Smider point: Ronaldo kunne ikke redde United

Manchester United var foran ved pausen, men måtte nøjes med 1-1 mod Everton, som var tæt på sejren til sidst.



Ole Gunnar Solskjær havde bænket Cristiano Ronaldo til hjemmekampen mod Everton, men alligevel virkede Manchester United i kontrol halvvejs.

Trods indskiftning af Ronaldo efter pausen lykkedes det Everton at få udlignet efter pausen, så opgøret sluttede 1-1.

Det fratog United muligheden for at overtage førstepladsen i Premier League, hvor man er a point med Liverpool, som dog har spillet en kamp mindre. Everton er som United på 14 point.

Everton kom frem til nogle chancer i løbet af de første 45 minutter, men det var hjemmeholdet, som sad på kampen.

Rafael Benitez havde dikteret en stram organisation i håbet om at holde United fra scoringer, og det lykkedes indtil kort før pausefløjtet.

Kreatøren Bruno Fernandes diskede op med en sublim tæmning på en knaldhård aflevering lidt uden for feltet, som skar Evertons defensiv i stykker.

Med et par træk lokkede han midtstopperne til at blive centralt for så at flytte bolden ud til venstre, hvor Anthony Martial med et hårdt spark passerede Jordan Pickford.

Gæsterne løsnede de defensive tøjler en smule efter pausen, og det gav en mere åben kamp i begge ender.

Ti minutter efter pausen ville Ole Gunnar Solskjær ikke længere holde sine offensive nyindkøb på bænken. Både Ronaldo og Jadon Sancho blev sendt ind, mens en småskadet Martial og en anonym Edinson Cavani gik ud.

Det var dog Everton, som i denne fase af kampen virkede farligst. Uniteds forsvarskæde var til at tale med, og et skidt udført hjørnespark af hjemmeholdet førte til udligningen.

Everton fik en kontra, som blev eksekveret perfekt, så Andros Townsend til sidst var alene igennem og kunne gøre det til 1-1.

Det fik gæsterne til at rykke kæderne lidt tættere sammen igen, og United havde svært ved at skabe de helt store chancer.

I stedet troede de fleste, at Everton fem minutter før tid måske snuppede alle de tre point. United-holdet var helt uorganiseret i fremløbet efter en Everton-dødbold, og Tom Davies blev spillet helt fri i feltet.

Han undlod at afslutte og spillede i stedet Yerry Mina helt fri tæt under mål, så han bare skulle sætte indersiden på. VAR afslørede dog, at han var en støvlelængde i offsideposition, så scoringen blev annulleret.

Det blev kampens sidste store chance, og skuffede tilhængere på Old Trafford begyndte at søge mod udgangene i tillægstiden.

/ritzau/





Afsløring: Enighed – skifter til Superligaen




LIVE

VM-LIVE: England skifter ud i truppen

Usbekistan – Colombia

Undskylder til Riemer: ‘Jeg er et kæmpe pikhoved’

Afviser: Han er IKKE på vej til Brøndby

Afsløring: FC Midtjylland skriver med toptalent 

Klar transfermelding

Kæmpe dansk transfer beskrives som ‘done deal’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: Kolding IF henter Tobias Elnegaard

Revser stjerne: ‘Han er rigtig, rigtig dårlig’ 

– Det er overraskende, siger ekspert om FCK

Denne klub drømmer om Højbjerg

Afslører: Her gik det galt for Thomas Frank



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser

Afsløring: Superliga-klub tæt på FCK-lejesvend

Kendis dropper landsholdet efter Riemer-kontrovers

VM-chok: Kæmpe brag kan vente i 1/16-finale

Deadline overskredet: FC København melder ud

Bayern München tilbyder ‘megaløn’ til superstjerne



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Rekordstort bud på Thomas Jørgensen

Historisk påsætning undrer dommerekspert

Frankrig – Senegal

Tidl. DBU-boss: Uefa-penge havner i gale hænder

– Jeg er dybt chokeret og forundret

Irak – Norge

Afsløring: Vålerenga sælger Elias Sørensen

– Måske er det fordi jeg ikke er dansk

Argentina – Algeriet

Afsløring: Panathinaikos forhandler om ‘VK’

Kriseramte Leicester ansætter ny cheftræner

Østrig – Jordan



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Her er Tunesiens nye VM-træner

‘Helt sikkert’: Jesper Lindstrøm færdig