RANDERS (Tipsbladet): I efteråret kunne Superliga-klubben Randers FC fortælle, at man taler med udenlandske investorer.
Her en række måneder senere er det fortsat uvist, om klubben bliver solgt.
Men forhandlingerne fortsætter, og det at få flere penge i kassen i Randers til den benhårde konkurrence i Superligaen er særdeles vigtigt, fortæller direktøren forud for fredagens møde med FC Midtjylland, der har et spillerbudget omkring fem gange større end Randers’.
– Vi er simpelthen nødt til at få tilført noget mere økonomi. Altså, der er ingen tvivl om, at vi har gjort det rigtig godt med den økonomi, vi har, og vi har formået at løfte den økonomi skridt for skridt, siden vi deltog i Europa. Da vi kvalificerede os til Conference Leagues gruppespil, fik vi et økonomisk boost, og det har vi bygget videre på, siger Randers’ sportsdirektør Søren Pedersen til Tipsbladet.
– Siden har vi formået at hente nogle spillere ind, vi har solgt med profit, og ad den vej har vi løftet vores sportslige budget. Vi skal blive ved med hele tiden at løfte os, og det har vi været gode til. Men hullet op til de fem store, det er voldsomt i forhold til økonomien. Der er vi nødt til at få en økonomisk størrelse, hvor det bliver mere sandsynligt, at vi spiller i Top 6 hvert eneste år. Det kan være via vores nuværende model, hvor vi løfter det et lille skridt ad gangen, men det kan også være via nye investorer, som vi også har meldt ud offentligt, siger Søren Pedersen.

Randers-direktør Søren Pedersen er en travl mand med hænderne fulde i Superligaen og udviklingen af Randers FC. Foto: Alamy
Direktøren bekræfter, at han og formand Svend Lynge Jørgensen løbende har samtaler med de potentielle investorer, der er fra udlandet.
Det har tidligere forlydt, at spillerbudgettet i Randers skal skrues mærkbart op, hvis de nye investorer køber sig ind i klubben, og uden at ville gå i detaljer kan Søren Pedersen berette om markante krav til de investorer, man taler med, og til investorer i det hele taget, der overfor at købe sig ind i Randers FC.
– Der er stadig kontakt med investorer, der kan løfte økonomien i klubben og bringe os tættere på dem, vi gerne vil sammenligne os med.
– Det er svært at sige, hvor det bevæger sig hen. Jeg synes, der er en rigtig positiv dialog, en spændende dialog, og som jeg og Svend Lynge har sagt tidligere, er vores ejere heldigvis voldsomt kritiske i forhold til, hvad de vil sige ja til og acceptere. Så jeg har en god fornemmelse af, at hvis det kommer til, at klubben på et tidspunkt siger ja, så bliver det godt og det rigtige for Randers FC, siger Søren Pedersen og bekræfter, diskussionerne foregår løbende.
– Det er der. Vi sagde på generalforsamlingen i efteråret, at vi havde kontakt med potentielle investorer, og der er rigtig god dialog. Det er klart, at vi ikke kan køre den proces i al evighed, og det kommer vi heller ikke til. Men med dem, vi snakker med nu, er der så spændende et potentiale, at vi skal følge det helt til dørs, og det bliver det også, siger Søren Pedersen.
Store krav i Superligaen
Fredagens modstander FC Midtjylland er et godt eksempel på udviklingen i Superligaen.
For 12-15 år siden var FC Midtjyllands spillerbudget og faciliteter for førsteholdet ikke så meget anderledes end det, Randers har til rådighed nu.
Læs meget mere om Superligaens spillerbudgetter her
Siden er FC Midtjyllands spillerbudget gået fra niveauet 40-50 millioner kroner til at nærme sig 200 millioner kroner, FCM kan ramme senere i år eller næste år.
Nærmest samtlige andre klubber i Superligaen er også vokset markant, og i branchen går snakken om, at et middelbudget i rækken meget let kan nærme sig 50 millioner kroner allerede i næste sæson. Og det kan Søren Pedersen genkende, hvilket er en betydelig del af årsagen til, at Randers-direktøren gerne vil have flere penge i potten i Randers for at konkurrere med rivalerne.

– Det kan det sagtens. Det er der ingen tvivl om. Det er jo det, man kan sige, at alle klubberne arbejder med hver eneste dag, vi vil alle hæve vores sportslige budgetter. Det handler også om den kæmpe risiko, der er for at rykke ud af Superligaen, og den risiko har alle, der har et budget blandt de mindste eller i middelklassen. Og så kæmper de øverste med de største budgetter om at vinde noget, de har i hvert fald størst sandsynlighed for det. Men det er egentlig ligegyldigt, hvor man ligger i Superligaen, alle kæmper for at få et større budget, siger Søren Pedersen, der intet har noget imod de større beløb, når de bliver brugt fornuftigt i dansk fodbold.
– Det er den vej, det går, og jeg håber, at udviklingen fortsætter, for pengene er med til at flytte rigtig mange ting, ikke mindst i kvaliteten af arbejdet og klubbernes faciliteter. Men det skal også være bæredygtigt, så der ikke opstår bobler med store budgetter, der ikke holder vand på den længere bane, siger Søren Pedersen.
Stor tro på holdet
Fredag aften bliver svær for Randers, der for tredje kamp i streg spiller mod et af de to hold, der er de flestes bud på en mester og faktuelt de to klubber med de største budgetter i rækken.
Men randrusianerne er tre gange blevet nummer seks i mesterskabsslutspillet, så at spille med og gøre en hæderlig indsats er ikke noget, der batter i Randers.
– Vores ambition er at spille europæisk igen. Og det synes jeg muligheden er til at gå efter. Det er klart målet for det her top 6-spil.
– Vi italesætter, at det er det, vi går efter, og jeg har også bemærket, at spillerne enkeltvis giver udtryk for, at vi har truppen og holdet til at kunne gøre det. Så vi går efter det, og vi har noget statistik, der viser, at vi kan være med mod de hold, der er i Top 6, og at vi har gjort det godt mod dem tidligere i sæsonen. Så det underbygger muligheden for, at vi kan samle de point, vi skal, siger Søren Pedersen.
– Vi har en god og spændende trup, hvor vi har både rutinerede kræfter som ved, hvad det handler om, og nogle unge med potentiale og masser af gå-på-mod. Så det ser rigtig spændende ud, vi skal bare have det forløst nu.
Randers FC var sidste efterår såvel som i forårssæsonen sidste år tæt på at slå FC Midtjylland hjemme i Randers i to kampe, hvor hjemmeholdet sad på det meste af spillet men ikke kunne veksle mange chancer og lange perioder med dominans til sejr.
Randers og FC Midtjylland spiller fredag aften klokken 19.
LIVE
TransferLIVE: Tæt på at hente Man Utd-spiller
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
LIVE
Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
NYHEDER
Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
EKSKLUSIVT
Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
EKSKLUSIVT
Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!
NYHEDER
Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
MEDIE
Monstrøs PL-transfer tæt på
AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag
TRANSFER
Ny FCK-stjerne er “klog, smuk og god til engelsk”
INTERVIEW
Melder klart ud: Superliga-komet skal ingen vegne
TRANSFER