Vallys-rygter: FCK burde bruge pengene på en 9’er

Silkeborg-stjernen Nicolai Vallys rygtes til FC København. Men ifølge Thomas Gravesen skal de danske mestre hellere bruge pengene på en anden position.



For seks år siden var han end ikke professionel, spillede Danmarksserie-fodbold og lignede ikke en spiller, der skulle være en stjerne i dansk fodbold. Men nu er der ikke mange, der ikke kender 25-årige Nicolai Vallys.

Silkeborg IF-stjernen har været gennem en utrolig udvikling, siden han tog chancen og forlod BK Skjold til fordel for Skovshoved, og siden kom han også til FC Roskilde og 1. division, inden SIF gav ham chancen i Superligaen.

Og Vallys har ikke set sig tilbage siden. Bronzemedaljer i sidste sæson, 10 mål og 10 assister i Superligaen og ikke mindst kronen på værket; prisen som Forårets Profil i Superligaen. Selv landstræner Kasper Hjulmand roste den fantastiske offensivspiller.

Nu er spillet om Vallys’ fremtid i gang, for selv om SIF har været en fantastisk klub for midtbanespilleren, er der ingen tvivl om, at han har potentialet til at spille i en større klub. Og FC København skulle da også have vist interesse for danskeren.

Ifølge flere medier har FCK budt på Vallys, men SIF har takket nej. Indtil videre i hvert fald. Midtjyderne kræver ifølge Ekstra Bladet 30 millioner kroner, og FCK mener, at prisen skal under 20.

Thomas Gravesen, der kommenterer fodbold for Discovery, er ikke sikker på, at FCK skal gå efter SIF-stjernen.

– Der er ingen tvivl om, at han passer til FC København. Det er en dygtig spiller, men er det den spiller, FCK har mest brug for?

– Det siger jeg, fordi de mangler en målscorer. Nu scorede Vallys 10 gange, men han er ikke 9’er. Han er en spiller, der kan gøre de andre bedre, men de mangler – ligesom Brøndby IF og FC Midtjylland – en målscorer. Så for mig at se bør Vallys ikke være FCK’s topprioritet. FCK burde bruge pengene på en 9’er, siger Thomas Gravesen til Tipsbladet.

FCK har sagt farvel til Nicolai Jørgensen denne sommer, Karamoko er ikke for alvor kommet i gang, og Babacar er startet med en skade.

Selv om “Graver” ikke mener, at FCK skal bruge en stor sum penge på Nicolai Vallys, er han slet ikke i tvivl om, at Vallys har kvaliteterne til at spille i FC København. Og Thomas Gravesen mener også, at man kan finde plads til både Pep Biel og Nicolai Vallys i FCK – selv om det begge er mellemrumsspillere, der trives i det samme rum mellem modstanderens forsvar og midtbane.

– Det er jeg slet ikke bekymret for. Man så det med Sebastian Jørgensen og Nicolai Vallys i Silkeborg. De spillede godt sammen og var farlige. Han skal nok kunne passe ind i det, og jeg tror ikke, det vil være uvant for ham at spille for et hold som FCK. Men det er nok bare ikke den rigtige at hente.

– Vallys er en stor Superliga-profil, men ser du på deres trup, er det ikke den position, de har brug for. Og det er ikke den spiller, de bør gå efter. Det er 9’eren, målscoreren. De har allerede Claesson, Biel, Bøving, Mukairu, Roony (Bardghji) til de pladser.

Så er spørgsmålet selvfølgelig, om FCK i stedet skulle kigge mod Silkeborgs topscorer, Nicklas Helenius?

– Det kunne være, men i Helenius’ tilfælde synes jeg, at han er på den rigtige hylde, og han er godt tilpas og glad, og han gør det pisse godt. I Kent Nielsen har han en træner, der får det bedste frem i ham.

Selv om en pris på 25-30 millioner kroner kan lyde af meget for en 25-årige midtbanemand, mener Thomas Gravesen, at FCK nemt kan få pengene igen, hvis man sælger ham videre.

– Køber man Vallys til 25 millioner kroner, og FC København kommer i Champions League, hvor han brænder det af og scorer tre-fire gange, kan man få 110-150 millioner kroner. Så kan man få Daramy-penge. 

– Hvis man gør det godt i Champions League, vil der være interesse fra England, Italien, Frankrig og Spanien. Med de briller på er 25 millioner kroner ikke mange penge, men det er det selvfølgelig ud fra et dansk perspektiv. 

Hvis det ender med, at sportsdirektør i FC København Peter Christiansen køber Nicolai Vallys, tror Thomas Gravesen på, at det bliver en god spiller, som FCK får. Og selv om det bliver et tab for SIF, regner han med, at midtjyderne kan klare sig.

– Man så i sæsonåbneren i Lyngby, at det var de samme dyder for Silkeborg, selv om Vallys ikke var der. Det var bare ikke samme kvalitet. Men de gør det på den måde, Kent Nielsen har bygget det op på, og så har de fortalt de unge, at hvis de leverer varen, er der den gulerod og uskrevne aftale, at de kan blive solgt til udlandet eller en større klub. De har mange dygtige spillere, og det er klart, at man ikke bare kan erstatte en mand som Vallys, men taktisk kan de gøre det, fordi Kent Nielsens ideologi er arbejdet ind i holdet, siger Thomas Gravesen.

Nicolai Vallys har kontrakt halvandet år endnu med SIF, og hvis det ikke skulle lykkes midtbanespilleren at blive solgt i dette transfervindue, venter der spændende opgaver med SIF i efteråret, hvor man spiller i et europæisk gruppespil. 

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.






VM-LIVE: Drama – raser mod egne stjerner




LIVE

TransferLIVE: Det sker i dag eller i morgen

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Spændende melding

Usikker på Chido Obi-transfer

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Storroser 18-årig FCK-spiller

Zorniger fremhæver transfervindue

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brasilien – Japan

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Holland – Marokko