Uskarpe FCM-esser i fokus: Bliver så sort-hvidt

Thomas Thomasberg forstår fokus på FCM’s offensive stjerner, men cheftræneren er ikke bekymret for deres og FCM’s udsigter til at score nok mål.



HERNING (Tipsbladet): De har fri i dag, flere af FC Midtjyllands offensive profiler.

Franculino og Darío Osorio er to af dem, der har været på meget lange ture med deres landshold for et par uger siden, og for overskuddet og energiens skyld har de og en lang række af deres holdkammerater med fast gang på landsholdene fri på denne træningsdag.

Og det kan jo virke kontraintuitivt, når FC Midtjylland-fans sikkert godt kunne tænke sig en masse flere mål fra dem og resten af offensiven efter især en Randers-kamp i sidste uge, der var langt under et niveau, hvor FCM kan forvente at genvinde Superligaen.

Det har nu været planlagt længe, og i de kommende runder skal FCM-profilerne vise, om de kan løse opgaven, før en eller flere af dem sandsynligvis bliver solgt til sommer.

Darío Osorio har efter sin skadespause i efteråret beskedne 13 starter i ligaen (fem indskiftninger) og scoret to mål, mens han har scoret yderligere fire i Europa.

Franculino har scoret 12 mål, mens Aral Simsir ligesom Osorio er på i alt seks mål i sæsonen.

24 mål med otte spillerunder tilbage er hæderligt på et tophold, men det ser mindre flatterende ud, når man har scoret det halve, 12 mål, på 24 spillerunder.

Og flere mål kunne cheftræner Thomas Thomasberg bestemt godt bruge fra sine offensive profiler, men bekymret er FCM-bossen ikke.

Det er et af de steder, hvor det bliver så sort-hvidt. For to kampe siden havde vi lige skrevet otte mål i to kampe, 10 i tre. Vi var det mest scorende hold i ligaen. Og så skal jeg snakke om manglende mål seks dage senere. Men det er jo sådan, det er, siger Thomas Thomasberg.

– Jeg kan bare konstatere, at vi ikke har været målfarlige nok de sidste to kampe, allermest i fredags. Og selvfølgelig er det naturligt, at de offensive skal bidrage med mål på den konto. Det er ikke fordi, at jeg tænker, at vi ikke kan score flere mål. Men det er selvfølgelig ærgerligt, når vi kommer fra to kampe med et enkelt mål.

Gogorza på vej

En af dem, der er blevet bedre i løbet af sæsonen, er Mikel Gogorza, der senest fik en halvleg mod Randers.

Og det går den rigtige vej for kantspilleren, vurderer Thomas Thomasberg.

– Det har været fint. Han kom fra at være lidt ukendt for den almindelige følger af dansk fodbold til at vise sig rigtig godt frem og spille gode kampe i Europa og Superligaen. Nu har vi alle til rådighed.

Læs også denne kommentar om de forventninger, man kan stille til FCM’s offensive profiler

– Vi har set i hans indhop, at det er en sindssygt dygtig spiller, der har scoret et par mål og været den måske mest afgørende offensive faktor på U/19-landsholdet. Vi prøver hele tiden at flytte ham, og det gør han også selv. Vi er glade for den udvikling, han har været gennem det seneste år, siger Thomas Thomasberg.

Der sker under alle omstændigheder udskiftninger til weekenden, da Darío Osorio er i karantæne efter et gult kort mod Randers i fredags.

Meget tyder på, at en eller flere af de offensive FCM-profiler bliver solgt til sommer – læs mere om det her.





Superliga-LIVE: FCK uden flere stjerner




Optakt til fredagens Ligue 1-kamp mellem Auxerre og Paris SG LIVE

TransferLIVE: PSG får stort bud accepteret

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Lindstrøm skifter til Schalke

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Ekstraregning på 441.942,58 kroner



LIVE

Superliga-LIVE: FCK uden flere stjerner

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel

FCN sikrer sejren i de døende sekunder

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller

Silkeborg IF – FC København

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Eriksen spottet – nu er der nyt



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Rekordsalget Hyseni på plads i Brøndby

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

Stor ændring i AGF?

Kæmpe transfer under opsejling

Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Afsløring: Tidligere FCK-talent hjem til Danmark

Ingen klausul i FC København-aftale

Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

‘Det ville være en katastrofe af rang’

Kom i gang, ‘CV’ – AGF mangler tre spillere