Optakt: Randers FC – FC København

Statistisk set plejer det at være tæt mellem Randers FC og FC København, når kampen spilles i det jyske. Men er FCK anno 2012 for gode for et ellers formstærkt Randers-mandskab?



Status:
Randers FC er, hvis man kigger på Superligaens stilling, et tophold. En aktuel tredjeplads kun overhalet af klubberne OB og FCK vidner om en solid sæsonstart af oprykkerne fra Kronjylland. Men en anden side af sagen er, at tre af de foreløbigt fire sejre i sæsonen er kommet i hus gennem en 1-0-sejr. Det vidner dels om et hold med en kontrollerende defensiv og dels sejre, der slides hjem. Det kan godt blive problematisk for Randers, når de møder FCK, der er meget svære at holde fra scoring. Faktisk har københavnerne scoret i alle deres kampe hidtil og har et snit på 2,3 mål per kamp i Superligaen. Men Randers har trods alt og sandt for dyden også et godt og stærkt mandskab. Frank Kristensen og Ronnie Schwartz er et par gode angribere, mens Remco van der Schaaf har været meget solid i de første kampe. Men det virker som om, at Randers overpræsterer i øjeblikket, og før eller siden skal holdet nok dale ned til deres normale niveau.

FC København kører derudaf. Det virker til, at holdet har tro på tingene og fortsætter den samme tilgang til kampene på trods af eventuelle problemer. Vi så det mod FC Midtjylland, hvor holdet vendte et truende 0-2-nederlag til en 4-2-sejr, og senest mod AGF i Parken, hvor det først var i anden halvleg, at mandskabet fik skudt hul på Steffen Rasmussen i målet. Den anden halvleg blev af mange eksperter karakteriseret som noget af det stærkeste fodbold, FC København har spillet i år.
Cesar Santin har overtaget målskytterollen fra Dame N’Doye, og det virker til, at han trives med presset. I hvert fald har han scoret fem mål indtil videre i sæsonen, mens unge Andreas Cornelius har bidraget med fire kasser. Men ikke alt er fryd og gammen. I de seneste fem opgør mellem Randers og FCK er det endt med to sejre til hvert mandskab samt en uafgjort. Det tegner et billede af, at FCK ikke befinder sig alt for godt i Randers.

Profil:
Andreas Cornelius får helt sikkert chancen i lørdagens Superliga-kamp. Den unge angriber startede ude mod Lille og er således klar til at arbejde hårdt mod Randers FC. Cornelius har indtil videre nettet fire gange for københavnerne og generelt bidraget med megen fysik og tilstedeværelse i angrebet. Mod kronjyderne kan han blive et ubehageligt bekendtskab på grund af sin målnæse og tyngde.

Dom:
Indledningsvist kan det godt blive en tæt kamp mellem Superligaens nummer et og tre, men på den lange bane besidder FC København ganske enkelt bare mere kvalitet på samtlige pladser. Randers FC’s meget beskedne målscoring sammenholdt med FCK’s omvendte ditto giver et klart billede af kampens resultat og begivenheder. Vi tror på et klart nederlag til Randers FC på 0-3.

Bud på startopstillinger:

Randers FC (4-4-2):
David Ousted – Johnny Thomsen, Mads Fenger, Remco van der Schaaf, Chris Sørensen – Jonas Kamper, Christian Keller, Tidiane Sane, Lasse Rise – Ronnie Schwartz, Frank Kristensen

Skader: Elmar Bjarnason, Lasse Rise, Anders Egholm, Oliver Feldballe

Karantæner: Ingen

FC København (4-4-2):
Johan Wiland – Lars Jacobsen, Ragnar Sigurdsson, Kris Stadsgaard, Bryan Oviedo – Christian Bolaños, Thomas Kristensen, Claudemir, Martin Vingaard – Andreas Cornelius, Cesar Santin.

Skader: Ingen

Karantæner: Ingen

Kampen vises på TV2 Sport på lørdag fra klokken 17:00.





FC København ansætter belgisk topchef


Endelig! Godt skadesnyt for FC København

Stort problem: ‘Han eksisterer ikke i FCK’

AGF-guld? Ekspert ikke i tvivl

Rystende ydmygelse – ryger han i morgen?

‘Jeg mistede halvandet år’

‘Jeg er ked af at sige det her’

Tidligere Superliga-rekordkøb kan hentes gratis

‘Der var jo alle de her rygter’

Kræver kæmpe beløb – AGF kan tjene stort

FCM har solgt nul billetter

Rundens Hold i Superligaen – 12. runde

Jonas Vingegaard sat totalt til vægs i Andorra

Aneke Rune i hård kritik af Michael Rasmussen

Niko Kovač værdsætter FCK-transfer

Klar besked fra Frank efter nedtur

Svarer igen på hård kritik: Usagligt!

Afsløring: Brøndby afvist

– Nyd ham nu, Brøndby – han er snart væk

Utrolig dansk succes i Belgien

Chok: Svensk guldtræner kan sige sit job op

– Vi har råd til at købe Randers-spiller

Landsholdet vil af med hvide shorts: ‘Utrygge’

Møde i denne uge – færdig i FC Barcelona? 

Vil købe Manchester United

Her kan du se FC København mod Borussia Dortmund

Cooper rygtet væk: Nu giver han klart svar

Knokler for Serie A-gennembrud – fortryder intet

Andreas Christensen ude af CL-brag

‘Det dårligste FCK-hold længe’

Kæmpe drama mellem Frederiksen og Thomasberg

‘Han har ændret magtbalancen i Superligaen’

Den vil Cooper ærgre sig over længe!

Nedtur for Højlund

Måtte bæres ud – giver status på Brøndby-profil

Tidligere Superliga-målræv åben for Danmark

Randers-jubel: Han minder om Saba Lobjanidze

Jacob Neestrup: ‘Stor fremtid i FC København’

– Sædet er og skal være varmt under Superliga-boss

Klopp afslører: Sagde nej til Manchester United

Vanvittig Pogacar-klausul 

Tidligere NFL-profil død i politiets varetægt

Verdensstjerner med hård kritik efter Rune-skade

Skete fra Danmark: Superliga-spiller er mester

Tidligere Superliga-profil i afgørende rolle

PSG giver første nederlag til dansk træner

Svenske helte er målløse

Fuldender svensk mirakel

Fredericia får bank i Haderslev

Skader får Neestrup til at nedjustere ambitionerne

Efter mareridtsår – Daramy skadet igen