Træner har én vigtig ting for øje med sit FCM-hold

Albert Capellas har fået en lang opstart med sit mandskab FC Midtjylland, og det er super vigtigt for ham, da han har en vigtig ting for øje.



Han overtog jobbet i FC Midtjylland i efteråret, men med kampe tæt på hver tredje dag, var det ikke meget arbejde, som spanske Albert Capellas fik mulighed for at udføre på træningsbanen.

Så det har været et stort fokus i denne opstart, da Albert Capellas har én meget, meget vigtig ting for øje med sit hold.

Den spanske cheftræner er aktuelt i Portugal sammen med FC Midtjylland-holdet, og han fortæller til Tipsbladet, hvorfor det har været vigtigt ikke at fylde kalenderen med en masse kampe, hvor spillerne har kunnet vise sig frem.

– Folk er kommet tilbage med meget energi, og som træner er det fantastisk for mig. Tidligere var det bare kamp, kamp, kamp. Vi havde ikke tid til at træne, og vi kunne ikke blive bedre på alle de ting, vi gerne ville. Derfor har vi også få træningskampe, vi ville gerne have mere træningstid for at udvikle måden, vi spiller på og holdets karakter. Jeg er meget tilfreds, det går rigtig godt, siger Albert Capellas til Tipsbladet.

FC Midtjylland tyvstarter allerede i næste uge, når det kommer til gældende kampe, da der venter et opgør ude mod Sporting CP i Europa League. Siden følger en kamp mod ærkerivalerne og Superligaens nummer to fra Viborg FF. Og så er foråret altså skudt godt igang.

55-årige Albert Capellas håber, at man ser et mandskab, hvor det er tydeligt at se, hvem der er tale om.  

– Jeg vil se et hold, der starter kampe godt fra første minut. Som scorer først. Jeg vil se et aggressivt hold, der presser frem i banen, og vi skal have et aggressivt genpres. Vi skal komme i boksen tidligere i kontraangreb, og vi skal have et mere offensivt mindset. Vi skal have flere spillere i boksen, og vi skal være bedre i restforsvaret, så vi afværger unødvendige kontraangreb. Jeg vil se et hold, der kommunikerer med hinanden, hjælper hinanden og koncentrerer sig sammen.

– Når folk ser os, skal de sige “okay, jeg kan genkende holdet”. Vi skaber vores egen stil, vores egen dna. Man ved, hvordan Atletico Madrid spiller. Man ved, hvordan Barcelona spiller. Liverpool og City, man ved, hvordan de spiller. Vi arbejder på at vise, hvordan FC Midtjylland spiller, lyder det fra Albert Capellas.

En af de ting, FC Midtjylland er blevet skudt i skoene, er, at det har været meget individuelt baseret, når holdet har spillet. Bolden frem til de offensive kræfter, og så har de skullet klare ærterne. Nu skal der fokus på holdet, så individualisterne får plads til at blomstre i holdets tjeneste.

– I sidste ende er det holdet, der giver struktur og fundament, og det hæver bundniveauet. Men der skal være plads til inspiration og talent for at lave noget specielt. Og det skal vi ikke tage ud af det. De skal bare lære at gøre det de rigtige steder på banen og i de rigtige momenter. Jeg forsøger at hjælpe, så de kan tage risikoen de rigtige steder, siger Capellas.

Spanien vil ikke gå for meget i detaljer med, hvordan det tidligere har været, men fokuserer på hvordan det skal være.

– Vi bygger noget nyt, og jeg taler ikke om fortiden. Vi bygger til fremtiden. For mig er der ikke noget problem, og jeg vil hjælpe, lyder det.

Albert Capellas har indtil videre fået 19 kampe i spidsen for FCM. Syv sejre, syv uafgjorte og fem nederlag er det blevet til.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Usikker på Chido Obi-transfer

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Zorniger fremhæver transfervindue

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Storroser 18-årig FCK-spiller



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Holland – Marokko

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Spændende melding

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Markant ændring i Silkeborg

Tyskland – Paraguay

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

De vil have Gaaei – her er prisen

På vej til storklub?



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Brasilien – Japan

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

Meldes tæt på storklub

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’