Superliga-træner ikke i tvivl: Forventer afgange

Viborg-træneren Jacob Friis forventer ikke, at Viborg kan holde sammen på hele truppen efter en flot sæson.



– Jeg hverken regner med eller tror på, at vi kan holde sammen på hele truppen.

Sådan sagde Viborg-træner Jacob Friis søndag til spørgsmålet om, hvorvidt Viborg efter en flot sæson kan holde på hele truppen til næste sæson.

Med blot to runder tilbage af årets superligasæson står Viborg fortsat med en ganske vist spinkel mulighed for at vinde guld, da der er fem point op til FCK på Superligaens førsteplads.

Som minimum bliver Viborg nummer fire, hvilket giver mulighed for at spille om europæisk kvalifikation for andet år i træk, og de flotte præstationer gør, at Jacob Friis forventer bud udefra på holdets spillere.

– Når man med det andet eller tredjelaveste budget i Superligaen finder de spillere, som vi har fundet, og præsterer, som vi har gjort, så er det klart, at der er hold, der vil være nysgerrige på vores spillere.

– Men det er en del af forretningsmodellen her i Viborg, siger Jacob Friis.

Selv om det måske bliver til spillersalg, har Jacob Friis stor tiltro til, at klubben kan finde gode erstatninger for de eventuelle salg af profiler.

– Jeg skal have snakket med Mads Agesen (sportschef, red.) om det, og jeg håber, at vi kan holde sammen på så mange som muligt.

– Men vi vil komme til at lave salg, og vi har før erstattet vores salg flot. Det er en del af at være Viborg, at vi skal lave salg.

– Folkene bag kulissen har gjort et stort og flot stykke arbejde i Viborg i flere år nu, og vi har før vist, at vi kan finde spillere, der ikke nødvendigvis er én til én-erstatninger, men som også har brugbar kvalitet, siger Viborg-træneren.

Viborg spillede søndag 1-1 på hjemmebane mod Brøndby, og holdets målscorer fra kampen, midtbanespilleren Clint Leemans, har allerede tilkendegivet, at han forlader Viborg ved slutningen af sæsonen.

Selv om Leemans har været en stor profil for Viborg gennem hele sæsonen, så er Jacob Friis fortrøstningsfuld.

– Leemans har haft stor betydning og scorede også mod Brøndby. Men vi har også nogle andre spillere i pipelinen, som kan gribe chancen og tage en plads i start-11'eren, og så skal vi kigge på, hvordan vi kan supplere truppen udefra, siger Jacob Friis.

Ud over Leemans har særligt den egenudviklede højreback Anton Gaaei og den driblestærke kantspiller Elias Achouri været kædet sammen med interesse fra andre klubber.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Presser på for at hente stjerne

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

Skifter til Rangers

FC København-farvel rykker nærmere

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Kryptisk transfermelding

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Spændende melding



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Usikker på Chido Obi-transfer



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afslører vilde kontraktdetaljer

Zorniger fremhæver transfervindue

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Brasilien – Japan

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Tyskland – Paraguay