

SERIE: VB-direktør Henrik Tønder synes, at hans klub lige nu har for mange internationale spillere. Gennem de seneste år har man dog tillært sig at håndtere tilgang fra udlandet – den jyske klub har en nedskrevet manual, der skal hjælpe nytilkomne spillere med at falde ordentligt til.



I Vejle har man prøvet det meste hvad angår udlændinge.

VB er kun nummer 15 over klubber med flest kampe i Superliga-æraen, men til gengæld ligger man nummer seks på listen over flest benyttede udlændinge – kun FCK, Brøndby, AGF, FC Midtjylland og AaB har brugt flere.

Så derfor kender man til de gode, men også de dårlige oplevelser ved at have mange internationale spillere.

– Vi har oplevet alt, så at sige. Vi har oplevet fyldte postkasser med rykkere og regninger, som spillere ikke forstod var til dem og skulle betales. Vi har oplevet tonsvis af parkeringsbøder, som ikke blev betalt. Vi har oplevet problemer med sommertid/vintertid. Det er alt lige fra småt til stort. Alle mulige ting, som alt sammen fylder i en spillers dagligdag. Og hvis vi kan hjælpe dem med at få en dagligdag, så de fungerer socialt, så er der en enormt stor chance for, at de kan fokusere på det, der skal ske på fodboldbanen, siger direktør Henrik Tønder.

Da Andrew Zolotko købte aktiemajoriteten i Vejle Boldklub i 2016 og reddede klubben på konkursens rands – det som beskrives som År 0 i det nye VB – kunne antallet af kontraktspillere tælles på én hånd, og mange af de spillere, der blev hentet til, for at man kunne stille hold, var udlændinge.

– Der kom rigtig mange spillere ind i en fart. Der lærte vi på den hårde måde, hvad der virker og i særdeleshed, hvad der ikke virker. På baggrund af det har vi udarbejdet en håndbog, som år for år og sæson for sæson er blevet opdateret. Vi sikrer, at alt det, som er nødvendigt for en udenlandsk spiller for at begå sig i Vejle, i det danske samfund, står i den bog. Det er lige så meget en huskeliste til os; hvad vi skal være til at huske, for at spilleren får maksimale betingelser for at forkorte det, der hedder adaption time, siger Henrik Tønder om manualen, som den tidligere keeper Pavol Bajzas hustru var med til at forfatte, fordi hun oplevede situationen fra den anden side.

– Den indeholder alt lige fra, hvad vi kan gøre med hensyn til sprogundervisning, den indeholder alt om, hvad det vil sige at bo i Danmark, hvordan fungerer systemet? Hvad sker der, hvis man bliver syg? Hvad vil det sige at have et gult sygesikringsbevis? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan foregår det at have en konto i Danmark? Hvordan er det danske skattesystem? Alt, hvad der kan være af praktiske ting, som gør, at det er fremmed for dem, som kommer ind. Det er kombineret med, at vi har afsat mandskabsressourcer til at sikre, at de udenlandske spillere, vi får ind, har mulighed for at trække på nogle ressourcer, så de kan få dagligdagen til at fungere i starten. Det er lige fra at komme i en lejlighed til at købe ind, etcetera, etcetera, siger Tønder,

– Det, der har været rigtig vigtigt, har været, at nu har vi udenlandske spillere, og de har været enormt gode til at støtte nye udenlandske spillere, der kommer ind. Det vil sige, at alt det, de selv har været igennem, har de været gode til at videregive. Så nu er det selvforstærkende i forhold til at implementere eller få nye ind. Det er en stor hjælp for dem og for klubben.

Flere danskere på holdet
Dette efterår har Vejle benyttet 19 forskellige udlændinge på Superliga-holdet. Til sammenligning har AaB kun haft 20 spillere på banen i alt.

