Grindheim og det forsømte 2011

Bragt i Tipsbladet 16. marts 2012

»En ledertype der får sit hold med sig.«

»En type der fylder meget på holdet.«

»Han går forrest, man kan nævne en Linderoth, hvis man skal sammenligne rent typemæssigt.«

Sådan faldt nogle af ordene omkring Christian Grindheim fra norske, hollandske og danske kilder i Tipsbladet, da midtbanemanden blev præsenteret i FC København en junidag i 2011. Statistikken fortalte om en mand, der i hollandske Heerenveen snittede 40 kampe, tre mål og otte assists pr. sæson, og anekdoterne handlede meget om et vildt vindergen fra Vestlandet.

Set i det lys er Christian Grindheim ikke trådt i karakter som FCK'er. Han har gjort det fornuftigt, han har spillet flest kampe blandt markspillerne i klubben, men det er kun blevet til en enkelt assist i 30 kampe og slet ingen mål, og spilleren med ild i blikket og jern i støvlerne har man aldrig rigtig set. Måske i glimt hist og pist, men så heller ikke mere. Cheftræner Carsten V. Jensen kalder præstationen for middel, og den vurdering er midtbanemanden ikke uenig i.

»Nej, jeg er helt enig. Det begyndte egentlig ganske godt, men så fik jeg en down-periode, som jeg ikke var helt tilfreds med. Jeg fik jo kun tre ugers grundtræning, før jeg blev kastet ud til ulvene. På den måde røg jeg lige ind i det, men efterhånden blev jeg slidt, specielt da både Claudemir og Delaney blev skadet undervejs, og jeg så spillede fra start i alle kampene.«

»Samtidig spillede jeg også mere defensivt, end jeg havde været vant til i Heerenveen. Der havde jeg en mere fri rolle i forhold til offensiven, mens det var mand-mand i defensiven, men her er det zonespil og en lidt mere tilbagetrukket rolle. Det minder en del om den måde, jeg spillede på i Vålerenga, hvor jeg også lå ganske defensivt i en 4-4-2, men det har taget lidt længere tid, end jeg havde regnet med at finde tilbage i den rolle,« siger Christian Grindheim, der ganske konsekvent har ligget langt tilbage, når han har dannet duo med Claudemir, for med brasilianerens mange offensive løb har der været brug for et anker, og den rolle har nordmanden taget, selv om en af hans spidskompetencer også ligger i det offensive, i den forsvarssplittende stikning.

»I Holland lå jeg så langt fremme, at man bare skulle sætte en mand og så var der plads til stikningen frem til de forreste. Det har været lidt sværere her med et mere defensivt udgangspunkt, men jeg håber da at få flere offensive muligheder. Jeg er jo en offensiv spiller, jeg vil gerne frem, så det gælder om at få afstemt bevægelserne, at man skiftes til at gå frem. For begge kan ikke gå frem samtidig. Så bliver det jo Hawaii-fodbold. Men vi må se.«

»Jeg synes faktisk også, at det gik ret godt med det defensive arbejde oppe i Aalborg i den første kamp i foråret, for jeg vandt mange bolde og fik ryddet en del op, men så blev jeg skiftet ud og startede så ude mod SønderjyskE. Det havde jeg faktisk ikke regnet med. Jeg var i startopstillingen i alle træningerne op til, men træneren havde en mavefornemmelse, den fulgte han, og det må man selvfølgelig respektere.«

»Vi er fire gode midtbanespillere, så der er kamp om det, og man må tage muligheden, når man får chancen. Det er selvfølgelig lidt uvant for mig, for jeg har spillet alle kampe i et årti, men jeg har nu også fået mange kampe hidtil i FCK,« siger Grindheim, der ikke er bekymret for spilletiden trods bænkepladsen i Parken.

»Nej, ikke efter en kamp, men kommer der flere i træk bliver man selvfølgelig bekymret. Det gør alle fodboldspillere, der er vant til at spille. Det er der ikke noget mærkeligt i,« lyder det fra nordmanden, der kan mærke, at formen er forbedret.

»Jeg manglede det sidste lille ekstra i efteråret, det der med at have hurtige ben så man kan komme op og tage fra i duellerne, men jeg føler, det er på vej. Det er også sådan, jeg markerer mig. Jeg er ikke typen, der taler så meget på banen. Jeg går forrest ved tacklinger og den slags, og det er også det, som klubben efterlyser, så det håber jeg kan komme nu. Ellers er det min egen fejl, for formen er der,« siger nordmanden, der ikke undskylder det gennemsnitlige efterår med de tunge slag, der ellers faldt undervejs.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE