Ude i 137 dage: Voldsomt dyr SL-profil tilbage

Han er en af Superligaens mere eftertragtede midtbanespillere med mulighed for at komme til VM 2026, og nu er han efter et langt afbræk også i fuld vigør på træningsbanen.



Tipsbladet i Ikast

Spillerne er efter et nyt snefald rykket indenfor på den overdækkede kunstgræsbane, så ingen risikerer at glide, skride og slå sig på den udendørs 'kunst', der både her og i mange andre Superliga-klubber har gjort de første dage i opstarten til hårdt arbejde.

En af dem, der gør sig forhåbninger om at spille en central rolle i forårets guldkamp, er midtbanespilleren Emiliano Martínez.

Efter et fremragende efteråret i 2022 blev han købt fri af Red Bull Bragantino i Brasilien, men et par skader, måske en knivspids uro med en hvirvel af transferrygter og hård konkurrence om pladserne gjorde 2023 mere udfordrende i FC Midtjylland.

Siden kampen mod AGF 3. september har landsholdsbobleren fra Uruguay ikke været i aktion i en betydende kamp på grund af en drilsk muskelskade, der brød ud i træningen med landsholdet i ugen efter AGF-kampen.

228033

Så fra at have spillet 12 kampe fra midt-juli til 3. september skal Martínez nu kæmpe sig tilbage på et hold, der kun har tabt en enkelt kamp siden da, et nederlag der faldt i pokalturneringen i Parken mod FC København.

Men nu lysner det for den sydamerikanske profil.

For skadesproblemerne, der holdt ham ude langt længere tid end forventet, ser nu ud til at være borte.

– Martínez nåede at træne med de sidste tre-fire uger i efteråret og var på bænken i den sidste kamp mod Viborg. Han har ikke været skadet siden og træner fuldt ud nu, så han er klar. Men han har selvfølgelig ikke de kampminutter i benene fra efteråret, som de andre har, fordi han havde det lange afbræk med en skade, siger FC Midtjyllands cheftræner Thomas Thomasberg til Tipsbladet.

Kamp om pladserne
I Martínez' fravær har tilbagevendte André Rømer spillet på den centrale midtbane ved siden af den svenske landsholdsspiller Kristoffer Olsson.

Sidste sommer var West Ham ifølge Tipsbladets oplysninger på banen med interesse for Martínez som ét af adskillige emner, da man så på midtbane-erstatninger efter det gigantiske salg af Declan Rice til Arsenal.

Også andre Premier League-klubber var på banen sammen med klubber fra Top 5-ligaer, og den centrale midtbanespiller er fortsat på radaren flere steder denne vinter, om end det lange skadesfravær selvsagt noteres af alle klubber med enten en fungerende netforbindelse eller en sportsdirektør med en mobiltelefon.

Da FC Midtjylland i efteråret krøllede Napoli sammen i Europa League i Herning, røg Martínez også på scoutinglister i flere klubber i Serie A, da europæiske kampe – og ikke mindst succes – ofte vægtes højere i især større udenlandske klubber end halve og hele sæsoners præstationer i Superligaen.

Midtjyderne havde sidste sommer en arbejdspris et godt stykke over de omtrent 75 millioner kroner, klubbens dyreste centrale midtbanespillere er røget til udlandet for, og med Danmarks rigeste mand som ny ejer ryster man næppe på hånden, når der igen dukker interesse op for profilen fra Uruguay.

FCM-cheftræner Thomas Thomasberg er positiv omkring FCM-truppens styrke og skadesstatus – men drømmer stadig om en enkelt transfer, hvis alt flasker sig. Læs mere om det her.







► LIVE

LIVE: AGF er voldsomt utilfredse

Dolbergs transferværdi rammer nyt lavpunkt

Kommentator: Jeg hører, det bliver Man Citys straf

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!

Afslører: Jeg ville væk fra FCM i vinter

Journalist åbner for chokskifte

Rygterne svirrer: Brøndby-stjerne i stor transfer?



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Tøfting raser: ‘Det er tonedøvt’

Afsløring: Andreas Hintze stopper i FC København

Kun 2 tjener mere: Her er hans nye kongeløn

SL-spiller missede transfer: ‘Dårlig stemning’

Medie spekulerer: Zorniger i legendarisk comeback?



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Kan lave vanvittig bedrift for første gang i 20 år

Åbner op om fyringssnak, FCK-salg og svær sæson

Brøndby kan score flere millioner på Luis Binks

Afsløring: FC København sælger Abdul Daramy

Crunch time i AGF: Nu er der ingen undskyldninger

Her er Kasper Hjulmands nye job

Revser ‘ubegribelig’ dommerpåsætning i SL-topkamp

Medie spekulerer – dansker i kæmpe transfer?



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dansk landsholdsspiller har guldmedalje til salg

Begræder trist Kasper Dolberg-nyhed

Afsløring: Aksum afløser fyret Kamper i Kolding IF

Så mange millioner er Kasper Høgh værd

Kasper Hjulmand kan forlade job med én dags varsel

FCM-træner ser lysglimt i virvar af skader

Ramaj: ‘Ikke for at lyde arrogant, men…’

Tidligere FCN-profil: ‘Kun FCK aktuel i Danmark’

Går i rette med Viaplay-ekspert

Tjente millioner på FCK-kamp

AGF-spiller har fået ‘direkte’ besked