– Nogle vil – med rette sige – at lige nu er der for mange udenlandske spillere i truppen i Vejle – eller i hvert fald for mange udenlandske spillere i startelleveren i Vejle. Det er ikke nødvendigvis tilsigtet. Vi vil gerne sørge for, at der er plads til vores akademispillere, det har vi som udgangspunkt også, og så vil vi gerne have en stærk gruppe lokale spillere, altså danske spillere, kombineret med stærke udenlandske tilføjelser til truppen. Det er idealbilledet, siger VB-direktøren, der mener, at der er mange årsager til, at det aktuelle Superliga-bundhold er endt med forkert opbygget trup.

– Den danske gruppe, der udgjorde skelettet i lang tid, er splittet, dels af kontraktophør, dels at nogen skulle noget andet. Det er normalt i fodbold, at der sker udskiftninger. Hvis man lige i det vindue så ikke er i stand til at finde kompetente, nationale afløsere, der passer økonomisk til den pengekasse, vi har, er det nærliggende at kigge eksternt.

Men Henrik Tønder synes også, at der er flere eksempler på internationale spillere, som er faldet rigtig godt til i Danmark

– En spiller som har været her i et år nu, Denis Kolinger, er faldet enormt godt til, på og uden for banen. Han og hans kæreste har, som jeg oplever det, et rigtig dejligt liv i Danmark, han er utrolig glad for at være her, og han trives i allerhøjeste grad. Og han er et aktiv for os: En smilende, dejlig, positiv person, der giver mere, end han tager, siger Henrik Tønder og nævner Allan Sousa (som Tipsbladet har valgt som VB’s bedste Superliga-udlænding) som et andet eksempel:

– Det, man skal huske med Allan, er, at han kom i vinterperioden og blev installeret i en lejlighed i minusgrader. Det havde han altså aldrig prøvet før, han kom fra Qatar. Det lærte vi enormt meget af. Det var måske ikke det rigtige bare at tage ham ind, placere ham og så tro, at han gik ud og spillede godt på en kunstbane i minusgrader. Det tog et halvt år, før Allan spillede regelmæssigt for os. Men at opleve den transformation, som han har været igennem, og det liv, som han og hans kone og hans barn har i og omkring Vejle, de venskaber han har knyttet med lokale, også uden for fodbolden, har været en stor fornøjelse. Han er et kanongodt eksempel på det med at blive godt integreret og være et aktiv på fodboldbanen, siger Henrik Tønder.

Her kan du se Tipsbladets bud på et drømmehold bestående af Vejle Boldklubs bedste Superliga-udlændinge. Begrundelsen kan læses her:

Vejle_-_lineup





EKSKLUSIVT

Afsløring: Brøndby arbejder på aftale med stjerne

Simsir overvejede karrieren: Skal jeg give slip?

Slagter FCM-profil: ‘Han kan ikke spille fodbold!’

Pokalmestre: Her er FC Midtjyllands vej i Europa

Kæmpe salg på vej? Superliga-stjerne med afsløring

Er du gal en spiller – han koster over 100 mio.!

Stjerner gav klar besked til Eriksen



Optakt til onsdagens Superliga-kamp mellem FC København og OB LIVE

LIVE: ‘Verdens største frispark!’

Nederlag koster dyrt: FC København nedjusterer

De er favoritter til at hente Kasper Høgh

Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’

Her kan du se FC København mod FC Midtjylland

De overvejer Christian Eriksen



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

FCM-profil tordner: ‘En skandale’

Højlund-statistik bekymrer i Napoli

Raser: Det er latterligt!

Opfordrer danske stjerner: Kom nu hjem!

Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen

LIVE: Slutfløjt i Parken

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’

Manchester United med chokbud på Real-stjerne?

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

Bizar situation for Zorniger: Holder med FCK

Profil til Brøndby-ledelse: Skal ske til sommer

– Nørgaard vender ikke retur til Brøndby nu

Bo Svensson åbner op om forbehold ved FCK-job

Er Slot fyringstruet? ‘Verden er kommet dertil…’

Låste sig inde derhjemme: Kunne høres i Esbjerg



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Sker for første gang i 20 år for Real Betis

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg