Det begyndte med en enkelt besked tirsdag eftermiddag. Afsenderen brugte de første par linjer på at introducere sig selv på formel vis, men især de to sidste sætninger afslørede hans desperation.
- Please, sir, help us, skrev han og påkaldte sig de højere magter.
- God will help you.
Afsenderen var en indisk gæstearbejder i Qatar, der ledte efter nogen, der ville høre hans historie. Han blev den første, men langt fra den sidste af sin slags, der skrev. I løbet af de kommende dage brummede telefonen løs med beskeder fra ukendte numre, der begyndte med +974 eller +91.
I alt fulgte 13 andre i hans sted.
De havde alle det til fælles, at de var i knibe, fordi de ikke havde fået løn af det samme firma i Qatar. Nogle i et par måneder, andre i et lille år. Nu kæmpede de med at overleve og brødføde deres familier uden de penge, som de var rejst til Qatar for at tjene.
De rådvilde indere bestormede Tipsbladet på beskedtjenesten WhatsApp, fordi det var lykkedes os at få en kommentar fra Qatars regering. Den var nemlig usand, skrev de.
"Det gælder vores overlevelse"
Sagen drejede sig om firmaet Imperial Trading & Contracting Company, der blandt andet har stået for renoveringen af Al-Gharrafa Stadion, som var en del af Qatars VM-bud, men som siden er droppet som slutrundearena. 400-500 medarbejdere har ifølge Human Rights Watch ventet på løn i månedsvis, nogle op til et år.
Men Qatars regering hævdede over for Tipsbladet, at de fleste var blevet betalt.
- Mange af ITCC-medarbejderne har nu modtaget deres manglende løn, efter deres sager er blevet løst ved Dispute Settlement Committees. Et lille antal lønninger er ikke blevet betalt.
Det stemte dog ikke, skrev de indiske arbejdere til Tipsbladet. I stedet hævdede de, at de led hårdt under den manglende løn. For lønnen brødfødte ikke alene dem selv, men også deres familier og finansierede eksempelvis deres børns uddannelse.
Som en af dem, der foretrækker at forblive anonym, sagde:
- At vente 16 måneder på sin løn er virkelig forfærdeligt. Vi har svært ved at betale for vores familier, vores børns uddannelsesgebyrer, husleje og lægehjælp.
- Vi er virkelig trætte. Vi har familie og børn. Vi har brug for vores penge, det gælder vores overlevelse.
En anden stemte i:
- Min familie og jeg har det svært. Jeg tilbragte det meste af min karriere hos ITCC. Jeg har ingen penge til at forsørge min familie. Min fremtid afhænger fuldstændig af pengene fra ITCC.
Ubeskriveligt
De fleste af de i alt 15 indiske arbejdere, som Tipsbladet har været i kontakt med, var fanget i Indien. De beskyldte Imperial Trading & Contracting Company for at udnytte coronakrisen ved at nægte at forny deres indrejsepapirer til Qatar, efter de var rejst hjem i løbet af 2020. Når de ikke var i Qatar, havde de sværere ved at gøre krav på deres ubetalte løn.
Syv af dem har oplyst, hvor mange penge de har til gode fra firmaet. Det drejede sig om i alt 1,8 millioner kroner. Det har dog ikke været muligt at verificere tallene.
Uanset beløbets eksakte størrelse stod det klart, at de 15 indiske arbejdere savnede deres løn.
- Det er mine surtoptjente penge, som en af dem sagde.
En anden ved navn Muzaffar blev indlagt på hospitalet sidste år, efter han havde smadret sin fod. Han fik ingen hjælp af ITCC, sagde han, og han var også fanget hjemme i Indien uden mulighed for at komme tilbage til Qatar for at opkræve de penge, han havde til gode, og ikke mindst tjene nye.
- Jeg kan ikke beskrive det med ord. Min familie er afhængig af mig og min løn, men jeg kan ikke gøre noget for dem på grund af firmaet. Hjemme i Indien er der ikke noget at lave for mig, ingen jobs, lød det fra Muzaffar.
- Jeg skal bruge min løn på mad, medicin, skole, basale behov. Hvordan skal vi overleve uden en indkomst?
Tipsbladet har både i slutningen af 2020 og i denne uge henvendt sig til Imperial Trading & Contracting Company. Et automatsvar fortæller dog, at begge de oplyste mailadresser er fyldte og ikke har plads til flere indkomne beskeder.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.
