Mystisk FCK-historie bragt: Det er meget akavet

Hollandsk målmand er citeret for, at han har afvist FC København. Den danske mesterklub siger, at de aldrig har hørt om manden. Hvad er op og ned? Tipsbladet har undersøgt sagen.



Der findes som bekendt ikke noget alternativ til sandheden, men FC København og den hollandske Sparta Rotterdam-målmand Nick Olij har hidtil haft en noget forskellig version af, hvad der er sandheden om deres relation.

Tidligere på ugen blev Nick Olij citeret for i et hollandsk medie, at han har afvist FC København, fordi han ikke vil til Danmark og sidde på bænken, mens Kamil Grabara fortsat er i klubben.

– Jeg har talt med dem (FC København, red.), men deres førstemålmand er der stadig, så det er ikke en mulighed for mig. Jeg har en god alder, og jeg vil fortsætte med det at spille, så det vil være en skam at sidde på bænken, sagde Nick Olij til ESPN.

Den udlægning er man mildt sagt forundret over i FC København, og det gjorde cheftræner Jacob Neestrup krystalklart, da han talte med Tipsbladet og den øvrige fremmødte presse efter lørdagens testkamp mod AGF.

– Der er blandt andet et eksempel med en hollandsk keeper, nu hvor du spørger til målmandssituation, som siger, at han har været i kontakt med FC København og sagt nej. Jeg aner ikke, hvem manden er og har aldrig snakket med ham, lød det fra Jacob Neestrup.

Så hvad er op og ned i sagen? Har FC København talt med Nick Olij, eller har de ikke?

Tipsbladet har været i kontakt med Peter de Waal fra agentfirmaet SEG, der repræsenterer Nick Olij, og han fastslår, at der er tale om én stor misforståelse.

– Der opstod et rygte om, at Nick er et emne i FC København som afløser for Kamil Grabara, og det er blevet gjort til noget større, end det er. I et interview med Nick blev FC København nævnt, og han svarede, at det ikke er en interessant klub for ham lige nu, fordi hans ambition er at være førstekeeper, og det er ikke muligt i FCK, fordi Grabara stadig er i klubben, siger Peter de Waal til Tipsbladet og tilføjer:

– Det hele er lidt blevet taget ud af en kontekst – måske fordi det er blevet oversat fra hollandsk til dansk. Du ved, hvordan det er. Hvis jeg siger, at jeg har set en grå elefant og siger det videre, er det pludselig en gul giraf 10 personer senere. 

– I virkeligheden er det jo en lille smule akavet. FCK er blevet bragt i en akavet situation, det er akavet for Nick, og det er det også for Sparta Rotterdam. 

Når det er sagt, er alle elementer i historien ikke bare grebet ud af den blå luft.

– Vi er som firma hele tiden i kontakt med klubber i hele verden for at søge information om markedet, og vi har talt med FC København. Vi ved, at de har solgt deres førstekeeper til Bundesligaen, og at FCK kigger efter en afløser. Derfor har vi selvfølgelig været i dialog med klubben for at undersøge, om vi i SEG har nogle mulige kandidater. Kunne Nick Olij være en mulighed? Det er sådan, vi arbejder på vegne af vores klienter, fastslår agenten. 

28 -årige Nick Olij har i denne sæson spillet samtlige minutter i Æresdivisionen for Sparta Rotterdam, og nu kan målmanden igen begynde at fokusere på sin nuværende arbejdsgiver.

I kulissen arbejder FC København på at hente en ny målmand inden transferdeadline på torsdag – men det bliver i hvert fald ikke Nick Olij.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Transferbombe på vej



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Meldes tæt på storklub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

De vil have Gaaei – her er prisen

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Sydafrika – Canada

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

FC København jagter Romane Amane

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

De forbereder et bud på Roony Bardghji



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

FCK-profil med hattrick i målfest

Markant ændring i Silkeborg

FC København-boss i fremskredne forhandlinger

Dansk klub henter Jonathan Hutters